Han aflyser aftalerne :(

Hej,
Jeg og min kæreste har været sammen i næsten 2 år. Vi er begge 28. Vi bor ikke sammen, og ses ikke så tit, da vi begyndte at skændes meget i en periode, og besluttede ikke at ses så tit, så vi kunne få mulighed for at savne hinanden. Når vi så endelig laver en aftale om f eks lørdagen, og vi måske diskuterer 2-3 dage før vores aftale, så siger han, at han så synes han vi skal aflyse på lørdag.
For 1 mdr siden glemte han min fødseldag, og ville rode bod på det ved at invitere mig hjem til ham, til noget god mad, og rigtig hygge :)Bare ham og mig :)
Jeg glædede mig rigtig meget, hvilket han vidste. 2 dage før diskuterer vi så i tlf, og han siger at vi dropper på lørdag... Det gjorde mig rigtig ked af det, som jeg også fortalte ham. Jeg skrev en sms til ham senere hvor jeg skrev jeg elskede ham. Intet svar. Jeg spurgte om hvorfor han ikke svarede på min besked, og svaret var, at han var ikke i humør til at skrive han også elskede mig.
Jeg er så træt af, at hver gang vi bliver uvenner, så aflyser han vores aftaler, og han ved godt det sårer mig meget. Prøvede virkelig sidst at få ham til at ændre mening, men nej. Han sagde at det måtte blive en anden gang, men det ved jeg bare ikke om jeg har lyst til. Det skulle jo have været den lørdag :(
Hvad skal jeg gøre?? Hvordan skal jeg tackle det?? Skal jeg pænt takke nej når han finder en anden dag til det eller hvad skal jeg gøre???
Håber meget på hjælp.

Hvorfor bliver ud ved med at være sammen med en der konstant skuffer dig og gør dig ked af det?
Det lyder somom han ikke rigtig gider dig! prøv at tænk over om det virkelig er det rigtige. Den person man elsker og vælger at være sammen med, skulle helst gøre en glad det meste af tiden, og det lyder ikke somom du er særlig glad!

- jeg ville nok mene du skulle kigge dig om efter en anden kæreste. Ham her har lige fundet den knap, der gør rigtig ondt og så skal den åbenbart skamrides. Der er ikke noget kærligt i den metode.
- Spørg dig selv, hvem han ellers behandler efter den devise.

Først og fremmest skal i finde ud af HVORFOR i skændes...
Har I forskellige forventninger til en bestemt situation, som i ikke har fået kommunikeret til hinanden??
Skændes I over dagligdagsting, som hvem har glemt at købe mælk??
Skændes I over hvem i skal være hos??
Er der bestemte situationer som får jer til at skændes??
Tager I jeres gamle diskussioner op igen, når I skændes??
Hvad skete der i den periode, hvor I begyndte at skændes meget?? Og hvordan var det før??
Det næste I måske skal overveje, er om det med ikke at se hinanden har virket. Har I savnet hinanden?? For mig lyder det nemlig som om (ud fra dit indlæg) at I stadig skændes - nu bare over telefonen, hvor muligheden for bare at lægge på, eller ikke svare på sms'er er nemmere end at tage et skænderi ansigt til ansigt.
Og så skal du måske spørge, hvorfor han ikke har lyst til at se dig, for det er det signal han giver, når han gang på gang aflyser jeres aftaler.
Ingen af jer kan være ret tilfredse med den måde det hele kører på lige nu. Det kan heller ikke være ret tit I har sex, og det kan også slide på et forhold. Snak med ham - ansigt til ansigt!!!!!! Og i skal snakke - ikke skændes!!
Måske skal det bare ikke være jer to?? Ved at du elsker ham, men elsker du ikke at vide hvornår i skal ses igen?? At han ikke lige er "i humør" til at fortælle dig at han elsker dig?? At han glemmer din fødselsdag??
Er du tilfreds med jeres forhold, og hvad tror du der skal gøres for at I få det bedre?? Er han villig til at prøve noget andet??
Mis

Du må jo nok hellere indse at løbert er kørt.
Han gider dig ike mere.
Det er hårde ord, men jo hurtigere du indser det, jo hurtigere kan du komme videre med dit eget liv.

Ja... I har nok ret [:*(] for jeg har intet hørt fra ham. Tog i byen fredag med en veninde for at komme lidt ud. Skrev så en sød besked til ham fredag nat, men har intet hørt fra ham. Det gør bare rigtig ondt :(

........så hvorfor udsætte dig selv for denne smerte mere...?
Jeg har kendt én, som heller ikke overholdte ret meget og vi skændtes ofte. Jeg fik problemer med mit helbred, fordi jeg brugte meget tid på at tænke. Jeg gik fra at være en pligopfyldende pige, til at være et "tænkende vrag" - gør for guds skyld ikke det samme som jeg!
Det gør ondt nu, men jeg lover dig for at, når det er HELT slut, så falder der en tung sten fra hjertet!