manglende diagnose

jeg har den seneste tid brugt meget tid, til at tænke over min adfærd, for jeg synes ikke, at jeg er som folk er flest...
Hvordan får man fat i en psykiater, hvis det ikke skal gå gennem kommunene, kan man selv betale kontakte en psykiater, eller skal det gå igennem en læge eller andre, kan jeg ikke helt selv finde en?
- jeg keder mig meget let
- har svært ved rutiner
- bliver hurtigt frustreret, når noget driller mig
- har ofte svært ved at træffe beslutninger
- har ofte svært ved at koncentrere mig om noget vigtigt, især telefonsamtale, hvis jeg hørerlarm i nærhenden af, hvor jeg sidder
- bliver hurtig vred
-tænker ofte meget over tingene
- bliver let usikker
- dyrker meget interesseområder i lang tid, men
- mister hurtig interessen for ting, jeg ikke finder tilstrækkelige spædende
Alle mennesker har sikkert noget af de samme ting, som jeg har, sådan er vi alle forskellige og heldigvis for det, men alle disse ting gør, at jeg har svært ved at begå mig - herunder især på en arbejdsplads...

herinde kan svare på hvad du fejler.
Du må en tur omkring din egen læge som kan sende dig videre til en psykolog eller psykiater.

ADHD, måske kombineret med en narcissistisk personlighed. Få en henvisning til en psykiater.

var nemlig også ADHD, fordi mit barn har diagnosen, en psykolog jeg kender mener også, samt en sagsbehandler og jer herinde.
Selvfølgelig skal man passe på med at sætter etiketter på, men noget fejler jeg da oveni hovedet, med disse karaktertræk, sidenhen jeg har det så svært med min dagligdag..
Jeg husker som barns ben var jeg egentlig meget stille og genert, men alligevel kunne jeg bedst lide at lege med drengene, da pigerne kedede mig med al deres barbi mig her og der. Senere i ungdommen kom jeg i det forkerte selskab.
Når man tænker ADHD, så menes der jo ikke, at en genert pige har Adhd...men jeg havde noget svært ved at koncentrere mig . Det har jeg ikke så meget i mit voksenliv, kun hvis der er uro omkring mig..

Jer med alle personlighedsforstyrrelserne, men jeg får lyst til at spørge, hvornår i Jeres barndom eller ungdom, har der været lavet ro omkring Jer til fordybelse, kedsomhed og eneleg?

Hvis du begynder at se lidt længere end til din egen næsetip, kan du måske helbredes 😉
Der er intet som helst unormalt i det du skriver der!!! Hvad skal du bruge en diagnose til? Er det så du kan fritage dig selv for ansvaret for din egen opførsel: "jamen jeg har jo en diagnose, så jeg kan ikke selv gøre for det - buhu!"
Stram op og lev livet!

når du går til psykiater giver du også det offentlige indsigt i din "tilstand" ikke altid en fordel.
Derimod er det ikke andre end dig og din psykolog der ved hvad der er snakket om hvis du vælger at tage en sådan.
Jeg har kendskab til flere der er blevet fejl stemplet i det offentlige psykiatriske system det kan forfølge en gennem mange mange år. Bare så du også ved det.
held og lykke

Prøv kranio sakral behandling.. tjek www.stanley rosenberg institut.com for at finde behandler nær dig...

...med at rakke ned på andre, fordi de har et problem, som du måske ikke synes, er noget.
Vi er alle forskellige, og du evner ikke at rumme det.
Tal dog pænt.
[f]

"forfølgelsen" går ud på? Almindeligvis kan andre mennesker ikke bare indhente sygejournaler, heller ikke psykiatriske.

Samtidig nævner du "fejlstemplet" - ender det hele her ikke i en diagnose, der bare hedder paranoia?

Din adfærd er måske nok i nogle sammenhænge uhensigtsmæssig, men det hænger vel sammen med en al for kort lunte.
Du ville sikkert have gavn af ganske almindelig gammeldags meditation.

at folk vil have diagnoser for at blive fritaget for ansvar. Selvopdragelse er der ikke slidt ret hårdt på i disse tider.
Selvbeherskelse er næsten et glemt ord.

er faktisk lige det sidste jeg ønsker. Jeg har faktisk meget svært ved. at andre mennesker skal tage over.
Som min tidligere chef engang sagde til mig - du skal have et arbejde, som gør dig så selvstændigt som muligt og han havde ret.

eftersom hvilken psykiater, der stiller diagnosen - det er faktisk lidt uhyggeligt at tænke på...

eller ej, så vil meditation, massage og hvad der nu ellers findes af aflaspende ting, så gør det jo godt for både sjæl og krop...
Det er bare sådan i dag, at har man en diagnose, så er det meget lette at få den rigtige hjælp og når jeg hører fra de professionelles side,at jeg har nogle " handicaps" så bliver jeg jo nysgerrige på, at finde ud af, om det har nogetpå sig - og når jeg så tilmed kan se, at min adfærd kan være uhensigtsmæssig, så vil jeg gerne gøre noget ved det.
Jeg har igennem mit liv gået til psykolog,men det synes ikke at hjælpe tilstrækkeligt, selvom jeg gør et stykke arbejde.
Derfor tænkte jeg på, at medicin mod ADHD måske kunne hjælpe.
Jeg har prøvet lykkepiller, men da blev jeg så syg....

Det kommer sandelig an på om diagnosen er korrekt og det ville jeg ikke sætte min lid til, hvis nogen satte en diagnose på dig.
Massage er én ting - meditation noget ganske andet.

nej, det er jo lige netop det, for kan man nogensinde vide sig 100 % sikker på en diagnose!!!!og kan man 100% vide om en medicinsk eller terapeutisk behandling virker... nej, det kan man ikke. Man kan føle sig som en forsøgskanin og så bare håbe på, at hvis ikke det ene hjælper, så gør noget andet måske..
jeg har bare prøvet så meget i mit liv - også healing og meditation og.......det alternative, er faktisk det, som har hjulpet mest, så det er jo det, jeg skal prøve igen!

er en rigtig god beslutning.

som folk flest.Proev at lade vaere med at vaere saa selvoptaget og indadvendt! Faa dig nogle interesser og lav ikke dine tanker til en krise og drama,saa gaar tingene helt af sig selv!Held og lykke