hun indvarderer mig

jeg har en ellers meget sød veninde, som jeg holder meget af og som også har et rigtigt godt forhold til mine børn.
Men hun keder sig ofte og kommer rendende og smsér meget tit og så bliver hun sur, når jeg ikke lige svarer hende indenfor små 5 minutter, der kan da gå 1 times tid eller mere, før jeg har mulighed for at svare hende, men det godtager hun ikke..
når hun besøger mig, er det ikke som de fleste andre fra min vennekreds, et par timer, nej, hun kan være her en hel dag og aften og det sker hun ligger sig på sofaen og falder i søvne, men bliver hun så vågen og jeg er igang med et eller andet, så bliver hun irriteret, hvis jeg ikke sidder med hen og snakker med hende med det samme....jeg kan ikke holde ud at sidde en hel dag og aften og bare snakke snakke og snakke.
Jeg har prøvet at snakke med hende om det, men hun forstår det ikke rigtigt og nærmest bebrejder mig, hvis jeg ikke altid tager min tlf når hun ringer...
her på det sidste har jeg ikke altid lyst til at tage telefonen når hun skriver eller ringer, for oftes spørger hun, om hun må komme på besøg, siger jeg at jeg en den dag skal noget, så spørger hun hvornår jeg er hjemme igen og nogle gange kan jeg ikke altid svare på det, men så siger hun, om jeg så ik kan ringe når jeg er hjemme, ringer jeg så vil hun komme på besøg...
Som skrevet, så holder jeg meget af hende, da hun har mange gode og sjove sider, men jeg kan snart ikke magte hende mere, jeg orker ikke, at skulle stå til regnskab og tilrådighed flere gange i ugen, når hun lige keder sig...
Puhhh ha, hvad stiller jeg op med hende...nu ik noget med at lave en ramme omkring hvilke dage og timer hun kan komme, for passer det mig ikke den dag, så står jeg i "gæld" til hende....

uudholdelig. Drop hende

enig med karlson !!
Jeg ville da godt nok blive sindsygt rasende, hvis det blev forventet, at jeg jævnligt skulle lægge øre og sofa til sådan en marathon ! 🙁

givet mig dårlig samvitighed over, hvis jeg ikke ringede tilbage, når jeg kunne se hun havde ringet, og jeg har altid den i baghovedet, at jeg bør sende hende en sms, når hun har skrevet, men nu er jeg nået dertil, at jeg ikke længere gider ringe tilbage til hende, når det ikke pseer mig, for jeg ved hun vil gøre alt for, at komme på besøg...er det nu ik tilladt at sige nej, når man ikke gider have besøg...hun er en af de aller groveste jeg kender, så grænsepverskridende og det irriterer mig voldsomt, når hun kontakter mig så meget, så forsvinder lysten til at have besøg af hende bare endnu mindre, menn det kan hun ikke forstå, hun er egoistisk og tænker kun på sine behov...
Men det er satme svært at bede hende om at tage hjem, når hun er her, jeg har dog gjort det et par gange, når hun har været hos mig i rigtig mange timer. Og når hun står i døren uanmeldt og vil ind, så er det også svært at sige nej ikke i dag frøken ego....er jeg så dårlig til at sige fra....syns ellers godt jeg kan sådan rimeligt, men hende her, er meget svær at danse med...

skåret det ud for hende i pap, så kan du jo kun gøre det, at du dropper hende.
Jeg var selv en "dørrender" hos min lillesøster, indtil hun en dag sagde til mig, at hun gerne ville have mere privatliv. Vi indgik så den aftale, at jeg ringede, inden jeg kom, og at jeg accepterede et nej. Jeg var henrykt over den samtale, for jeg anede ikke, at det var så slemt. I starten følte jeg mig "smidt ud" og "ikke elsket", men efterhånden indså jeg, at jeg heller ikke selv ville have en "dørrender" hos mig hele tiden.
Brug gerne mit eksempel, hvis du har brug for noget til at sætte ord på det, du vil sige til hende. Begynd evt. en samtale med hende om, at du har læst noget på nettet.
Du kan også give igen for at se, om det virker. Få en veninde til at hjælpe dig på en sådan måde, at hun en overgang agerer "dørrender" hos den "dørrender", DU har. I skal bare sørge for, at det er en veninde, der har tid og lyst. Start med at introducere dem og sørg for, at de lærer hinanden nok at kende til, at hun kan gøre det.