hjelp mig hvad gør jeg med min mor. og stuearrest?

hej jeg har stærkt brug for hjelp jo ser i her for et godt stykek tid siden fik jeg stuearest af min mor i fire uger!
sagen af den at jeg er 14 og helt havlt år gammel keg gør næsten aldrig noget flrkert
drikker ikke, ryger ikke min far skred for mange år siden men her er sagen min mor havde smidt mig i seng og havde sagt at hvis ikke at jeg blev der fik jeg fire ugers stuearest jeg trode det bare var noget hun sagde fordi hun var sur på mig for tidliger på dagen
var jeg kommet ud af stuea rest, jeg gik stuea rest på det tis punkt fodi jeg havde kaldt nogle for nogle idoter og nogle dummernikker og der fik jeg lært min leksie om at bande og tale grimt om folk. men var kommet ud af den samme dag, og var blevet sendt i seng fordi klokken var mange, men jeg kunne ikke sove og ville ud og se mine venner 0g havde det sjovt.
der var en fest de var til, og jeg var også blevet invitert.
og jeg må aldrig og de må gidt ig jeg er så dum at tænke at hun ike opdager at jeg ikke er i min seng men det gør hun.;(
og skriver til min mobil og jeg citere du har en masse at forklare når du kommer hjem.
og jeg skriver at jeg kommer hjem, fordi jeg ikke skal gøre hende mere sur og hun antyder at jeg skal komme hjem.
så jeg tar hjem og min mor venter mig,
jeg taber meldet og går en smugle i panik.(fordi jeg ike har en undskyldning der gør at jeg ikke bliver staffet.
Og her er ordne der komme ud af min mund undskyld,undskyld,undskyld,undskyld,undskyld.
jeg var helt væk.
min mor siger at jeg har stuea rest i fire uger.
og igen kommer ordet undskyld fem gange ud af min mund og jeg siger jeg er maget ked af det og jeg skrammer mig maget og jeg vil aldrig gøre det igen.
hun åbner døren til mit værelese og siger ind.
jeg tigger hende om at blive fri.
Men det virker ikek og igen siger hun bare ind.
men i mit forsøg på at redde den, siger jeg til min dumhed men mor.
Men hun siger ikke noget men ind.
jeg kan se i hende ansigt at hvis jeg forsetter kan hun finde på at tilføje en uge til er jeg bange for.
så jeg gir op og går ind.
hun lukker døren og låser den.
væggene er maget tynde, så tynde at jeg kan høre tvet ved siden af.
jeg råber til hende at jeg er ked af det og at jeg skramer mig vilket ikke er sandt da jeg bare vil ungå husarresten, jeg råber også at jeg forstår at hun har giver mig stuearrest og at jeg aldrig vil gøre det igen,
jeg tror at det forsetter i omkring en 5 minutter tror jeg.
så høre jeg hun låser døren op og kommer ind.
jeg kan se at hun er maget sur jeg kan stagig huske vor sur hun så ud.
det må havde påvirket mig for af en eller anden grund spør jeg om hun er maget sur på mig.
Og hun råber ja som svar.
jeg begønder at tikke om at slippe og kokmme emd de samme kommen tarede som tidligere.
jeg vil bare ike havde stuearrest i fire uger.
men hun går bare ud ad mit værelese og låser døren efter sig.
je tænker at det nok er best at tagde min staf og håber stakt på at hun så vil lade mig slippe maget før.
som hun har gjort før.
og hun får gæster dagen efter og det er helt lige maget med mig.
hun har måske sagt et par sætninger tilmig og ingorre mig totalt.;(
så efter et par dage beslugter hun at jegf skal med på arbjede så jeg ikke går uden for huset i mens.
hun arbjeder i en eller anden form for mærkelig dag pleje eller hvad det hedder.
og skal arbjede i sommerien.
hun anbringer mig i et rum hvor igen bruger hun ordet ind og siger til mig at jeg skal blive her.
Jeg anbriger mig på en sofa og falder i søvn.
jeg vånder og begønder at tænke over det hele.
og jeg begønder faktisk at skamme mig og det er alser sandheden.
jeg begønder at skramme mig maget.
og fortryder virkelig det jeg har gjort.
Jeg finder også ud af hvorfor hun har givet mig sådan en høj staf der er fordi det jeg ved det godt jeg er for dum. men jeg har gjort det en gang før.
og og blev snuppet og stak af, da hun fant mig.
hvor jeg så måtte gå hjem til hende.
da jeg kom hjem trode hun mig med smæk og en lussin vilket hun aldrig havde gjort før.
men efter jeg har fundet ud af alt det her så falder jeg i søvn.
da jeg vånder står hun foran mig.
hun visker et eller andet med en ikke sød stemme. men jeg kan ikek høre det.
jeg spør hende hvad det var hun viske hun sagde hun ike havde visket. noget hvilket er en løgn.
Hun siger det her til mig:
jeg skal til at havde en ny staf metode.
jeg blir bange for at hun vil slå mig eller give mig smæk som hun gjorde på mig som lille og selv blev opdaget med.
jeg siger.undskyld,undskyld,undskyld,undskuld,undskuld, for tænk hvis det hjelp.
jeg spør hende om hun stagig er maget sur på mig.
og hun lyver og siger nej.
jeg spør hende om hun har sagt til nogen hvorfor jeg var her,for det ville alser være al for pinligt. og prøver at overbevise hende om at det ville være min under gang.
for tro mig hvis ikke hun viste hvor maget det betød for mig at hun ikke sagde det så kunne hun godt finde på det.
men jeg får ikke noget svar.
og jeg tanker åhh nej hun har sagt det, men jeg vil ikke tro det.
jeg følger efter hende rundt omkring på stedet og visker til hende at jeg er maget ked af det og skrammer mig.
og jeg ved at det var maget dumt.
der kommer en en ad hende koleerre over til os og spør om noget.
han spør mange gange og min mor svarede ham, vær gang.
til sidst svar jeg og sluter sætningen med din klovn.
og min mor som for et par dage siden holdt mig en tale om at snakke ordenligt til folk vender sig som og gir mig dræber blikket og siger af en eller mærkelig grund bare fy.
jeg siger undskyld og kolegangen spør hende igen og hun svarede og han går.
jeg forsetter med at viske hende i øret.
men hun ingorre mig totalt.
jeg forsetter med at viske om hvor maget jeg skæmmer mig og forstår hende.
men lige maget hvad jeg spør om svarede hun mig ikke og ser ikke engang på mig, som om jeg ikke er der.
efter hun er færdig med at arbjede skal hun løbe nogle ediner som hun siger.
og jeg skal med hun kommer kun med oret kom.
jeg prøver hele tiden om at over bevise hedne om at jeg er ked af det og om hun ikke nok vil ophævede stuarresten eller bare sætte en uge eller to fra.
men hun snakker ikke ser ikke på mig og jeg er ved at blive desparet, mig og min mor har altid haft et godt forhelt et maget godt forhold.
så jeg kan ikke holde ud at hun igorre mig og ikke vil snakke med mig og er så sur på mig.
jeg følte og føler mig stagig som et salgs udskuld.
der ikek fortjener en skid.
jeg bed orven i købet en mand om at smide hende ud af en butik så hun kunne snakke med mig.
men jeg viskede det så hun ikke kunne høre det.
men manden spurte bare hvorfor.
og jeg svarede ham ikke men forsekkede muiín mor om jeg ikke ville være der, og jeg tog hjem og det gjorde jeg.
ups der er noget jeg har glemt at fortæle der på arbjedet efter den første lur spurte jeg min mor om jeg måtte gå et øjeblik.
og hun sagde ja det er maget mærkeligt.
og det var ikke engang for sjov jeg ville tagde der hen måske snerre som staf eller det var ikke mutivet men det blev det.
jeg tog nemlig hen til min fars gamle hus.
det han havde efter han var blevet skildt med min mor og stagig gad se mig.
der tar jeg altid hend, når jeg skrammer mig eller vil væk far alt ting eller bare re maget ked af det.
men denne gang gjorde det mig kun maget mre ked af det.
der var ingen dre bode der så jeg så ind ad vinuderne på nederste etage,
og jeg kom til at savne den hund far havde.
men jeg var kommet hjem.
og gået ind på mit værelese og jeg tog tilbage til den butik min mor var i for at forsøge at over bevise hende.
men det lykkes ikke.
så jeg tog hjem.
men forsøgte igen, mærkeligt men jeg kunne ikke holde det ud og jeg er og var bare så ked af det.
vi har altid kunne snakke om alt.
og hun har altid været der for mig, hun er min beste ven.
men jeg tog hjem og smed mig på mit værelese og var ved at græde.
da hun kom hjem forsøgte jeg at over bevise hende,
men hun sagde ikke noget låste mig bare inde på mit værelese.
hvor jeg så har vadet de sidte 5 dage.
men der er stagig fire ugers stuea rest hun trækker ikek dageme der går fra.
så de næste fire uger har jeg husarrest, men hun igorre mgi stagig og vil ikke tale til mig.

Jeg ved at det jeg gjorde var maget dumt, men jeg mener ike længere at jeg fortjener det.
jeg mener de næste fire uger uden tv,somuter og venner samt mobil daj eg kun må ringe til hende.
og hun tjekker min telefon regning så jeg kan ike ringe til nogen og jeg må ikke tagde imod opkald for mine venner.
jeg må kun komme ud far mit værelese når jeg skal i bad og på toliettet.
jeg spiser min mad på væreleset.
men jeg mener burde alt det her ikek være staf nk entil vidre.
jeg mener jeg har jo belugtet at jeg ikke vil gøre det igen og var dte ike meningen eller hva?
jeg har gjort som reglerne for stuea rest er.
undtagn lige være på denne comuter lige nu. men jeg skal havde noget hjelp.
jeg tror ikke længere på at hun vil ophævede min stuearrest før om fire uger.
jeg kan ikke de næste fire uger uden venner nogen at snakke emd eller mobil eller comuter eller tv.
jeg har aldrig haft en staf så lang tid før.
den har lægnst hvadede en dag men nu har den varede over en uge.

hjelp mig hva gør jeg?
hvorfordan får jeg hende til at tilgive mig.
hvordan slipper jeg for at havde stuearrest de næste fire uger?
jeg ved at det smerdste nok ville være at tagde min staf som en kvinde.
Men dte kan jeg ikke.
min mor er ben hård og stagig så jeg ved hun ikek vil snakke med mig før min stuea rest er forbi. jeg tror også hun ingorre mig som staf.
hun skulle jo bruge en ny metode.
hjelp mig hva gør jeg. og ald være at skrive noget om stave fejl for jeg har brug for hjelp. så hjelp mig jeg har ike lavet andet ind at tigge. hje mig
svigt mig ikke

om at din mor er nået det punkt hvor hun ikke føler at hun kan stole på dig længere fordi du igen gør det modsatte af hvad hun beder dig om. at hun gier dig 4 uger er teml9i sikkert fordi hun ikke ved hvad hun ellers skal stille op og hvordan hun skal få dig til at forstå at hun sgu mener det.
at kalde din mors kollega for klovn er total mangel på respekt uanset hvordan du vender og drejer det. kan sgu godt være at han var en smule tungnem, men giver ikke dig retten til at være næsvis.
syntes du skal bede din mor om at i sætter jer ned og tage en snak om regler og om havd hun forventer. evt i samråd med en voksen du har et godt forhold til. så i kan få styr på tingenes tilstand.
du kan sige undskyld 1000 gange men når du derefter igen træder over grænsen viser det jo ikke rigtig at du virklig mener det 😉
såååå måske du bare skal bruge de 4 uger på en grundig tænkepause over hvordan og hvem du gerne vil være 😉 husk at alt hvad vi sender ud kommer retur.

jeg har sendt en ebdsked til min mor om at jeg gerne vil snakke med hende men jeg har også sagt det til hende det var en lang bedsked jeg sendte hende uden af det der med undskyld.
men jeg er bange for at du har ret, men hun vil ikke snakke jeg har spurt om vi kan snakke mange gange men hun svarede mig ikke og jeg ekd af det jeg ville aldrig sårhende eller skufe hende det skulle slet ikek være sådan her og ham manden var ikke tumnem han spurte 7 gange før jeg trådte ind og det var for at gernede men ejg vil godt havde nogle flere svar er der noget jeg skal sigde elller gøre?
lige nu tænker jeg at det ikke længere er så maget om at blive staffet snarede om at blive venner med min mor igen.
men jeg syntes nu adlige vel staffen er gær hård.
det her gør jeg ikek for at trodese min mor men for at bede om hjelp kom med nogle flere svar jeg har brug for demså må vi se men jeg arkendte slt i den bedsked jeg sendte hende.
også at jeg ikke mente det da jeg lige var kommet hjem.
men det har jeg glemt. mit hoved er træt skriver når jeg kommer i tanke om det send mig nogle svar har brug for dem

ved hvordan du har det 😉
voksede op med en stedfar der var sindsyg streng. havde jeg fået at vide at jeg skulle være hjemme kl 18 så skulle den ikke være 5 min over før det kostede 3 uger på værelset.
no mercy, fik lov at komme ned og spise ellers kunne jeg opholde mig på værelset. dengang jeg var på din alder var der ikke nået der hed mobil og computer. fhernsyn på værelset var helt udelukket.
min mor solgte min hest,for at jeg skulle lære at vare min mund. havde haft en rigtig dårlig dag og intet havde fungeret da jeg var ude og ride, så i arrigskab havde jeg udtalt da jeg kom hjem at den burde fanme sælges. mente det ikke, men som du ved man sier så meget i the heat of the moment. 14 dage efter var min hest væk. min mor havde solgt den, selv om jeg tudede i flere dage og tiggede og bad.[:*(]
tro mig jeg kunne blive ved længe endnu..... 😕
syntes du skal tage en snak med en du har tillid til. en voksen (lærer,eller lign) og fortælle hvordan du har det. og få ham /hende til at tage en snak med din mor og bede om at i alle 3 får en snak sammen. er måske nemmere at få din mor i t6ale hvis der er en voksen tilstede.
held og lykke

håber aldrig, aldrig jeg kommer til at behandle mine børn sådan. Din mor er sgu en strid banan, og uanset hvad du har gjort, bør hun ikke drive dig ud i angst og panik. Prøv at ringe til Børns Vilkår anonymt og høre deres råd!

Kunne du ikke lære at stave, det ville sikkert hjælpe.😕

til det med at min mor ikek ander hvad jeg skal gøre
jeg gør nomalt aldrig noget slemt gør næsten altid hvad der blir sagt, og før alt der her var dr over en måned siden jeg havde gjort noget dumt.
og jeg kan kke ringe til børne telefonden for min mor tjekker jo min mobil regning og hvem jeg ringer til.:(
jeg har ikke noget frihed.
jeg kan ikke snakke til en anden voksen.
da der ikke er nogen jeg har tilid til eller kan tale med på den måde.
alle far min famillie bor i jylland.
jeg forstår ikke længere hvorfor hun staffer mig på den måde.
det kan jo kun være så jeg ikke gør det igen men jeg har jo fundet ud af at det vil jeg ikke.
og jeg var ked af jeg gjorde det.
men hun blir ved at staffe mig på denne måde.
hun er het klod lige maget hvor maget jeg tigger.
men giv mig et råd, hvad skal jeg gøre for at blive gode venner emd min mor.
og for ophæved den her stuearrest jeg har brug for hjelp.

for du ligger som du redt!
Angående stavning - så kunne du jo bruge tiden medens du har sturarrest,
til forbedre den i!

din mor er alt for kontrollerende. Det er vist kørt af sporet for jer, når hun tjekker din regning!!
Jeg synes, du skal gå ind på Børns Vilkårs hjemmeside, hvor der er mulighed for at chatte med en rådgiver. Prøv - og hvis der er optaget, så prøv igen senere
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/RaadgivningOgHjaelp/BorneChatten.aspx
Det er vigtigt, at du får talt med en anden voksen.
Du kan også skrive her
www.sindnet.dk
held og lykke med det lille pige[f]

hun tjekker min regning så hun ved at jeg ikke overtækker mobilen og hun tjekker hvem jeg ringer til så hun ved at jeg overholer stuearrest reglerne eller det er hvad hun siger.
som sagt ingen frihed.
enlig må jeg heller ikke være på comuter, men hun arbjeder på den og vær gang hun går sniger jeg mig ind for at gå på sol.
jeg skal havde noget hjelp ellers ville jeg ikke gøre det.
og det med at jeg ikke kan tagde min staf.
nomalt tar jeg altid min staf, men stafen har aldrig hvadet så hård som denne her.
hvis jeg skal staffes plejer jeg at få en dag eller en times stuearest.
og min mor plejer at snakke med mig og nomalt låser hun mig heller ikke inde når jeg har stuearrest.
jeg kan ikek gå på den der hjemme side lige nu men gør det hvis jeg får lov at være på comuter.
så hjelp mig hvordaN BLIR JEG VENNER MED MIN MOR IGEN OG KOMMER UD AF DEN HER KATTE PINE?

Du morer dig rigtigt, hvad. 😕

et barn på 14 år, hvilket jeg slet ikke tror det er, så ville jeg også tjekke regningen.
Det ville alle fornuftige forældre.
Tænk, hvis børn kunne klage over forældre holdt opsyn , med hvad de lavede. Hvad tænker du dog på. ??

hør det her er ikke et eller andet fake inlæg som i besklyder det for.
jeg har sagt til min mor at jeg syntes det er kankene at hun tjekker min regning.
hun forstod det og lod være lige entil jeg overtak og ja det gør mig sur.
men lige nu vil jeg bare have ophævedt min stuearrest, min mor vil stagig ikek snakke med mig og jeg hved ikke hvad jeg skal gøre.
jeg lyver ikke i er nød til at tro på mig.
jeg lyver ikke jeg siger sandheden.
miin mor er rigt sur på mig.
og jeg kan ikek klare det sådan her de næste fire uger.
hjelp mig vil i ikke nok jeg har prøvet at spøre hedne i dag om hun ikke nok v høre på mig.
men jeg fik ikke noget svar.
er der jeg har gjort virkeligt så slemt.
jeg kan ikke klare det mere.

taler med deres børn og har en ret god fornemmelse for, hvad de render og laver, også uden at tjekke. De render ikke og sætter angst og panik i deres børn, så de er nødt til at søge råd hos andre voksne!!

og det håber jeg sgu meget, at det er - men i min tid som børnebrevkasseredaktør har jeg hørt værre historier, så det kan jo sagtens være den rene sandhed - så kunne du jo prøve at skrive et brev til hende?
Men jeg synes helt bestemt, du skal kontakte den børnechat, jeg foreslår.
Fordi jeg synes, din mor klart går over stregen. Man låser ikke børn inde. Man nægter heller ikke at tale med sine børn, og man tjekker ikke nr på deres tlf.
Alle I voksne her, der taler om at "tage sin straf." Forestil jer selv at blive låst inde i fire uger uden nogen at tale med, ikke engang "fangevogteren." Jeg kan godt forestille mig det. Og jeg forstår godt, hvis sådan et barn er helt ude af sig selv! Det ville enhver være.
Få nu fat i den børnechat her i aften.

du har mulighed for at chatte med børnerådgiveren lige nu??

hej je har ikek kunne være på vomutren hele dagen for min mor har brugt den så de gange har jeg har hvadet på er jeg lige sneget mig hen for de hun gik et øjeblik.
jeg vil sigde tal til alle for di svar jeg har fået.
jeg vil klart prøve jeres forslag og til trunte1970 tak for dit inlæg.
du har fåersåtet det jeg har skrevet det har andre også men hun prøvede at forklarede det til jer.
jeg er hel ening med sig jeg syntes også min mor er gået over stengen.
jeg ved godt at andre forældre ike låser dem inde.
men når min mor gør det så er der jo ikke maget jeg kan gøre.
grunden ti at jeg ikke kan tagde min staf.
trunte forstod dette maget godt.
jeg kan ike leve emd at være spærret inde på mit værelese i fire uger uden nogen at tale med.
det er nok det værste. og det at hun igorree mig er også helt vildt selmt for mig.
og ingen kontakt med omverden.
jeg evd ikke om jeg kunen klare fire ugers stuearest.
selcom hun så talte til mig,
jeg har aldrrig hvadet staffet så hårdt og i så lang tid.
og self fortryder jeg det jeg gjorde.
og jeg ved at det ikke er okey at hun låser mig inde og alt det.
men jeg er mest optaget af tiden og ikke at havde nogle at snakke med.
den eneste jeg kan snakke med der høre efter er mig selv.
og det hjelper ike ligefrem.
jeg er evd at blive vad hedder det restløs?
jeg er maget furstaret- og jeg vil bare havde ophæved stuearresten og tale emd min mor igen og mine venner.
min dag.
jeg er ked af at jeg slæber alt det her af på jer andre men jeg har brug for hjelp og
jeg er frustret og vil bare havde alt til at blive godt igen. her er min dag hun har taget mere far mig.:(
jeg kan ike finde maget at lave det meste jeg har lavet i dag er sove og læse en bog.
sendre her i afteshun var kommet træt hem fra arbjede og var i dårligt humør.
når hun har dte sådan smider hun sig bare på sofaen og ser tv.
(og ser sur ud),
men jeg fant på at jeg kunne høre noget musik.
det havde jeg jo lov til og så længe det ikke var højt kunne det vel ike skade min mor-
men kort efter jeg havde sat en cd i getoblarstren og startet den kom min mor ind.
og det hele blev enuværre.
hun indagede alle min cder untal to som hun selv har givet mig.
noget hun kunne lide da hun var ung.
som jeg ikke har tænkt mig at høre.
jeg tænkte bare åh nej!
hun har jo indraget så maget (tv,comuter,mobil, og noget andet som jeg ike helt kan huske lige nu) og nu også min musik.
jeg prøvede at tale hende fra det.
men det hjelp ikke og jeg fik ikke så maget som et ord andet ind: jeg indager dine cdere til din stuearrest er forbi.
det forster hun ingorret mig totalt.
ikke andet ind gå ind og hun pejer på mit værelese. hun gider ike engang sigde en sætning, hvad med gå ind på dit værelese.
men nej et ord.det er alt hvad hun og sagt til mig og så hun tog mine cdere.
det er så frustrene jeg kan ike holde det ud.
det er som om alt hvad jeg siger ikke ekstere for hende.
jeg har set som om jeg er verdens dårligste datter.
hun har stagig ikek fået den ebdsked jeg har stendt hedne for hendes mobil.
er blevet væk.
i sen bedsked tilstod jeg alt.
samt at jeg ike var ked af jeg havde gjort det da jeg var kommet hjem efter jeg var taget til fest.
selvom jeg ved at jeg kan få promblemer for at være ærlig på den måde for min mor,
er der ingen undskuldning for at lyve.
men jeg tror at hun havde gemmenskuet den med det samme.
og i et ad de første indlæg skrev en at hun nok ike solede på mig.
men nu har jeg været ærlig over for hende mon så ikke det gør at hun vil stole på mig en lile smugle?
,em mu er hun vel nød til at forholde sig til det.
jeg skrev også at jeg ville snakke med hende.
og jeg kan jo ike tagde sms tilbage så der er ingen vej tilbage.
men jeg begynder at ønske at jeg aldrig havde sendt den bedsked.
så igen ved i alt.
men kan i ike fortæle mig hvad jeg skal gøre for at blive vemmer med min mor igen?
noget jeg kan sige eller gøre? måske har du hvadet i den her sidoarsion.
men hvis du har en ide til hvad jeg skal gøre så skriv den, for det her er udholleigt. jeg har brug for jeres hjelp.
og jeg tror også at hvis jeg blir venner med hende igen så blir det nemmer at få opæved stuearresten.
men det er også så vi kan tale dammen igen og hun hoder op med at ogorre mig.
var der ikke engang en der sagde alle har ret til at blive hørt.
og undskyld fejlne men jeg er helt færdig lige nu. hjelp mig hvad gør jeg?

Hej til "den fortabte pige"
Jeg holder faktisk med din mor, beklager at sige det, men prøv at tænk på at da du kun KUN er 14 år gammel syntes jeg faktisk heller ikke du skulle rende til fest... det ved jeg at vores kommende børn ikke får lov til, og det er min kæreste og jeg 100% enige om.
Tænk på at du har mange år foran dig hvor du kan rende til fest og skeje ud og opføre dig lige så tosset som du vil.
Helt ærlig så kan jeg imelem linierne læse at du har brudt din mors tillid op til flere gange, fx så gik hun med til at ikke tjeke din mobilregning, MEN så får du overtræk... Hallo.. gør dog selv noget for at skabe en tillid mellem dig og din mor.
et andet eksempel er at man ikke taler på den måde til andre mennesker og kalder dem for alt muligt. hvis du var min havde du fået kæmpe skideballe blive bedt om at sige undskyld til personen og sendt fluks i seng UDEN tv, mobil og com...
Angående hvordan du får hende til at tilgive dig.. altså det er noget som du skal arbejde meget på selv, du skal have hende til at stole på at det du siger eller bliver bedt om faktisk også er det som du rent faktisk GØR... fx du bliver bedt om at være hjemme kl 18, så er du hjemme 17;45
Tillid er ikke noget der bare er der, men som skal opbygges.

OG NEJ du SLIPPER ikke for den straf, set fra min side har du fortjent den. Og jo det skal du som nok klare det kunne jo være du rent faktisk lærte noget af det.
Du skal da være glad for du ikke fik en go omgang røvfuld inden du blev sendt i seng.

hej min mor er ude at købe ind så det gør jeg kan komme på,
jeg læsete et indlæg hvor der var en der skrev at hun var kommet til at holde af min mor og jeg skulle bygge tilid til min mor og at je skulle være glad for at jeg ikkehavde fået en i røven inden jeg var blevet sendt i seng.
for det første så ved jeg ikke hvordan jeg skal bygge tilid til min mor.
hun forventer ikke noget af mig og ber mig ikke om noget.
jeg skal bare være inde på mit værelese og så tænker i nok ja men så gør det måske hjelper det.
men jeg sad inde på mit værelese en hel dag inden jeg skrev mit første inlæg og det hjelp ikke det havde ingen efket på min mor.
så hvordan bygger jeg tilid til min mor?
og hvordan blir jeg venner med hende igen?
og til nr.2 ja jeg er maget taknemlig for at jeg ikke fik en i røven før jeg blev sendt i seng,
min mor blev selv opdraget men en i røven hvis men ikke gjorede som der blev sagt.
min mor syntes det er den forkette måde at opdrage selvom hun gjorde det da jeg var lille.
men ogen gange tror jeg hun er lige på kanten, af at give mig en i røven eller slå mig.
så jeg er glad for at hun ikke gjorde det.
og ikke gør det.
og 3 det med festen, jeg skarre mig ikke ud og tar ud og fester hele tiden jeg ville bare se mine venner.
jeg trode ikke min mor vilel fidne ud af det.
og fester er totalt ikke i orden for min mor.
så jeg ville bare det samme som alel andre.
selvom jeg ved at det ike er en undskyldning for at gøre det men dte var hvad eg tænkte.
når men hvordan blir jeg venner med min mor igen?
og hvordan gør jeg så hun har tilid til mig igen?
plis jeg har brug for hjelp plus jeg har lært min leksie

Du skriver under nummer 3 at du ikke ville skaje ud og tage ikke til fest ofte. Du ville se dine venner men DU TROEDE IKKE DIN MOR VILLE FINDE UD AF DET!!! og at fester ikke er iorden for hende og at du bare ville det samme som "alle andre"
OG SÅ VIL DU HAVE DIN MOR SKAL HAVE TILLID OG STOLE PÅ DIG!!! her syntes jeg virkelig at filmen knækker
Jeg vil prøve at hjælpe dig, selvom jeg stadig holder med din mor.
hvordan du bliver venner med din mor igen? og hvordan genskaber du den manglende tillid?
- Jeg ved din mor holder meget af dig, du er hendes datter og hun elsker dig. Der er ingen grund til at tro andet.
Det at være venner er et sært udtryk at bruge i sin familie, men okay, jeg syntes du skal kopiere det brev du startede indlægget med, det beskriver hvordan du har det, og det kan godt være svært at sige mund til mund til sin mor, det er altid nemmere at skrive det ned - der skal du så være obs på at i forstår det på den samme måde.
Din mor vil dermed blive opmærksom på hvordan hendes datter har det og hvad hun føler inden i. og i vil nok kunne snakke bedre om det bagefter, det er vigtigt at i begge kommer ud med jeres tanker og holdninger, og at i lader hinanden få sagt det der skal siges - UDEN - at råbe, skrige, hyle, smække med døre osv.
Tillid og venskab er ikke noget der bare kommer, men er noget som skal opbygges.
- lært min lektie...!
nej det tror jeg ikke du har, ikke helt ihvertfald, du må tage den straf du har fået, men så når den er overstået, kan du begynde at skabe tillid, ved at gøre som hun siger og ikke tro at hun ikke opdager noget... din mor er jo ikke tabt bag en vogn

kære du,
din mor er vist helt skæv for tiden.
hvad hun gør ved dig, ER IKKE I ORDEN!
Og du skal hente hjælp, for du skal ikke forsøge at klare det her alene.
Du kan ringe til: 116 111
- det er foreningen "Børns Vilkår", og der ka du få en at snakke med som kan råde dig.
For det du beskriver er ikke ok! Slet ikke.
Her er tekst om den telefornrådgivning for børn:
Børns vilkår har en telefonisk rådgivningslinie, du kan ringe til, hvis du har problemer af den ene eller anden slags. Du kan ringe helt anonymt, og det står ikke på din telefonregning, at du har ringet til Børnetelefonen.
Du kan ringe:
mandag til torsdag 12 til 21 og
fredag 12 til 19
Børnetelefonen tlf: 116 111
-brevkasse
Du kan også sende en mail til Børns Vilkårs børnebrevkasse. Du kan skrive dit brev direkte på siden, og her kan du også se, hvad andre har skrevet.
Børnebrevkassen
- chat
Børns Vilkår har også en børnechat, hvor du kan chatte med en rådgiver.
Børnechat
knus, og pas godt på dig selv (for din mor magter det ikke helt for tiden!)

kære du,
Du har ikke ansvar for at lave et godt forhold til din mor.
Det er den voksnes opgave. - så det er ikke dit ansvar.
Lige nu kan jeg læse, at din mor har været så hård ved dig, at du tror at det er din skyld, det der er sket.
Din mors meget rå behandling af dig, er IKKE DIN SKYLD.
Din mor kunne have talt roligt med dig.
Og flere ugers stuearrest ER IKKE OK!
Det er faktisk vold mod dig.
Så du skal virkelig ringe til en børnerådgivning og få noget støtte.
Ring på: 116 111 - Børns Vilkår (det er et telefonnummer, der IKKE registreres på din telefonregning, så du kan ringe uden at din mor kan se hvem du har talt med)
Du er en helt i orden ung pige, men med en meget hård mor. Og det skal du ikke løse selv - men få andre voksne til at hjælpe dig! Ok!?
kærlige hilsner,
en mor

her er link til deres hjemmeside:
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/RaadgivningOgHjaelp/BorneTelefonen.aspx
Du kopierer linket og sætter det ind i din web-adresseslinie.
...og ring så og få en snak med en voksen der kan hjælpe dig [l]
- det er gratis, at ringe og at snakke
- og du kan lade være med at fortælle hvem du er (det er anonymt hvis du vil ha det).

Månefisk,
du er da helt galt på den.
Du lægger hele ansvaret over på den unge.
Og det er IKKE lovligt at slå børn i DK.
Og det er IKKE lovligt at give et barn/ en ung 4 ugers stuearrest!
ALLE børn/unge gør noget deres forældre ikke synes er ok - men meget få overreagerer så skørt som den mor!
Man skal lære sit barn tillid og respekt ved selv at vise det! IKKE ved vold og indespærring (der i øvrigt også kategoriseres som vold! - altså er ulovligt!)
Det barn skal have støtte og hjælp!
Ikke dine syge udlægninger af at vold er ok eller "fortjent! (vold er aldrig fortjent i sådann tilfælde som det pigen skriver om! Det er KUN den voksnes skyld, at der sker vold. Ikke pigens!)

at der er flere indlæg med, hvori folk skriver at det er i orden den behandling pigen får. Det skræmmer mig helt vildt, at man ligefrem indrømmer man selv har børn man kunne gøre sådanne ved.
Jeg kan huske da jeg gik i sjette klasse, var der en pige der prøvede at begå selvmord, kun 12 år gammel, hun var ene barn, forkælet, og var kendt for at lyve.
jeg var engang hjemme ved hende, hvor hendes mor begyndte at snakke om sex med drenge, jeg tror vi gik i første klasse dengang, vi var ikke ret gamle. Hun fik bh før os andre o.s.v. Da vi hørte hvad der var sket, var jeg ikke i tvivl om hvem jeg ikke kunne lide, og det var hendes mor. Jeg gik hjem til mine forældre og snakkede med dem om det, og de lyttede til mig og forstod chokket.
Denne her historie, vil jeg fortælle videre, fordi, lige meget hvad, så kan man ikke gøre børn voksne på den måde som mange af jer indlægsskrivere vil have hende til.
For det den stakkels pige siger er jo egentlig bare at hun lever sammen med et endnu større barn end hende selv.
Nogen børns reaktion på sådan noget er at lege små voksne.
Det er så ikke tilfældet her.
Her lyder det som om datteren gør sig selv til et endnu større dumt barn.
Men det er aldrig okay at spærre et barn inde, ALDRIG. Det er aldrig okay at få børn som man behandler som slaver. Børn er deres egne. Det er meget vigtigt de vokser op med at vide det.
Min far sagde altid det han ikke så havde han ikke ondt af. SÅ hvis han ikke så det kunne man godt tage en småkage fra skabet. Sådan forstod jeg det.;) Han sad så også hver aften og lavede lektier med mig og min søster og legede krig med med mine små brødre, han er en fantastisk far. Opdragelse er meget forskellig, alle forældre synder lidt. Jeg har selv haft de bedste forældre i hele verden.
Men at gøre noget forkert til en del af opdragelsen, gør bare at man får en masse triste oprørske unge mennesker. Kig tilbage i historien.

Lad ikke angsten drive opdragelsen af børnene og husk så på forældre, at i jo selv er forvoksede børn og har meget at lære. Alle er i lærde hele livet!!
Drop den der macho opdragelse. Det ender med i aldrig ser jeres børn fordi de er flygtet væk fra jer. Det ender med at i ikke turde se jer i spejlet, af frygt for hvad i vil se. Jeg har lovet mig selv altid at se indaf. Altid at tænke på hvordan andre har det. Det er en sund øvelse, man bliver en lille smule mere ydmyg over for livet og de konsekvenser det får når man gør noget dumt.
Jeg ønsker dig alt mulig held til dit fremtidige liv pige. Du må virkelig lytte til de gode indlæg hvor folk skriver at det ikke er okay det din mor gør. Hun skal have hjælp.
Håber du selv får snakket med nogen, når det ikke er til at holde ud derhjemme.

Du bliver sgu nødt til at være stærk og holde ud.
Husk på at der er to forbrydere i denne sag. Der er dig og din mor. Du har gjort noget som hun bestemt ikke bryder sig om. Men hun har gjort noget endnu værre! Hun ignorerer dig.
Altså, man kan mene hvad man vil om 4 ugers stuearrest. Jeg mener stuearrest og straf i det hele taget er noget åndssvagt lort.
Men når det så er sagt er jeg ganske forarget over at hun ikke gider snakke med dig da du tydeligvis har brug for dette. Så det kan godt være din mor er sur og mener du bør skamme dig, men du har så sandelig også grund til mene at hun bør skamme sig.
Jeg tror dog ikke det ville hjælpe på hendes humør og dermed jeres sociale relationer.
Du bliver ganske nødt til at tilgive hende. Du skal ikke sige "Mor, jeg tilgiver dig!"
Du skal bare tænke det. Og føle det.
De her 4 uger kan blive de bedste i hele dit liv!!