Hej again jeg lovede dig

et svar på, hvor mange penge der er blevet betalt til ofre samt advokater.
Her er det svar Bill Bowen gav mig:
There is no factual answer only speculation. We have never stated an amount
only that it was the largest settlement paid out. That is all we can
accurately say.
Så der er blevet betalt penge, men hvor mange vides ikke med sikkerhed.
Hilsen Manjana

Jeg kunne heller ikke forstå, at jeg ikke kunne finde tallet i en troværdig kilde. Desuden kører VT jo netop en politik med at betale ofrene for ikke at fortælle om erstatningen, så hvordan skulle tallet slippe ud (at de samtidigt forhindrer ofrene i at tale om misbruget ser jeg som en katastrofe for ofrene, medens det jo nok passer VT fint).

Jeg har et dokument liggende som jeg har oversat. Det omhandler netop, hvad det vil sige at blive betalt for at holde mund.
Det skulle ikke være skrevet af et JV. Men det er i denne sammenhæng ligegyldig. Fordi følelser er ens for alle.
Hilsen Manjana
Det følgende er skrevet af et offer, der er nød til, at forblive anonym. Hendes oplevelser og følelse af moral, repræsenterer de manges følelser, der har kontaktet "the Tell network" Vær venlig at huske på, at de fleste frivillige forlig, ikke går længere end til begrænset diskussion af det financielle arrangement i en legal ordning. Nogle forhindrer også offeret fra at handle yderligere, eller at offentliggøre navnet på en misbruger. Det frivillige forlig dette offer har underskrevet, er om end ikke uhørt, helt ekstrem. Vi tilbyder denne stil for at advare ofre for de muligheder og for nogle af de følelser, de måske har ved begrænsninger af en legal sag, hvor et frivilligt forlig er indkluderet.

BETALT FOR AT LYVE. BETALT FOR AT SKJULE
Når en terapeut sexuelt og følelsesmæssig udnytter en klient, forandrer klient-terapeut forholdet sig til noget uanstændigt til offer-overtræder. Hvis offeret vælger at søge civil hjælp, som et resutat af misbruget, bliver han eller hun sagsøger og overtræderen bliver den anklagede. Det ender med at sagsøger ofte er gjort tavs, mens overtræderen er fri til at sige lige hvad han eller hun ønsker.
Jeg kan ikke fortælle jer, at jeg var sexuelt og følelsesmæssigt misbrugt, og til slut forladt af den terapeut jeg så i næsten seks år. Jeg underskrev et frivilligt forlig. Hvis jeg fortalte jeg sådanne ting, kan misbrugeren sagsøge mig: Jeg kunne miste mit hjem. Så jeg behøver at gøre det klart, at jeg absolut ikke siger at disse ting nogen sinde skete for mig.
Jeg blev fortalt at jeg havde intet gjort, jeg behøvede at skamme mig over. Jeg var et offer. Jeg er en overlever, og fortjener af være stolt af mig selv. Ved at sagsøge min mishandler, sendte jeg et signal om, at hvad han gjorde var ikke okay. Men jeg kan ikke fortælle en sjæl hvad der sket. Til trods for dette, det vil aldrig
aldrig, ikke være sket. Hvad enten jeg fortæller det eller ej, det skete.
Det er forvirrende. Jeg har arbejdet hårdt, og fortsætter med at arbejde med en efterfølgende terapeut for at lære hvordan jeg beskytter mig selv, hvordan jeg tager mit liv tilbage, og hvordan jeg fortsætter livet. Jeg har arbejdet for at få troen tilbage på at jeg kan tro på mig selv og forstå og acceptere at hvad der sket var ikke min skyld, at jeg har intet gjort forkert, som jeg behøver at skamme mig over.
For mere end 3 år, og mere tid end jeg overhovedet kan tælle, jeg fortalte min sagfører, min efterfølgende terapeut, og min advokat at jeg ikke ville underskrive et frivilligt forlig der relaterede til mere end summen af dollar eller detaljer om en mulig afgørende aftale.
Efte år med forsinkelse, aflysning af møder og udsættelser, kom der endelig en afgørelse, tilbudt igennem min misbrugers sagfører. Da var det så at min sagfører pressede mig til at opgive min ret til at bevidne min virkelighed.
Min sagfører fortalte mig at det frivillige forlig, blev inkluderet som en del af det afgørende tilbud, var standard og at man forventede min underskrift. Jeg havde naivt troet, at en finaciel afgørelse ville være for at kompensere for den skade, der var blevet forvoldt mig med dårlig behandling og misbrug. Det var slet ikke forekommet mit at det var for at købe mig min tavshed.
Min sagfører fortalte mig at forsikrings selskaber tilbød finansielle afgørelse for at købe tavshed. Hvis jeg ikke var enig i at være tavs, hvorfor skulle de så betale mig?
Min sagfører forsikrede mig at forsikrings selskabet, var lovmæssigt påbudt, at rapportere dets betaling til mig, på vegne af min mishandler, til den autoriserede bestyrelse. Til trods for denne forsikring, insisterede jeg at denne overenskomst, specielt betinget af at forsikrings selskabet vil informere den autoriserede bestyrelse.
Det jeg troede var at, bestyrelsen med sikkerhed ville undersøge sagen, når de kendte til betalingen. Forkert igen. Jeg var forladt og følte mig snydt, og dum.
Min sagfører forsikrede mig at, selv med det frivillige forlig, ville jeg være fri til at lære et forløb om emnet seksuelt misbrug af terapeuter. Han sagde at det eneste jeg opgav, var retten til at sige, at det var sket for mig. Så jeg behøver at gøre det meget klart, at jeg ikke siger at det er sket for mig.
Det frivillige forlig, blev underskrevet uden en ceremoni. Uden fejring eller mindesmærke. Papiret var underskevet og min retssag var fuldført. Ved at underskrive det frivillige forlig, opgav jeg min ret til at eje, hvad der var sket mig. Ved at underskrive det frivillige forlig, stjal jeg mine valg. Jeg opgav min ret til at tale eller at søge hjælp i åbent forum. Jeg fravalgte retten til at anerkende en del af mig selv, en del af mit liv og min historie, til nogen men proffesionelt betalt.
Jeg må fortælle en psykiater, en psykolog eller andre psykiske proffesionelle der har licens, der behandler mig. Mine financielle rådgivere samt mine revisorer og min personlige sagfører, men jeg må kun gøre det hvis og efter de udtrykkeligt accepterer, at de er bundet af alle de konfenditionelle anskaffelser.
Forestil jer en verden, hvor hver enkelt offer er blevet betalt. Ved at underskrive et frivilligt forlig, opgav jeg enhver måde at bruge, hvad jeg havde lært til fordel det gode samfund. Ved at underskrive et frivilligt forlig, gik jeg med til at jeg ikke vil afsløre for nogen person eller til eller igennem, ikke diskutere med eller indenfor noget offentlig forum, noget offentligt eller privar møde, nogen publikationer, noget offetligt medie, eller noget nyhedsmedie (incl. udenfor grænsen, radio eller fjernsyns stationer, publishers, aviser, journaler, magaziner, nyhedsbreve, og internet faciliteter eller hjemmesider) (1) perioden af eller beløbet for denne afgørelse, og eller (2) de faktiske omstændigheder min behandling er omgivet af, eller tidligere påvirkninger med (Dr.X) og eller (3) nogen påstande fremsat i klagen.
Det er svært for mig at føle mig stærk. Det er svært at føle bemyndigelse. Det er svært at føle at jeg betyder noget ellet at hvad der skete var i sandhed forkert. Overtræderen er fri til at handle igen. Jeg har intet gjort der kan have indflydelse på hans evne og hans frihed til at gøre sådan.
Ved at underskrive et frivilligt forlig, gik jeg med til at beskytte overtræderen, for resten af mit eller hans liv, fra hvad der i virkeligheden skete. Jeg gik med til opretholde aftalen "til døden os skiller". Jeg tror at jeg med tiden vil blive mere og mere vant til min rolle som dørvogter for denne hemmelighed. Men at underskrive et frivilligt forlig, tillader mig ikke at lade dette misbrugs forhold forsvinde, så jeg kan komme videre med mit liv. Istedet, ved at underskrive et frivilligt forlig, er jeg for altid forbundet med den forbryderiske terapeut, hvis hemmelighed jeg må bevare.
Ved at have deltaget i en obskøn, misbrugs og udnyttet forhold, føles det blandt andet, skamfuldt, selvom du var den der blev misbrugt og udnyttet. Jeg forstår intelektuelt at et sådans forhold ikke skulle være en kilde til skam og selv-had for mig. Jeg ville gerne jeg kunne tro på, også, at forholdet er en kilde af dyb forlegenhed og skam for overtræderen, for hvem jeg har mange ambiviolente og komplicerende følelser for. Disse følelser rækker fra fantasier om hævn og tilintegørelse til drømme om forsoning og at leve lykkeligt her efter. Jeg har andre fantasier om at lade min skam forsvinde og acceptere min nye virkelighed. Det at lade det forsvinde, kommer ikke naturligt eller uden en stor del smerte, tårer, flashbacks, mareridt og arbejde.
Der er kun gået lidt over 2 år siden jeg underskrev det frivillige forlig. Jeg tænker nogengange over, hvad jeg ville sige, hvis jeg blev spurgt om jeg nogensinde havde været seksuelt misbrugt. Tanken om at lyve, benægte en sådan betydningsfuld del af mit liv, får mig til at føle mig ked af det. Fra tid til anden, kan jeg næsten forestille mig at der må komme en dag, hvor je ikke føler vrede eller ekstrem skuffelse over min sagfører eller min efterfølgende terapeut, for ikke at støtte mig i mit ønske om ikke at underskrive det frivillige forlig. Jeg tænker nogen gange på, hvis jeg vandt i lotteriet i morgen eller på anden måde følte at jeg havde råd til finnansielt at bryde det frivillige forlig, ville jeg så gøre det? Det var aldrig og er stadig ikke min intention eller ønske, at udstille min misbruger offenligt. Jeg tror ikke jeg ville. Men måske ville jeg føle mig mere intakt, hel og komplet, hvis jeg havde bibeholdt mit valg, til at gøre dette. Istedet solgte jeg det. Det ville føles godt at have denne frihed igen.
Grunden til at jeg skriver dette, er for at dele hvad jeg har lært med andre, så derfor skriver jeg følgende anbefalinger:
Før man underskriver en afgørende overensstemmelse, hav mindst en sagfører mere end din egen, der har et overblik og diskutterer detaljerne med dig og dine muligheder af forslaget. Det gør dig måske bekymret om tilbuddet, får dig til at fremstå utaknemmelig, eller på anden måde jeopardize arbejdet, der er tilknyttet til din eksisterende sagfører. Disse er normale følelser og undskyld ikke dig selv fordi du har en anden mening. En måde at sammeligne på, spørg dig selv om du ville bekymre dig om at forsvare dine børns doktor ved at spørge om en andens mening, ved at tage hensyn til en anden betydningsfuld medicinsk procedure, der ville have en effekt på resten af dit barns liv? Hvis du gør det for dit barn, hvis du gør det for nogen du elsker, respektereog er ansvarlig overfor at drage omsorg for, så gøre det for dig selv.
Interview mere end en sagfører, selv om du kan lide den første sagfører du har mødt.
Hvis du kommer hos en efterfølgende terapeut, vær sikker på at han eller hun har erfaring indenfor misbrug og retssager, er villig til at lære eller er aktivt konsulterer andre terapeuter, der har erfaring.
Find en advokat, specielt hvisdu ikke har nogen personlige støtter, som familie medlemmer eller venner.
Frivilligt forlig
løfter:
Fordi jeg er træt.

Fordi jeg har givet år af mit liv til et udnyttet og misbrugt forhold.
Fordi jeg bliver fortalt at dette er hvad der blev forventet af mig.
Fordi jeg bliver fortalt at dette er standard og forventet.
Jeg, (ofrets navn her)
Sværger højtideligt
At fra nu af og indtil den dag jeg dør
Syg eller rask
Rig eller fattig
Tilfreds eller har selvmordstanker:
At opretholde min tavshed
Ikke at fortælle sandheden
At benægte min egen historie
Og, hvis det er nødvendigt, lyv
Terapeuten der misbrugte mig
Kan forsætte med at praktisere han prefession
Og have frihed til at misbruge igen
Uden at frygte nogen form for indblanding fra mig
Jeg afgiver dette løfte i bytte for
Kr. (skriv beløbet her.

Den katolske kirke har højtideligt lovet, at de ikke vil købe tavshed som en del af deres forlig om pædofili-sager. Den slags fine fornemmelser har de bare ikke for pædofili ofrene hos JV - JV's forlig indeholder rutinemæssigt tavshedspligt. Det er umenneskeligt.
Der er sandsynligvis rigtig mange penge på bordet i de sager - at afgive retten til at tale om det kan ikke være billigt. Men jeg tvivler på ofrene får millioner nok, for på den måde at bidrage til JV's illusion om at være et respektabelt kirkesamfund. De betaler en frygtelig pris for deres tavshed.