hvordan slipper jeg ham?

Min tidligere kæreste og jeg gik fra hinanden for lidt over en måned siden. Eller det vil sige han gik fra mig efter godt 5 år sammen. Han har flyttet alle sine ting og vi har opdelt vores fælles indbo men hans adresse er stadig ved mig selvom han bor ved sine forældre foreløbigt, men kan ikke have adressen der fordi det ville få økonomiske konsekvenser for deres økonomi.
Den ene dag skulle vi giftes den næste elskede han mig ikke mere (og det var virkelig fra den ene til den anden dag)og vi havde for store kulturelle forskelle (han er ikke dansker hvilket ellers aldrig har være et problem for os). Jeg forstår absolut ingenting, selv nu en måned efter. Jeg gør mit bedste for ikke at have mere kontakt til ham end med praktiske ting, såsom hans post, men det er bare så svært, jeg mener, det er jo ikke mit valg at vi ikke skulle være sammen mere. Jeg er utrolig stædig og tænker lidt at jeg ikke vil finde mig i den behandling han har budt mig gennem brudet (han har været ret umulig med opdelingen) og også før men alligevel elsker jeg ham stadig så højt og ville mest af alt ønske han kom hjem. Jeg bliver utrolig sur på mig selv over overhovedet at ønske han kommer hjem efter alt men jeg kan bare ikke lade være selvom jeg godt ved han ikke kommmer.
Jeg prøver at holde mig aktiv, har taget ekstra arbejde, træning tid med venner og familie men når alt kommer til alt er han det eneste jeg tænker på lige meget hvad jeg gør og har utrolig svært ved at slippe ham og tanken om en fælles fremtid. Er kommet til et punkt hvor jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre. Føler lidt jeg hænger i en tynd tråd og gør alt for at holde mig selv oppe mens jeg indeni i virkeligheden er ved at bryde sammen. Ved godt alle har prøvet at gå gennem de her ting efter et brud, syntes bare det er svært efter 5 år sammen bare at give slip når man var sikker på man havde fundet manden i sit liv og man havde skabt en fælles fremtid og planer.
Nogle gode råd til hvordan jeg kommer videre?

Der er desværre ingen lykke piller man kan tage imod denne rædselsfulde følelse af knust hjerte. Vi har alle sammen prøvet det, og der er desværre ikke andet at gøre end at berolige dig med, at med tiden vil du komme over det.
Det er rigtig hårdt! men bare rolig du skal nok komme videre.

Kære du, selvfølgelig gør det ondt at blive kasseret (prøvede det selv efter 16 år....) Men vær alligevel glad for, at du ikke har bundet dig til en, der er SÅ svingende og vægelsindet!! Tænk lige tilbage på alle de gange, han har såret dig og gjort dig usikker.... Du fortjener noget bedre end det!! Løft hovedet og kom videre, så finder du en dag den RIGTIGE, som ALTID er der for dig! Knus fra en, der har prøvet det....

Det kan altid være svært at komme videre, når man er dén person, der er blevet vraget.
Dog synes jeg bestemt ikke du gør det lettere for dig selv. Du tillader ham at have hans adresse stående hos dig og han stadig får sin post sendt til dig. Hver gang der kommer post til ham, bliver du formentlig mindet om ham? Sender du posten videre, eller kigger han lige forbi og henter den?
Dét mht. posten, tror jeg bestemt ikke gør tingene nemmere for dig, for selvom du vil være ham og hans familie behjælpelig, så gør du egentlig dig selv en bjørnetjeneste, fordi du til stadighed bliver mindet om ham.
Jeg tror ved braste brud, at den nemmeste løsning er, at man prøver at følge ordsproget: "Ude af øje, ude af sind" - om ikke andet, så gør det som oftest tingene nemmere at håndtere, hvis man ikke ser sin ex og derved ikke bliver mindet om alle de gode oplevelser man har haft sammen.

Fjern dog hans adresse hos dig,og kom dog videre i dit liv.
Husk dette ordsprog:Gå aldrig tilbage til en fuser: