Hvordan styrer man disse følelser?

Hej alle sammen nu skal i hører.
For ca et halvt år siden slog min daværende kæreste op med mig, vi havde været weekendkærester i over et år, da vi bor i hver vores ende af landet, men det har for mig aldrig været problemet.
Mit problem er at jeg ikke kan komme videre, jeg føler at jeg er gået i stå. Jeg har et fedt job og masser af venner, men jeg kommer ingen vejne, jeg elsker og savner min exkæreste så evindelig meget, at jeg vågner om natten fordi at jeg drømmer om hende.
Det er ved at værer så længe siden at jeg har en god dag, eller bare er vågnet om morgenen uden at være ked af det, at det er ved at tage livet af mig.
Min ex er klar over at jeg stadig har følelser for hende, men hun skal videre, og det skal jeg vel også, men det kan jeg bare ikke.
Hvad skal jeg stille op?, jeg ved hvor tåbelig jeg er, men jeg kan ikke styrer det.
Er det er vinter depresion?
Er det seperationsangst?
Skal jeg arbejde for min drømmepige?
Eller komme videre og glemme hende hvis muligt?
Tak fordi at i har givet jeg tid til at læse, mit lille depresions udbrud, jeg håber at i kan hjælpe, jeg føler mig helt alene, og ude afstand til at kontrolere det.
1000 tak den Triste

Nej, jeg tror ikke du har fået en vinterdepression..
Det er jo savn, savn kender vi jo alle.. Det er da kun naturligt at du føler så dybt et savn efter hende du elsker..
Men, jeg tror det er bedst, for din egen skyld, at du kommer videre, når der er gået et stykke tid, finder du en ny drømmepige,, Sån er livet nu engang, man skilles og møder nye..
Desuden, bliver du ved med at kæmpe for din x, uden hun er interesseret, opnår du intet andet end irritation fra hendes side!!
cheer up=)
/Karina

hvad var grunden til det?

Og finde dig en anden, så du kommer hurtigere over det.. og ha' lidt stolthed (jeg ved godt det kan være svært, men nu er der gået 1 år) og ikke længes efter hende.. selv om hun kom tilbage til dig, så lad være med at tag hende tilbage..

Jeg kan godt forstå dig. Det kan være så utrolig svært at glemme en, som man holder meget af. Men det kommer. Jeg går ud fra at hun slog op med dig, på grund af afstanden mellem jer, da du skriver at afstanden aldrig har været et problem for dig. Men man har da også brug for at have en kæreste man kan være sammen med i hverdagen. Et lang- distance forhold er næsten på forhånd dømt til at gå i stykker. Du kommer over det. Men prøv at finde glæde i andre ting. Lav noget med dine venner, som får dig i godt humør. Efterhånden kommer smilet tilbage af sig selv.
Men husk!!!! lad være med at ynke dig selv.

Jeg blev aldrig helt sikkert på hvad grunden til brudet var, men eftersigende skulle det b.la. være pga. afstanden. At hun havde lyst til et stører weekendliv med veninerne. At vi havde haft en dårlig ferie sammen. At jeg brugte utrolig mange krafter, på at få forholdet til køre, men det blev ikke helt værdsat. At forelskelsen havde lagt sig lidt, og kærligheden var svær for hende at tyde på den afstand. Jeg ved et ikke helt hvad der gjorde det, men det var bestemt ikke gensidigt.
Det skræmmende er at jeg sidder her 6mdr. senere og er ked af det som aldrig før.
Jeg har fundet mig en rebound girl, som jeg har forklaret mit dilemma for, men det virker ikke og jeg gemmer mig i mig selv. Jeg savner jo bare en eneste lille god dag, og en pige jeg ikke kan glemme.

Tak for alle jeres svar.
I har jo så evigt ret næsten alle af jer.
Jeg synes jeg har prøvet så meget for at komme videre, men ryger hele tiden tilbage til udgangspunktet, og det gør mig så desperat at jeg båre måtte kaste op ud over jer.
Men 1000 tak for de seriøse råd, det var en stor hjælp, så nu vil jeg pakke mit tudeflæs væk og springe ud i det.
Rigtig glædelig jul
Hilsen den Triste