Hvordan ved jeg hvad er det rigtige at gøre??

Jeg bor sammen med min kæreste der har to børn fra et tidligere ægteskab, vi har dem hver anden uge eller dvs sådan lyder aftalen, men ofte ringer ex-konen og lyver og giver nogen sindssyge grunde til hun pludselig ikke kan have børnene. fx kræft, abort eller hjerneblødninger. Vi ved godt det er løgn, men min kæreste vælger ikke at konfrontere hende omkring hendes løgne - han siger han hjælper sine børn mest muligt sådan, fordi hun ikke kan klare at have dem. Jeg prøver at forklarer mit synspunkt, der er at man trækker pinen for børnene ud, og han burde gøre noget andet... som ny samvær aftale måske vi har dem 9 dage og hun 4 dage. For jeg kan ikke leve med aldrig at vide om vi har børnene eller ikke. og jeg kan se børnene ikke fungere ved aldrig at vide, hos hvem eller hvor de skal være, og kommer ofte med udtalelser der tyder på den er meget forvirret om hvem deres mor er mm. Der udover ringer hun også hvis hun ikke har penge eller lignende problemer sidste år var vi oppe og betale hende tæt på 15000 (ja, den er god nok tre nuller) på et år til hende - hvis hun ikke får penge truer hun med alverdens ting og sager ang. børnene. fx flytte til en anden landsdel med dem osv. Det skal siges hun for alle børnepengene. Når disse situationer opstår skændes vi, med råben og skrigen fordi jeg ikke vil acceptere dette... Han fortæller mig gerne i disse situationer at jeg er uduelig, en so og ikke forstår det, fordi jeg ikke selv har børn
mm. Alligevel har jeg siddet i denne situation i 4 år. ret ynkeligt. Nu har tingene taget en drejning... jeg skal føde om et par måneder og igår tog jeg på kommunen og sagde jeg manglede et sted at bo, dette gjorde jeg fordi vi i tirsdags skulle have været til fødselsforberedelse - men ex-konen ringede og kunne ikke have børnene, selvom det var hendes uge - hun havde en hjerneblødning men ville kunne tage dem dagen efter igen. det er 3. gang han aflyser fødselsforberedelse pga, noget med hende.... Problemet er jeg ikke kan finde ud af om jeg skal flytte, for jeg elsker ham og hans børn, men på den anden side føler jeg ikke mit barn er tjent med en far det hopper og danser for en anden kvinde og en mor og far der skændes og i dage ad gangen ikke snakker til hinanden. Jeg tvivler stærkt på tingene ændre sig når jeg har født. Jeg føler at jeg selv fortjener mere, men kærligheden til ham hiver mig i den anden retning. Jeg har forslået ham parterapi som sidste udvej, men det afviser han.
Jeg ved ikke hvad der er det rigtig at gøre?? Mit kommende barn har ret til sin far (hvis jeg flytter må han selvfølgelig se hende alt det han ønsker), jeg elsker ham og hans børn, men jeg dør langsomt inden i af situationen med han ex-kone og det føles forkert at jeg skal finde mig i dette. Men jeg vil så gerne vide at det er det rigtige at gøre. Er der ikke nogen der kan dige noget banebrydende eller bare noget?

han kan finde på at kalde dig uduelig og so. Hvad er det for en mand? Han har nul respekt for dig. Jeg tager klart dit parti(selv om jeg er mand) børnene lever et ynkeligt liv og er på vej om ikke allerede godt ødelagte. Jeg syntes du af hensyn til deres tarv skal anmelde hvad du har oplevet, bede om at det sker anonymt. Så må kommune og andre myndigheder tage over.
Så har du gjort noget for børnene i stedet for blot at se til. Så har manden valgt side uden hensyn til dig, han er god for børnene. Det er ok. men ikke for dig. Sådan kan du ikke leve videre.
Så der er kun en vej fremad. Et nyt liv i en anden bolig, væk fra ham.
Du skal til at tænke på dig selv, og dit barns fremtid.
god fornøjelse.,men gør nu noget ved det!!!

Du er godt nok sat dig selv i et dilemma, men hvis du kan se udover dig selv, og alle de andre der burde være voksne i den forstand og kun se på hvad børnene har behov for, så vil du se at det din kæreste gør, er simpelthen bare at være der for børnene når deres egen mor ikke er tilstrækkelig, og det skal du se som et plus. Hvis du vælger at blive ved din mand, skal du nok bare vænne dig til at hans unger er der i tide og utide, og at det er noget du skal indstille dit liv på indtil de bliver gamle nok.
Derimod skal du fastholde at I ikke skal finansere hendes underskud. I skal stoppe med at give hende penge, at hun truer gør det jo bare mere besværligt for hende at ringe i utide og få afsat børnene.
Det du skal gøre er at når I er alene og "gode" venner så skal du sætte dig ned sammen med manden og fortælle han at du ikke kan stå distancen, hvis ikke han kan sige fra overfor exen, når det handler om at give hende penge, du skal ydermere få ham til at finde ud af hvem hans priotering ligger hos af jer 2. (dig og hans ex) når det så er gjort skal du fortælle ham at grimme ord som so olign IKKE er acceptable, man kan ikke kalde sit barns mor so! gør han det så forlader man manden.Og det er ikke til diskution.
De er jo nok ikke sammen af en eller anden grund mere, og der må jo være en grund til at han så har valgt sit liv med dig. Vil han dig overhovedet så skal han også se at stramme sig op.
Han kan jo evt søge om forældremyndigheden over sine børn, hvis exen har så svært ved at passe dem.
håber det giver lidt mening.

Det må man give dig :-)
Men man kæmper jo for at, opretholde sit forhold. Jeg synes du har været meget large.
Jeg er selv hverken gift eller har børn og bor heller ikke sammen med min kæreste endnu, så jeg har svært ved at komme med forslag.
Der skal nok være nogen herinde som kan komme med nogle gode ideer og erfaringer.
Ellers vil jeg bare ønske dig rigtig meget held og lykke.

Hvis jeg selv havde stået i den situation, havde jeg nok overvejet at flytte eller sætte ham kniven for struben. Men det er jo lettere sagt en gjort sevfølgelig.

enten er det et fakeindlæg eller også er vedkommende ualmindelige stupid, man kan sq da ikke ringe og lave aftaler hvis man har en hjerneblødning, med mindre hjernen sidder mellem hendes ben og så hedder det faktisk menses

- din tekst er een pærevælling!!!!!!!!

For børnenes skyld lader man dem blive der hvor de har det godt, alså i jeres hjem.
Det kan være taktisk smart at notere alle uregelmæsigheder.
Ekstra økonomisk hjælp til børnenes mor bør stoppes helt.
Du bør selvfølgelig få en samtale med din mand om mange forhold, men børnene skal sgu ikke mærke at kællingen er råden. De lider garanteret nok og det giver kællingen bagslav hvis børnene ellers har det godt hvor de er.
Det er absolut ikke nogen fordel at flytte, så er der 3 skilsmissebørn.
Jeg har selv ofte hentet min nu eks.kones søn ved havelågen hvor han stod og ventede på hans far men blev svigtet. Sønnen vænnede sig til ikke at have en far.
Denne søn kalder mig far og sin far ved navn.
Da jeg deltog ved sønnens dimission fra handelsskolen hvad hans far ikke gjore, sms'ede sønnen til mig: Jeg har både en far og en mor, men den eneste der har gjort noget for mig er dig.
I sidste uge fødte min datter og sønnen som er mit papbarn meddelte at han skal være far.
Husk lige at passe på børnene.
MVH
En glad gammel mand😃