Hvad skal jeg stille op med ham?

Halløjsa i stuen derude på solen.
Jeg skriver til Jer, for at høre Jer om Jeres synspunkt på denne situation.
Jeg mødte en fyr i byen for ca. 8mdr siden. Jeg var kommet ud af et langt forhold et år forinden jeg mødte denne fyr, og var derfor ikke sikker på hvordan og hvorledes jeg ønskede at forholdet skulle udvikle sig. Men som dagene forløb faldte jeg Head over heels for ham. Men da det hele var meget nyt blev der ikke talt om følelser og sådan, disse blev udvist og nydt i fulde drag. Vi var sammen 3-4 gange om ugen og det hele, virkede for mig fantastisk. 1-1½ mdr inde i "forholdet" begyndte jeg at hive lidt efter vi sku ud af lejligheden - ud i bylivet, i biografen, ud at spise og sådan. Og bomben faldt som et kæmpe chock for mig - efter en længere samtale kom det til udtryk at det vi havde sammen, bare var sex for ham.
Jeg flygtede ud af "forholdet" da jeg ikke kunne acceptere, bare at være det og fordi jeg var meget såret.

Men efter en måned eller to begyndte han at kontakte mig igen. Og vi har holdt kontakten siden, dog kun på det venskabelige plan - som dog kun er via sms og msn. Vi kan sidde i timevis og tale om alt og intet. Og jeg nyder disse tider. Der er jo gået lang tid siden vi var sammen og i mellemtiden har jeg da været på udkig efter en ny partner, hvilket vi også har talt om. Men siden jeg begyndte at snakke med andre, er hans kontakt blevet intensiveret. Han skriver til mig langt oftere på mobilen og skal hele tiden komme med komplimenter, søde ord og opmuntrende bemærkninger. Og i morges ringede han for at fortælle mig hvor meget han holdt af mig, og at han følte han havde fundet noget i mig, som man skulle lede en hel livstid for at finde, men at jeg ikke ville have ham. Jeg blev helt paf og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Fik vist bare sagt lidt med, at det var meget sødt sagt osv.

Så man kan sige at mit problem nu er, at jeg er helt rundt på gulvet. Jeg har hele tiden været vanvittig forelsket i ham, dog ikke givet udtryk for dette siden vi "gik fra hinanden", da jeg blev meget såret over at jeg ikke betød så meget for ham, som han gjorde for mig. Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad det er han vil med alle disse erklæringer.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, og står med alle disse blandede følelser.
Hvad mener I om dette?
Har vores kendskab til hinanden gennem den tid der er gået efter vi var sammen udviklet sig til mere fra hans side?
Er det værd at forsøge at satse på? Eller er han bare interesseret bare fordi jeg ikke længere udviser interesse for ham?
Håber meget på nogle svar eller synspunkter fra Jer derude, for jeg er virkelig i vildrede.
Mvh den fortvivlede pige..

Hvis du har lyst til at være sammen med ham, hvorfor så ikke prøve det af? Jeg mener, det sker der aldrig noget ved.
Det værste der kan ske, er at du lader som ingenting og om 10 år sidder og ærgrer dig over, at du ikke handlede. Det næstværste er sårede følelser, men det kommer man sig over - ihvertfald tager det ikke 10 år.

han er en jæger. Det er naturligvis bedst at have noget som andre også vil have.
Han er ude efter sex, og intet andet. Det er da tydeligt for enhver.

jo bare sex ....
Venskab er bedre med en af samme køn ....
Det bedste er selvfølgelig en kombination sker bare ikke ret tit ....
Du tænker nok alt for meget lev livet og drop alle de illusioner og planer til du bliver gammel. Hvis du kan lide ham så go for it men drop ægteskabs tanken og sikkerhedsnet det kan dræbe alt. Hvis du ikke tør løbe chancen så lad værd ... men bliv ved at huske på at det var det valg du træf hvis du bliver ked af det valg.
Det er kun dig selv der kan tage beslutningen og skal leve med konsekvensen.

Jeg synes bare at mit problem er, at jeg simpelthen ikke kan forstå man gider bruge SÅ lang tid, bare for sex. Det kan jeg og vil jeg aldrig kunne forstå. Og tror også det er fordi han er 27 og jeg 21 at jeg ikke forstår man kan være "Så barnlig" at man vil gå så langt for sex.
Jeg tænker absolut ikke ægteskabelige tanker omkring dette. Men jeg vil dog have et forhold ud af det. Og det der er så underligt ved det hele er, at den måde det er på lige nu, med søde beskeder; morgen, middag, aften og nat, og lange samtaler er på sin vis meget af det jeg ønsker ud af et forhold. Pt er det næsten et forhold dog uden sex. Jeg kan ikke finde nogen mening med noget som helst og den opringning i morges, har slået mig fuldstændig ud af kurs.
Og ja - jeg vil suoer gerne springe ud af det - men som du skriver, tænker jeg forfærdelig meget over tingene. Men sådan er jeg bare. Ihvertfald hvad angår forhold.
Ved ikke om jeg kan finde noget forståelse derude. Selvom det er mig i sidste ende der skal tage en beslutning.
Mvh den fortvivlede pige.

Du ved, hvad han er, så hvorfor ikke bare ringe og spørge ham, HVEM der siger "du ikke vil have ham"? Du har gjort det helt rigtigt indtil videre og han er indfanget nu, hvorfor så så uvillig til at hente din præmie?
Ham skal du da bare tage. Vent og se, ham dér!? Han vil det hele. Tillykke med dit nye forhold.

Hejsa.
Dejligt med nogle opmuntrende ord - ikke dermed sagt at det eneste jeg ville med dette var at få grønt lys..
Jeg synes bare det hele er så svært, fordi han tidligere kun anså mig for værende sex. Og at det skulle have udviklet sig til mere, er lige så svært for mig at forstå som det er, at han stadigvæk arbejder for sex.
Men jeg vil forsøge at få fat i ham og få snakket om det her. For uvisheden er også ret så grim. Hehe.
Mvh den fortvivlede pige

i så fald så har du jo det du ønsker allerede nu .... bare ikke sex. Så du kan da tag det helt med ro.
Altså jeg tror du lader dig styre for meget af fortiden. Du har jo noget godt ud af det som det er nu. Så er det jo op til ham hvis han vil mere. Så kan du jo gå med til det hvis du ønsker det. Jeg kan ikke se det som andet end en god situation for dig.
Slå koldt vand i blodet og tag det med ro.

Mænd udtrykker sig i handling og forventer handling!Modsat kvinder der skal have bekræftigelsen i ord og forventer ORD på hans følelser.Sådan lidt firkantet stillet op, men noget om det er der, og også i dette tilfælde fornemmer jeg.
I har haft skøn sex sammen forstår jeg, ellers ville du jo heller ikke have behov for at få ORD på hans følelser er "mere end sex" - MEN er det ikke netop gennem den seksuelle handling man når videre ind til den person man er vild med? Det er da sådan jeg har det, så jeg ville da nyde de stunder jeg havde med den mand jeg var vild med, uanset hvad han nu fandt på af sludder omkring forholdet., Pyt med det, tag dog udgangspunkt i hvad du SELV føler og så tag det/ham derfra :-)
Og tror du virkelig han gad fortsætte med at komtakte dig som nu, hvis det ikke var fordi han får mere end sex ud af det sammen med dig? Han får dine FØLELSER og siden han fortsætter kontakten må det være fordi han virkelig kan lide dig, for var det KUN sex og kvinden ikke interesserede ham,så er jeg sikker på han havde trukket sig hvis han mærkede hendes følelser - for så er manden fanget ind i noget han absolut ikke ønsker og ville i så fald trække sig HELT..løbe skrigende bort!
Hvad jeg ikke forstår er at du absolut skal putte dette "forhold" ind i en bås,og aftvinge ham en kærlighedserklæring i ORD!
Nu ved jeg jo ikke hvor stærkt det erotiske er imellem jer, så svært at råde dig. Men siden du har fået følelser for ham, og han åbenbart ikke kan slippe dig (tyder det på siden han blir ved) så er der nok mere i dette end ren sex fra hans side. Sex vil han vel kunne få med så mange andre, med mindre han da er helt håbløs (?)sådan udstyrsmæssigt mener jeg ;-)
Du vil have et FORHOLD og en kærste du kan vise frem..er det det?
Hvorfor er det så vigtigt med det formelle, hvis indholdet er at I har et forhold? Har du ikke et liv selv uden ham, så skynd dig at få et, og tag så hvad du kan få af skønne stunder med ham.
Kort og godt: Tag ikke mænd så højtideligt, det kan du li`så godt lære før som siden!
Pusser..der alle dage har taget DET fra mænd de er i stand til at give, og sørget for selv at udfylde et evt. tomrum efterfølgende.Håber du lærer det samme, for det er den eneste vej hvis du vil leve som en FRI kvinde:-o)

Hold da op. Sikke en omgang.
Jeg tror måske du har taget lidt fejl af hvad jeg har skrevet - men det er også utrolig svært at skrive om sådan noget, synes jeg.
Jeg forsøger ikke at få ham til at udtrykke sig med ord på hvordan han har det med mig. Det er jo lige det. Jeg har jo stoppet mit "forhold" til ham. Jeg har bare svaret hver gang han har skrevet, fordi jeg synes vældig godt om ham. Men har på intet tidspunkt lavet krav om at han skal sige sådan og sådan for at få mig tilbage - var slet ikke klar over at det var det der foregik. Og derfor jeg mistede pusten da han pludselig ringede.
Han kan sagtens finde andre kvinder at have sex med, hvis det er det han vil - men han har ikke gjort det i tiden siden vi var sammen.
Som du skriver, så ja, jeg vil have et forhold. Og med det mener jeg, at jeg ikke synes det er godt nok at være hos ham i hans lejlighed og have fantastisk sex. Jeg har også brug for at komme ud - ikke udelukkende for at vise ham frem, men for at have fornemmelsen af, at vi kan være gode til andet end sex.
Og jeg har da så afgjort et liv. Jeg studerer på livet løs, kører 4 jobs og er i byen med veninderne så ofte som det kan lade sig gøre. Har også mange fritidsaktiviteter derudover. Så det er ikke fordi jeg mangle indhold i mit liv - bortset fra på det romantiske plan.
Jeg ved ikke om dette har udredet nogle af dine spørgsmål?
Mit problem er bare, at jeg ikke ved om jeg skal tage det ham siger for gode vare - eller det bare er en måde at få mig tilbage i sengen på. For det vil jeg ikke. Jeg kan ikke gå på kompromis med mig selv.
Mvh Den fortvivlede pige...