Hver femte verdensborger er afrikaner om 40 år
I dag tæller Jordens befolkning knap syv
mia. mennesker og vokser med godt 80
mio. om året. Den årlige tilvækst svarer
således til Tysklands samlede befolkning.
Men hvordan vil det gå i de næste årtier?
FN’s befolkningsfremskrivning fra 2008 giver
et bud på, hvordan verdens befolkning
ser ud i 2050.
En hovedkonklusion er, at de fleste landes
folketal vil stabilisere sig de kommende
årtier – dog med undtagelse af landene i
Afrika og Mellemøsten. Her vil befolkningstallet
tværtimod vokse drastisk og dermed
udgøre et stadigt større indvandringspres
på de nærtliggende industrilande.
I Afrika vil indbyggertallet mere end
fordobles over de næste 40 år fra én til
godt to milliarder mennesker. Dermed vil
Afrikas andel af verdensbefolkningen gå
fra 15 til 22 pct. – eller med andre ord vil
mere end hver femte person i verden være
afrikaner i 2050.
Også i Vestasien og Mellemøsten – som
rummer en væsentlig del af den arabiske
befolkning – vil befolkningen vokse.
Når Afrikas befolkning – trods en nuværende
gennemsnitslevealder på blot 50
år – skønnes at være fordoblet om 40 år,
skyldes det et højt fødselstal. Niveauet ligger
i dag på omkring fem børn per kvinde.
Det er langt over det såkaldte erstatningsniveau
på 2,1, som er det antal børn, hver
kvinde skal føde for at opretholde befolkningsstørrelsen.
Hver femte verdensborger er afrikaner om 40 år
Til sammenligning er de øvrige udviklingslande
ved at få kontrol over befolkningsvæksten.
Allerede inden for de næste
årtier vil væksten i Sydøstasien for eksempel
udjævnes. Det skyldes blandt andet, at
Kina har formået at presse fødselsniveauet
ned under to børn per kvinde.
På samme måde vil andre udviklingslande
i Øst- og Sydøstasien – fx Singapore,
Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Thailand
– og enkelte lande i Sydamerika med tiden
få et fødselsunderskud.
På grund af det lave fødselstal vil Kinas
befolkning derfor kun vokse med omkring
100 millioner mennesker de kommende 40
år – fra de nuværende 1,3 til 1,4 mia. –
på trods af en befolkningssammensætning
med relativt mange kvinder i den fødedygtige
alder.
Gammel befolkning
Modsat udviklingslandene er industrilandene
beboet af en såkaldt gammel befolkning.
Det vil sige en befolkning med en
beskeden andel børn og unge under 15 år
og en betydelig andel ældre over 60 år.
I kombination med et fødselsniveau
langt under erstatningsniveauet ville dette
bevirke, at de vestlige landes befolkninger
ville skrumpe ind – hvis det altså ikke var
for indvandringen fra udviklingslandene,
herunder særligt fra Afrika og Mellemøsten
på grund af deres fortsat høje fødselstal
og utilstrækkelige økonomiske og
sociale udvikling.
mia. mennesker og vokser med godt 80
mio. om året. Den årlige tilvækst svarer
således til Tysklands samlede befolkning.
Men hvordan vil det gå i de næste årtier?
FN’s befolkningsfremskrivning fra 2008 giver
et bud på, hvordan verdens befolkning
ser ud i 2050.
En hovedkonklusion er, at de fleste landes
folketal vil stabilisere sig de kommende
årtier – dog med undtagelse af landene i
Afrika og Mellemøsten. Her vil befolkningstallet
tværtimod vokse drastisk og dermed
udgøre et stadigt større indvandringspres
på de nærtliggende industrilande.
I Afrika vil indbyggertallet mere end
fordobles over de næste 40 år fra én til
godt to milliarder mennesker. Dermed vil
Afrikas andel af verdensbefolkningen gå
fra 15 til 22 pct. – eller med andre ord vil
mere end hver femte person i verden være
afrikaner i 2050.
Også i Vestasien og Mellemøsten – som
rummer en væsentlig del af den arabiske
befolkning – vil befolkningen vokse.
Når Afrikas befolkning – trods en nuværende
gennemsnitslevealder på blot 50
år – skønnes at være fordoblet om 40 år,
skyldes det et højt fødselstal. Niveauet ligger
i dag på omkring fem børn per kvinde.
Det er langt over det såkaldte erstatningsniveau
på 2,1, som er det antal børn, hver
kvinde skal føde for at opretholde befolkningsstørrelsen.
Hver femte verdensborger er afrikaner om 40 år
Til sammenligning er de øvrige udviklingslande
ved at få kontrol over befolkningsvæksten.
Allerede inden for de næste
årtier vil væksten i Sydøstasien for eksempel
udjævnes. Det skyldes blandt andet, at
Kina har formået at presse fødselsniveauet
ned under to børn per kvinde.
På samme måde vil andre udviklingslande
i Øst- og Sydøstasien – fx Singapore,
Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Thailand
– og enkelte lande i Sydamerika med tiden
få et fødselsunderskud.
På grund af det lave fødselstal vil Kinas
befolkning derfor kun vokse med omkring
100 millioner mennesker de kommende 40
år – fra de nuværende 1,3 til 1,4 mia. –
på trods af en befolkningssammensætning
med relativt mange kvinder i den fødedygtige
alder.
Gammel befolkning
Modsat udviklingslandene er industrilandene
beboet af en såkaldt gammel befolkning.
Det vil sige en befolkning med en
beskeden andel børn og unge under 15 år
og en betydelig andel ældre over 60 år.
I kombination med et fødselsniveau
langt under erstatningsniveauet ville dette
bevirke, at de vestlige landes befolkninger
ville skrumpe ind – hvis det altså ikke var
for indvandringen fra udviklingslandene,
herunder særligt fra Afrika og Mellemøsten
på grund af deres fortsat høje fødselstal
og utilstrækkelige økonomiske og
sociale udvikling.