Et lille digt om kvindet i mit liv

Her er et lille digt om hvordan jeg ser min kvinde. Jeg har ikke vist det til hende, for jeg er usikker på hvad det fortæller andre end jeg selv. En kommentar vil være dejligt. pft.
--
som en rose
lille og sart
smuk og varm
inden i er du
glæde og kærlighed
ømhed og nærhed
overbærenhed og overskud
flyder fra dig i dine omfagnelser
min skat der gør mig hel
min pige der gør mig varm
min kvinde der giver livet mening
som en kaktus
stor og grov
smuk og kold
er du uden på
lige smil og lukkede kys
travlhed og fravær
misforståelse og underskud
flyder omkring og rammer mig
min skat der gør mig splittet
min pige der gør mig lunken
min kvinde der gør livet forviret
livet er fyldt med torne
men når hullerne oftere lappes
med rosens varme og kærlighed
fremfor kaktusens kulde og ligegyldighed
river jeg mig gerne til blods

Min første tanke er, hvorfor rimer det nogle steder men ikke alle steder?
Når jeg så læser det igennem igen, ser jeg du er meget "sød" i første halvdel og knap så sød i den anden halvdel. Nu kender jeg hende jo højst sandsynligt ikke, men har du skrevet det lige efter et skænderi? Det er det jeg mest tænker hehe.
Jeg ved ikke hvad du vil sige og jeg ved ikke hvor godt du rammer det. Men jeg syns jeg kan fornæmme en sød tanke bag det, som du vil gøre noget godt igen (Som efter et skænderi (ret mig hvis jeg tager fejl.) og en måde, hvor på du vil sige undskyld.) Men som jeg er sikker på og det jeg føler er at du prøver at være sød ved hende.
Håber hun tager godt imod det, syns hellere ikke du skal ændre det, hvis det er sådan du har det og hvis det, er det første du har skrevet og du ikke har lavet størrere ændringer i det nu, så lad helt være.
ps. Det sidste strofe syns jeg samler hele digtet :)

Den me🙂d kaktusen over

...gør det hele smukt og forklarer, hvorfor du er så vild med denne pige:
Hun er både stikkende og kantet, men også blød og duftende som rosen. Det er jo det dilemma, som hun hensætter dig i, og som, som jeg læser det, du udtrykker hele vejen igennem.
I min verden gør det ikke noget, at det ikke rimer, men jeg ville dog lige rette stavefejlene :-)
Ikke at de ødelægger forståelsen, men mere at det så virker mere færdigt og helt.
VH Posilise

Min pointe er at jeg føler mig splittet. Splittet mellem hendes kærlige og omsorgsfulde væsen på den ene side og hendes uvenlige og kompromisløse anden side. Mit et og alt som jeg måske må sige nej til, fordi jeg ikke vil stå model til den "mørke" side. Det vil nok altid fylde i mit sind.