6tilføjet af

Hvordan kan man ..

slippe ud af den arbejdstvang der er i DK?
Synes jeg er ved at være slidt op af alle de krav der stilles til mig.. kan man ikke få en pause uden at man skal "stemples" som psykisk uligevægtig eller som en social taber.
Har arbejdet som sygeplejerske i 11 år og er ganske enkelt ved at få nok af at yde omsorg og øse ud af hjælp og mit gode hjerte til gud og hver mand. Ja kan faktisk kaste op ved tanken! Når mit fagblad kommer ind ad døren er jeg også ved at brække mig.. er træt af mit fag og mine selvhøjtidelige kollegaer.
Trænger til en pause hvor jeg kan få ladet mine batterier op igen, få koncentreret mig noget mere om mine børn og om mig selv...❓Er der nogen der har forslag til hvordan en sådan pause kan blive en realitet, uden jeg skal ud og spille deprimeret eller halvskizofren hos min læge?
Man kan måske fristes til at finde mig asocial og egoist og ikke tænke samfund i det store perspektiv hvor vi alle kender den med at vi skal bidrage til at hjulene kører rundt... MEN MEN MEN.. synes faktisk jeg bidrager til samfundet på andre måder end lige at arbejde. Så håber på forståelse og nogle rigtig gode råd fra jer.. :-) Tak
tilføjet af

Du kan sagtens lade

være med at arbejde... så må du bare forvente ikke at modtage penge fra staten.
Der er ingen rimelighed i at du tager en "pause" og lader dig forsørve af skatteyderne. -Sådan hænger vores system ikke sammen!
tilføjet af

Du kan søge

job indenfor lægemiddelindustrien, f.eks.
Eller du kan lade dig omskole eller vælge en hel anden uddannelse - det er op til dig.
Men hvis du har tænkt dig at holde pause for skatteydernes regning, så vil jeg umiddelbart mene at det kan du ikke være bekendt.
Vi er allesammen trætte af vores job engang imellem, der er perioder hvor vi ønsker at lave noget helt andet, men det må da være for vor egen regning - og ikke andres.
Endnu en tanke - hvad med at søge orlov? Så kan du få den periode du har brug for til at tænke dig om i og kassedamer, o.l. er der altid brug for.
tilføjet af

sikke noget ævl

selvfølelig kan hun tage en pause, hvis det er det skal til for at hun "kan igen". Alt andet er fuldstændig tåbeligt.
tilføjet af

Kunne det være mere livsbekræftende for dig

at skifte til et job i en vuggestue, børnehave, skolefritidsordning, fritidshjem, pædagogisk ledet legeplds el. lign.?
tilføjet af

Snak med din læge

Han vil nok henvise dig til en psykolog, det er muligt at du hos psykologen vil blive anbefalet at tage en pause. Du kan osse bare selv sige op, men så ryger dagpengene i de første 5 uger tror jeg.
Jeg ønsker dig held og lykke samt god bedring.
tilføjet af

Du skriver at du har børn

Prøv at undersøge om du har noget orlov tilbage.
Men ellers vil jeg anbefale dig at skifte spor - det er aldrig for sent, og du lyder faktisk som om du er helt færdig med dit nuværende fag.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.