gå eller blive?

Er på vej ud af forhold, eller?Min kæreste og jeg har boet sammen i 5år, vi har en 1årig søn, efter han er kommet flytter vi os helt forskelligt, jeg finder det nemt og vidunderligt at passe honningungen, han er totalt distret og passiv og skræmt, kender nogen det?
Jeg vil så gerne vidre, men har nærmest en elastik i nakken. Har du råd?

Jeg tænker lídt om jeres barn er planlagt? Har han ikke indstillet sig på hvad det vil sige at få et barn? Er han indstillet på at "lære" at tage sig af jeres søn? Og giver du ham lov og plads til det. Med dette mener jeg om du retter for meget på ham hvis han gør et eller andet med jeres søn, for så vælger han måske at trække sig i baggrunden og lade dig køre showet. Jeg synes du skal gøre så meget du kan for at få det til at fungere, andet er synd for jeres barn. Giv det lidt mere tid. Hvordan er jeres forhold ellers? For hvis det går godt kunne I måske få snakket tingene igennem.

Det er ike unormalt at mænd ændre karakter når de pludselig bliver far!!! - måske har du også ændret dig❓måske er han i tvilv om du elsker ham - føler sig elsket? det kan jo være at barnet får al opmærksomheden.
Der kan også opstå kriser af psykologiskkarater når man pludselig har ansvaret for sådan en lille en - Har selv været det igennem :O)
Prøv evt at snakke med en psykolog og LÆS bogen vejen til elskedes hjerte af martin østergaard - den rammer virkelig noget man som mand kan bruge til noget og ikke det sædvanlig "psyko-ævl".
Held og lykke.

Hej med dig
Kan ikke sige, at jeg ikke kender situationen, for jeg står der selv - måske bare med nogle andre begrundelser... Tror du skal gøre op, som jeg stadig forsøger, om du stadig elsker din kæreste/mand eller om denne kærlighed er overført 100% til barnet. Altså søge årsagen til, at du måske vil gå. Er det fordi han er en dårlig far eller er der dybereliggende årsager? Tænker du på en anden, fungerer I ikke seksuelt, har I helt forskellige ønsker for fremtiden eller hvad? Hvis du stadig kan
sige, at du elsker ham, selvom han har problemer
med at deltage i pasningen af jeres barn m.v., så giv ham en chance til at forbedre sig. Tal om det!
Hvis du derimod ikke kan sige, at du elsker ham som
andet end dit barns far, så er det nok mest rigtigt
at gå - det er der jeg selv står........

Håber du kan bruge mit svar til noget.
Held og lykke, for det er fand.... en svær beslutning med alle de konsekvenser ens handling indebærer!
KH M.

En stor fejl som mange begår er, at man lader barnet fylde det hele - er bange for, at man, hvis man prioriterer sig selv en gang imellem, er en dårlig forældre.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at barnet skal prioriteres 100%, men det gør man jo netop ved, at hver forældre prioriterer 50% hver.
Måske lyder det kynisk - barnet er halvdelen af jer hver, og de to giver et hele. Jeres respektive halvdele af jer selv, er så de dele, I bør give hinanden og jer selv.
Sørg for at få voksenliv; gør nogle af de ting I satte pris på før I fik Honningungen. Især dig, Kvinde. Din mand savner sandsynligvis kvinden der blev spist af Moderen.

Først skal du få dig en stabil partner, så skal du lade din unge spise hvad han vil, derefter bør du ændre din profilside så den er i overensstemmelse med sandheden.
- Få styr på dit liv, dit barn fortjener det, gør han ikke?

Jeg håber barnets far får forældremyndigheden, så drengen kan få noget nærende føde. Så kan du have din tofu og hirsesuppe i fred...

bliiv for hulen da, bliiiiiv!
ellers hvis du går:
kom tilbaaaage til miiiig!

Okay, hvad sammenhæng er der imellem madvaner og parforhold, jeg tror dit indlæg er kommet et forkert sted hen, iøvrigt finder jeg det smadder uigennemtænkt, hvilken intolerance og uvidenhed.jeg synes du er et surt opstød

Det jeg egentlig ønskede med mit indlæg, var at høre fra folk i lignene situationer, ikke nogen som bare vil provokere med egen underholdning for øje