Han tager coke

Hej.
Vi er en gruppe venner, som har fundet ud af at en af vores fælles venner er begyndt at tage coke. Han taler aldrig om sig selv og sine problemer, derfor har det taget os desværre lidt for lang tid at finde ud af hvor galt det er med ham. Lige pludselig kunne vil bare ikke få fat i ham mere. Han har fået nogle lykkepiller for et lille års tid siden, som han ikke rigtig har benyttet sig af, så han har en ubehandlet depression - som har ført ham ud i stofmisbrug. Han vil ikke "lukke os ind" og lade os tale om hans problemer - for han har ingen problemer!! Han vender os ryggen og går når vi bringer det på banen.
Han betaler ikke sine regninger, kan ikke magte sin weekend-søn, han skylder penge her og dér. Kort sagt, han er helt nede hvor vi frygter for det værste hvis der ikke sker noget NU.
Vores problem er bare; hvordan griber vi det an? Vi vil helst gøre det rigtigt første gang, så han ikke får mistillid til os.
1. Hvordan fortæller vi ham vi ved at han er på coke?
2. Hvordan får vi ham overbevist om han har et problem hverken han eller vi kan magte uden proffetionel hjælp?
3. hvordan får vi afleveret ham til "afgiftining" - frivilligt?
4. Hvad har han mest af alt brug for lige nu?
Vi vil alle så gerne hjælpe - men mangler værktøjer til den rette start.
Mon der er nogen herinde som er tidligere stofmisbruger på samme plan som kan fortælle hvad de havde mest behov for? Nogle pårøremde der har prøvet præcis det her? Anybody???
Help!!
Mange hilsener
Amelina

og har han en familie, kæreste, dyr, job, uddannelse?

Ganske forfærdig situation vi er havnet i!

Til dig "Falske-Amelina" der har udgivet dig for at være mig - hvor dybt kan man synke ??? Du spilder andres tid og kræfter !!!
Til Den tidligere pårørende;
Han er 38 år. Han er blevet fyret fra sit job. Han er weekendfar og har en hund. Single - men støver gerne "engangsaffærrer" op et par gange om måneden.
Amelina

opret hellere en profil, hvis du vil undgå sådanne ting. ;)
Men hvis han er 'så gammel' så tilbød at du passer hans hund imens, kontakt moren til deres barn og forklar situationen. Hvis han arbejdsløs, har han intet at tabe ved at komme væk fra hverdagen lidt tid, og vil lettere komme på fode igen. :)
Hvis I er gode venner, så vil ham nogle gode tilbud, og sig at I er bange for hvordan det vil se ud i fremtiden, for ellers må i simpelthen vende ham ryggen hver og én, da det - desværre - kan smitte, men også fordi I ikke vil bruge tid på at være nervøs for en der ikke vil hjælpe sig selv.. Det er en hård situation han sidder i, men I er nød til at være hårde for at han kan forstå virkeligheden.

Jeg er helt enig

havde samme problem men mine venner(bedsteven) fortalte det direkte til mig mens vi var alene held og lykke jeg er clean nu