1tilføjet af

ham der

Jeg har igennem mit liv kendt en del mænd, og haft nogle forhold, det er været længer varende og andre har ikke været så længe, men jeg har altid savnet et eller andet, dem jeg har kendt, har aldrig været gået ind i mig og ramt min tanke gang.
Men en dag fik jeg et telefon nr af min veninde,til en hun kendte, jeg tænket hmm hvad pokker, det kunne jo ikke skade, så jeg begyndte at sms til denne mand, men følte ikke lige det var noget, indtil vi mødtes til en koncert, med noget musik som vi da i det mindste havde til fælles, jeg sage haj og gavat kram, og tænket nå ja hvad pokker, det kunne ikke skade. men selv om det var musik vi begge kunne li kan jeg ikke huske ret meget fra denne koncert, for jeg var så bjergtaget af denne mand, han udstrålede noget spm jeg aldrig havde oplevet før, det var bare som om jeg ikke kunne slippe ham igen, det var bare så hyggeligt, og uden varsel og tilløb kyssede han mig, og jeg må ha set sjov ud i hovedet, det havde jeg ikke regnet med.
Koncerten sluttede og vi , min veninde der kedte ham i forvejen og jeg, og ham tog hjem til ham hvor vi bare havde det så hyggeligt, der kunne jeg mærke at der skete noget med mig, langsomt krøb han ind under huden på mig, på en god måde, og der skal meget til jeg lukker nogen ind i mit private mig !!
Jeg lukkede det ude, det var ikke nu jeg ville blive forelsket nej da , det var ydeste upassende.
min veninde og jeg tog hjem, en han blev ved med at summe inde i mit hoved,og de ting vi havde snakket om var som taget ud af min tankegang.
Vi blev ved med at sms sammen, og jeg kan huske en dag havde jeg ikke hørt fra ham, og det fik mig til at tude, hvor sindsygt, hallo hvor sygt.
vi har så været sammen, og ses når det byder sig, og jeg nyder når jeg kommer hjem fra job, og tænde min pc, for der er han så på msn, og selvom vi ikke snakker samme hele tiden , ja men så er han der.
Han er såden en jeg tør ligge hoved ind til og lukke op for, og han på samme måde, og nej hvor er jeg bange for at midste ham, jeg ved godt at han en dag finder drømmepigen, og jeg ikke er den eneste længere, men indtil den dag, vil jeg bare nyde det.
hvorfor jeg ved han en dag vil finde drømme pigen, og at det ikke er mig, for jeg er ti år ældre end ham, og er et andet sted i livet, jeg har børn fra mit ægteskab, og han ingen , og en dag , kunne det ske at han vil have børn, og det kan jeg ikke tilbyde ham. Men intil den dag vil jeg bare nyde ham... og smile endelig var der en der kunne se ind i mig ,og trykke på de rigtige kontakter i mig.
vi bor 150 km fra hinanden, han har ikke bil, og noge i min eomgivelser gørat jeg ikke kan give slip på mit liv, jeg ville meget gerne have ham hos mig hver dag, men jeg tager kun den snugle jeg kan få..... ja jeg elsker ham.....men han ved kun jeg er lun på ham...
Vi har ikke noget aftale om hvornår vi skal ses igen,men det går nok..... men jeg glæder mig til at se ham igen....
tilføjet af

SIG det!

Ved du hvad? Du skal da fortælle ham at du elsker ham! Det er måske svært for nogle mennesker men hvis du er bange for at miste ham, må du da i det mindste lade ham vide hvor i står, så han ikke smutter fordi han tror du ikke er interesseret.
Min kæreste bor ca 600 km væk (13 timer i bus), vi ses en gang om måneden hvis vi har råd, og det er egentlig heller ikke særligt sjovt. På grund af praktiske omstændigheder kan det bare ikke være anderledes ligenu, men jeg elsker ham og derfor kan jeg godt vente halvandet år indtil vi kan være sammen hver dag.
Jeg håber det bedste for dig, men du må selv gøre lidt for det🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.