drikker alt for meget

er også nu halvfuld . Jeg skammer mig enormt meget over for min famile ,og
ikke mindst mine voksne børn . De tager altid hånd om mig og vi elsker hinanden
højt .
Jeg var indlagt for 4 år siden , kom på antabus . Det gik godt i 3 år, men
for et år siden gik det galt til jul ., hvor børnene lige syntes jeg skulle
have et glas rødvin - Det er ikke deres skyld , men jeg er nu tilbage igen ,
vil jeg sige med dobbelt kraft.
What to do❓
Helst ikke noget med ny indlæggelse , men har nogen erfaring om, hvad jeg selv
kan gøre nu ??

...problemer,og ethvert problem er verdens største for den som haver det. Skal du møde en fjende og sejre så er det magtpåligende at kænde den fjende. Det er læt at observere den fjende som står foran deg med maskingeværet. Det er ige så læt at opdage fjenden når han sidder melom ørene. Dine egne.
Klarer du at se hvorfor det hele blev slig? Var der incidenter i dit liv som forårsagede det.
Jehova Gud kan gi stødte og styrke til alle slags mennesker - også deg. MEN,det forudsæter at du gør dit. Vi kommer ALDRIG unda at vi må gøre alt vi selv er istand til. Har vi et godt forhold til Jehova Gud og gør netop det,så vil vi klare det med Hans hjælp. Selv om vi også må ta tiden til hjælp.Men da må du først lære Ham at kænde.
Om du er på vej opover en lang trapp og snubler et par trin,så behøver du jo ige gå helt ned i bunden af trapen igen for at gå hæle trappen påny.Du har nu snublet i trappen. Ta deg selv i naken og bestæm deg for at du vil op til tops.
Det findes næmlig ige nogen anden vej ud af uføret end din egen vilje. Samen med en tro på at det findes en løsning på menneskehedens problæmer. Du griber fat i dit problæm,så skal Jehova løse det store problæm. Samt hjælpe deg på vejen.

Jeg tror du ved , alkohol er ikke svaret.
Min søster har I mange år slåset med det problem, men i modsætning til dig, har du kun
et barn som støtter hende og et andet som smerter hende.
Jeg har forslået et hjem for at komme ovenpå igen. Altså ikke indlæggelse for det tror
jeg ikke på. Men ind til nu har hun afvist, men jeg har hørt mange beretninger om folk
der er blevet hjulpen.
Mange andre er gået igennem, også mange kendte : Jacob Haugaard , "Børge" fra olsen banden , michael Falck o.s.v mange er faldet i, men heldigvis kommet op igen.
Jeg vil ikke skjule at jeg er kristen, og derfor ved at Gud kan hjælpe, men først handler
det om ikke at miste fodfæste hvilken du heller ikke lyder som om du har.
Beslutning, du er nød til at beslutte dig at dit svar på dine problemmer ikke ligge i
alkohol. Det er en beslutning som nemmest føres ud i livet ved at komme væk hjemme fra
for jeg tror du bor alene og det duer ikke når et sådan problem skal løses.
Betesda kunne være svaret, men der findes i landet flere.
http://www.betesda.dk/
Håbet og fremtiden og stadigvæk at kunne bidrage og være til nytte er vigtig.
Jeg vil bede for dig at Jesus vil hjælpe dig gennem dine problemmer, Gud velsigne dig.

Tjae, det kan jo være en indlæggelse er netop hvad der er nødvendigt. Hvis man selv mangler viljekraften, kan man en overgang have brug for at låne den lidt fra andre. (ikke fra børnene)

Under alle omstændigheder er det værste man kan gøre, at drikke i smug. Bedst at få snakket om det med folk, som er vant til at have med folk at gøre i din situation. Har du en god læge, så start med at snakke med ham.

Min far havde selv et problem med sit forbrug af alkohol. Han var dog ældste (en art præst) indenfor Jehovas Vidner, så han gjorde sig store anstrengelser for at det ikke blev opdaget. Konfronterede man ham, benægtede han alt.
Istedet snakkede han med mig, når vi var alene hjemme. Jeg fik alt at vide om hans depressioner, selvmordstanker, hvor uretfærdig og krævende mor var, hans sygdomsproblemer lægerne ikke kunne finde årsagen til, hvor bange han var for at blive udnyttet osv osv.
Det var selvfølgeligt ikke noget jeg skulle snakke om, men jeg var "en god dreng" og lagde øre til. Far havde jo brug for det. Så kunne jeg også forsvare ham og beskytte ham.
Det var ikke så meget alkoholen, som det var at se min far i den selvdestruktive tilstand, der er indprentet i min hukommelse. Jeg holder squ af det gamle fjols, men han overtager mit liv, hvis jeg lader ham. Hvad jeg gerne vil se er, han indrømmer problemet og tager ansvaret for sit liv. Men han kan ikke få sig selv til det.
Jeg vil nok aldrig være den, der giver ham vin i gave.

Jeg håber du finder en god vej ud af misbruget. I det mindste indrømmer du, du har et problem. Lad nu vær med at grave dig ned i selvhad, for det bliver kun en ond spiral. Kan man sige "Jeg KAN og jeg VIL" så er man nået et godt skridt på vejen.
Håber du kan bruge mit sludder til noget.

mvh
billen76

har hørt fra pålidelig kilde at alkoholisme er en sygdom den korte version er at du ALDRIG må drikke alkohol nogensinde

Helst ikke indlæggeælse skriver du. Men indlæggelse hjalp jo faktisk. Måske er der bare ingen genveje for dig...
Held og lykke med din kamp.

at alkoholisme er en sygdom. Hvis folk har lungebetændelse fortæller du dem ikke de skal tage sig sammen, så hvorfor i alverden siger du sådan til en alkoholiker?
Jeg vil godt vædde med margarita tager sig sammen...

Kære du,
Der er ikke så mange muligheder for dig - det er ret simpelt, jo før du indser det - og holder din selvmedlidenhed i ro - jo bedre.
1) se at få flyttet bagdelen ned til det nærmeste alkoholambulatorium - tag gerne mand/kæreste/børn med. Få indrømmet du har et problem og har brug for hjælp. Den allerstørste styrke for dig - er at have familien omkring dig.
Jeg har selv været det igennem - et par gange - det kan du læse om her hvis du vil...
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=38&posting=2026117&view_mode=threaded
Kærligst
Frimar

Såfremt andre står i den her situation, så er det vigtigste selvfølgelig altid, at man er klar over problemet. Det er trådstarter i det mindste, og jeg ønsker ham alt det bedste.. Andre kan læse lidt om alkoholforbrug her..