Hvad ville Vera mon have sagt til Forårspakken?
Hvad ville Vera mon have sagt til Forårspakken?
Af Ole Birk Olesen
I et hidtil ukendt manuskript, forfattet af Anders Fogh Rasmussen, præsenteres vi for Vera. Hun fortæller, hvorfor staten ikke kan skabe beskæftigelse. Men hvad er så pointen med Forårspakken?
Det er en lidt underlig historie det her, det må tilstås lige fra starten. Men virkeligheden kan være underlig en gang imellem.
Historien handler om Vera og Benefica, to kvinder som godt nok ikke eksisterer i virkeligheden, men derimod i et manuskript forfattet af Anders Fogh Rasmussen. Historien handler også om regeringens Forårspakke, som skal skabe beskæftigelse, men som slet ikke kan skabe beskæftigelse, hvis man lytter til Vera - og dermed Fogh.
Offentligheden har ikke tidligere hørt om hverken Vera, Benefica eller Foghs evner som manuskriptforfatter. Fogh fik af en eller anden grund kolde fødder og offentliggjorde aldrig manuskriptet om de to kvinder, der diskuterer nationaløkonomi med hinanden. Det er altså en vaskeægte premiere, som Berlingske Tidende i dag kan invitere til.
Vi lader tæppet gå og ser, at historien tager sin begyndelse tilbage i oktober 1996. Venstres næstformand, Anders Fogh Rasmussen, som halvandet år senere bliver sit partis formand og oppositionens statsministerkandidat, sætter det sidste punktum i en 17 sider lang pamflet. Den har han skrevet for - med sine egne ord fra forordet - »at aflive nogle af de falske myter, som hærger den offentlige debat om økonomisk politik«.
Ni myter er der at tage fat på, og den allerførste lyder sådan her: »Staten kan skabe jobs!« Nej, den kan ikke ikke, svarer Fogh allerede i forordet, inden han lader Vera forklare det hele til Benefica.
Sandhedens røst
Læg mærke til Foghs sans for navngivning. Navnet Vera kommer af det latinske verus, som betyder sand. Benefica er afledt af det latinske beneficus, der betyder godgørende. Foghs Vera er altså indehaver af sandheden, mens Benefica nok har masser af god vilje, men til gengæld også benene plantet solidt i himlen den blå.
»Jamen, det er da ret klart, at staten kan skabe beskæftigelse,« siger Benefica i tekstens begyndelse, »lad os f.eks. sige, at staten beslutter at bygge en ny bro. Det giver måske 2.000 ekstra arbejdspladser. Vi får en ny bro, og vi får skabt en masse nye jobs, som ellers ikke ville være oprettet!«
Beneficas forårspakke
Og der skitserer Benefica jo meget godt en del af regeringens Forårspakke. Fremrykkede investeringer i boliger, jernbaner og kulturinstitutioner vil med regeringens ord »sikre en merbeskæftigelse på 3.000 personer i 2005«.
Nej, siger imidlertid den økonomiske sandhed, alias Anders Fogh Rasmussens Vera til både Benefica og regeringen:
»Det er rigtigt, at en gruppe brobyggere vil få mere beskæftigelse end ellers. Det er det, du umiddelbart kan se. Men der er nogle afledede konsekvenser (...) Hver eneste krone, der går til broen, bliver taget fra skatteborgerne. Det betyder, at skatteborgerne har færre penge til at købe andre varer for. Derfor falder beskæftigelsen i de virksomheder, som skulle have produceret disse varer. Med andre ord: For hvert nyt, offentligt job, der bliver skabt ved broprojektet, bliver der nedlagt et privat job et andet sted. Staten kan ikke skabe øget beskæftigelse. Der sker kun det, at den offentlige beskæftigelse vokser, medens den private beskæftigelse falder.«
S-dagsorden
Jamen, hvorfor siger regeringen så, at offentlige investeringer kan øge beskæftigelsen? Chresten Anderson, der er formand for den nystiftede liberale tænketank Markedscentret, har et bud.
»Vera har helt ret. Staten kan ikke skabe beskæftigelse, men regeringen siger noget andet, fordi det er lykkedes for Socialdemokraterne at sætte en dagsorden, der kræver indgreb mod arbejdsløsheden. Regeringen har derfor behov for at vise, at den gør noget, også selvom statsministeren udmærket ved, at ingen regeringer kan skabe flere job med offentlige investeringer,« siger Chresten Anderson.
Også på et andet område vender Vera tommelen nedad for regeringens Forårspakke. Regeringen vil nemlig give statsgaranti for lån til start af ny virksomhed. Det samme vil Benefica, men hun tages endnu engang i skole af Vera, der efterhånden irriteres af venindens mangel på realitetssans.
»Benefica, nu må du da snart have lært ikke kun at se det, som dit øje umiddelbart får kig på!« vrisser Vera, »det, du ser, er de arbejdspladser, som bliver skabt ved hjælp af statens tilskud. Det, du ikke ser, er de arbejdspladser, der bliver nedlagt som følge af statens tilskud.«
De støttede virksomheders konkurrenter lukker, ineffektive virksomheder overlever med statstilskud på bekostning af effektive virksomheder uden statstilskud, og skatteborgernes købekraft opsuges, forklarer Vera, inden hun slår fast:
»Såvel direkte statsstøtte i form af tilskud som indirekte statsstøtte i form af lånesubsidier vil således reducere velstand og beskæftigelse!«
Det var i går ikke muligt at få statsminister Anders Fogh Rasmussens forklaring på, hvorfor regeringen har forladt Veras økonomiske politik til fordel for Beneficas.
Lagt på www.berlingske.dk tirsdag den 23. marts 2004 kl. 22:30
Klippet fra: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=422052/
Af Ole Birk Olesen
I et hidtil ukendt manuskript, forfattet af Anders Fogh Rasmussen, præsenteres vi for Vera. Hun fortæller, hvorfor staten ikke kan skabe beskæftigelse. Men hvad er så pointen med Forårspakken?
Det er en lidt underlig historie det her, det må tilstås lige fra starten. Men virkeligheden kan være underlig en gang imellem.
Historien handler om Vera og Benefica, to kvinder som godt nok ikke eksisterer i virkeligheden, men derimod i et manuskript forfattet af Anders Fogh Rasmussen. Historien handler også om regeringens Forårspakke, som skal skabe beskæftigelse, men som slet ikke kan skabe beskæftigelse, hvis man lytter til Vera - og dermed Fogh.
Offentligheden har ikke tidligere hørt om hverken Vera, Benefica eller Foghs evner som manuskriptforfatter. Fogh fik af en eller anden grund kolde fødder og offentliggjorde aldrig manuskriptet om de to kvinder, der diskuterer nationaløkonomi med hinanden. Det er altså en vaskeægte premiere, som Berlingske Tidende i dag kan invitere til.
Vi lader tæppet gå og ser, at historien tager sin begyndelse tilbage i oktober 1996. Venstres næstformand, Anders Fogh Rasmussen, som halvandet år senere bliver sit partis formand og oppositionens statsministerkandidat, sætter det sidste punktum i en 17 sider lang pamflet. Den har han skrevet for - med sine egne ord fra forordet - »at aflive nogle af de falske myter, som hærger den offentlige debat om økonomisk politik«.
Ni myter er der at tage fat på, og den allerførste lyder sådan her: »Staten kan skabe jobs!« Nej, den kan ikke ikke, svarer Fogh allerede i forordet, inden han lader Vera forklare det hele til Benefica.
Sandhedens røst
Læg mærke til Foghs sans for navngivning. Navnet Vera kommer af det latinske verus, som betyder sand. Benefica er afledt af det latinske beneficus, der betyder godgørende. Foghs Vera er altså indehaver af sandheden, mens Benefica nok har masser af god vilje, men til gengæld også benene plantet solidt i himlen den blå.
»Jamen, det er da ret klart, at staten kan skabe beskæftigelse,« siger Benefica i tekstens begyndelse, »lad os f.eks. sige, at staten beslutter at bygge en ny bro. Det giver måske 2.000 ekstra arbejdspladser. Vi får en ny bro, og vi får skabt en masse nye jobs, som ellers ikke ville være oprettet!«
Beneficas forårspakke
Og der skitserer Benefica jo meget godt en del af regeringens Forårspakke. Fremrykkede investeringer i boliger, jernbaner og kulturinstitutioner vil med regeringens ord »sikre en merbeskæftigelse på 3.000 personer i 2005«.
Nej, siger imidlertid den økonomiske sandhed, alias Anders Fogh Rasmussens Vera til både Benefica og regeringen:
»Det er rigtigt, at en gruppe brobyggere vil få mere beskæftigelse end ellers. Det er det, du umiddelbart kan se. Men der er nogle afledede konsekvenser (...) Hver eneste krone, der går til broen, bliver taget fra skatteborgerne. Det betyder, at skatteborgerne har færre penge til at købe andre varer for. Derfor falder beskæftigelsen i de virksomheder, som skulle have produceret disse varer. Med andre ord: For hvert nyt, offentligt job, der bliver skabt ved broprojektet, bliver der nedlagt et privat job et andet sted. Staten kan ikke skabe øget beskæftigelse. Der sker kun det, at den offentlige beskæftigelse vokser, medens den private beskæftigelse falder.«
S-dagsorden
Jamen, hvorfor siger regeringen så, at offentlige investeringer kan øge beskæftigelsen? Chresten Anderson, der er formand for den nystiftede liberale tænketank Markedscentret, har et bud.
»Vera har helt ret. Staten kan ikke skabe beskæftigelse, men regeringen siger noget andet, fordi det er lykkedes for Socialdemokraterne at sætte en dagsorden, der kræver indgreb mod arbejdsløsheden. Regeringen har derfor behov for at vise, at den gør noget, også selvom statsministeren udmærket ved, at ingen regeringer kan skabe flere job med offentlige investeringer,« siger Chresten Anderson.
Også på et andet område vender Vera tommelen nedad for regeringens Forårspakke. Regeringen vil nemlig give statsgaranti for lån til start af ny virksomhed. Det samme vil Benefica, men hun tages endnu engang i skole af Vera, der efterhånden irriteres af venindens mangel på realitetssans.
»Benefica, nu må du da snart have lært ikke kun at se det, som dit øje umiddelbart får kig på!« vrisser Vera, »det, du ser, er de arbejdspladser, som bliver skabt ved hjælp af statens tilskud. Det, du ikke ser, er de arbejdspladser, der bliver nedlagt som følge af statens tilskud.«
De støttede virksomheders konkurrenter lukker, ineffektive virksomheder overlever med statstilskud på bekostning af effektive virksomheder uden statstilskud, og skatteborgernes købekraft opsuges, forklarer Vera, inden hun slår fast:
»Såvel direkte statsstøtte i form af tilskud som indirekte statsstøtte i form af lånesubsidier vil således reducere velstand og beskæftigelse!«
Det var i går ikke muligt at få statsminister Anders Fogh Rasmussens forklaring på, hvorfor regeringen har forladt Veras økonomiske politik til fordel for Beneficas.
Lagt på www.berlingske.dk tirsdag den 23. marts 2004 kl. 22:30
Klippet fra: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=422052/