Grav middagsmaden op af jorden
Der er ingen tvivl om at kartoflen er et populært fødemiddel. I hvert fald er der i de sidste ti år gravet 2.500 millioner tons op af den jord vi lever på. Største delen af denne vældige høst er blevet plantet og høstet med maskiner, men naturligvis er også en pæn portion blevet dyrket i køkkenhaver verden over. Har du nogen sinde prøvet at dyrke dine egne kartofler? Familier der har dyrket egne kartofler har ikke alene kunnet få en god forsyning mad til små penge, men også haft den glæde at kunne få nye helt friske kartofler, som lige er gravet op af jorden.
Hvordan placerer kartoffelen sig på det ernæringsmæssige område? Der er nogle som afviser den helt på grund af dens store indhold af stivelse. Imidlertid bør man huske på at kartoffelen indeholder forholdsvis få kalorier. En mellemstor kartoffel (100 g) indeholder omkring halvfems kalorier, og det er ikke mere end, for eksempel, en skive rugbrød (35 g).
Kartofler indeholder ret mange C-vitaminer. En mellemstor bagt kartoffel indeholder omkring 15 milligram C-vitamin. Også A- og B-vitaminer er til stede i mindre mængder. Af mineraler får vi desuden jern, kalcium, magnesium, fosfor og kalium fra kartoffelen. Ifølge værket The Complete Book of Food and Nutrition, ved J. I. Rodale, indeholder kartofler „så mange mineraler og vitaminer at de vil kunne opretholde et menneskes liv i et godt stykke tid, selv om det ikke er muligt at få andre fødemidler“.
Dette værk anbefaler også at koge kartoflerne med skrællen på, fordi man derved bevarer så mange vitaminer og mineraler som muligt. „Trykkogning og bagning ødelægger kun få af disse næringselementer,“ tilføjes det. Men „at skrælle kartoflerne og derpå koge dem, medfører et C-vitamintab på 47 procent. Hvis de derefter moses, ødelægges yderligere 10 procent“.
Disse få oplysninger hjælper os til at forstå hvorfor kartoffelen har kunnet hjælpe hele landes befolkninger til at overleve, som det især har været tilfældet i Østeuropa. Kartofler dyrkes overalt i verden, men de største producenter er Sovjetunionen og Polen, der tilsammen tegner sig for 48 procent af verdens høstudbytte. I De forenede Stater høstes hvert år næsten fjorten millioner tons. I Danmark omkring 850.000 tons.
Når det drejer sig om disse store produktionstal, taler vi naturligvis ikke længere om den lille dreng med spanden som går ned i haven for at hente lidt kartofler til sin moder. Kartoffeldyrkning er i dag en storstilet industri med specialiserede maskiner til at lægge kartofler, grave kartofler op og sortere kartofler, og til oplagring kræves særlige bygninger med temperaturkontrol og ventilation. Biologer arbejder til stadighed på at fremelske kartoffelsorter som giver et stort udbytte og samtidig har en god smag, et pænt udseende og modstandsdygtighed over for sygdom. Allerede i dag giver kartofler et større næringsudbytte pr. hektar end nogen af kornsorterne.
Kartoflen trives i lande hvor dagene er lange og ikke for varme, hvor nedbøren er rigelig og hvor jorden er i stand til at holde på fugtigheden. Du bor i et sådant område, så hvis du har et lille stykke jord til din rådighed, hvorfor så ikke dyrke lidt kartofler? Glem først alt om maskinpark. Jorden skal blot løsnes lidt, der graves en fure, og "frøene", som er en gammel kartoffel, lægges i, hvorefter furen dækkes til igen. Man kan gøde jorden med staldgødning eller kompost, eller med en egnet kunstgødning. Selv foretrækker jeg kompost.
Når kartoflerne netop er store nok til at spises, det vil sige omkring tre måneder efter at de er lagt, er de særlig velsmagende, både serveret varme med smør til eller brugt i en kold salat. Man kan grave dem lige op af jorden når man skal bruge dem, eller sende sin lille søn eller datter af sted efter dem med en spand. Børnene vil finde det spændende.
For hver sæk læggekartofler kan man høste fem, seks, syv eller endnu flere sække, afhængigt af sæsonens længde, jordens beskaffenhed og familiemedlemmernes fælles indsats for at bekæmpe skadedyr og ukrudt. Det man kan spare i kostpenge ved at dyrke sine egne kartofler er ikke den eneste fordel man opnår. Man skal lige så meget gøre det for at børn og voksne kan komme til at opleve glæden og tilfredsheden ved at udrette noget i fællesskab. Hvor langt mere tilfredsstillende er det ikke at kunne grave sin middagsmad op af jorden end at køre hen til indkøbscenteret og købe sine ti pund kartofler!
Hvordan placerer kartoffelen sig på det ernæringsmæssige område? Der er nogle som afviser den helt på grund af dens store indhold af stivelse. Imidlertid bør man huske på at kartoffelen indeholder forholdsvis få kalorier. En mellemstor kartoffel (100 g) indeholder omkring halvfems kalorier, og det er ikke mere end, for eksempel, en skive rugbrød (35 g).
Kartofler indeholder ret mange C-vitaminer. En mellemstor bagt kartoffel indeholder omkring 15 milligram C-vitamin. Også A- og B-vitaminer er til stede i mindre mængder. Af mineraler får vi desuden jern, kalcium, magnesium, fosfor og kalium fra kartoffelen. Ifølge værket The Complete Book of Food and Nutrition, ved J. I. Rodale, indeholder kartofler „så mange mineraler og vitaminer at de vil kunne opretholde et menneskes liv i et godt stykke tid, selv om det ikke er muligt at få andre fødemidler“.
Dette værk anbefaler også at koge kartoflerne med skrællen på, fordi man derved bevarer så mange vitaminer og mineraler som muligt. „Trykkogning og bagning ødelægger kun få af disse næringselementer,“ tilføjes det. Men „at skrælle kartoflerne og derpå koge dem, medfører et C-vitamintab på 47 procent. Hvis de derefter moses, ødelægges yderligere 10 procent“.
Disse få oplysninger hjælper os til at forstå hvorfor kartoffelen har kunnet hjælpe hele landes befolkninger til at overleve, som det især har været tilfældet i Østeuropa. Kartofler dyrkes overalt i verden, men de største producenter er Sovjetunionen og Polen, der tilsammen tegner sig for 48 procent af verdens høstudbytte. I De forenede Stater høstes hvert år næsten fjorten millioner tons. I Danmark omkring 850.000 tons.
Når det drejer sig om disse store produktionstal, taler vi naturligvis ikke længere om den lille dreng med spanden som går ned i haven for at hente lidt kartofler til sin moder. Kartoffeldyrkning er i dag en storstilet industri med specialiserede maskiner til at lægge kartofler, grave kartofler op og sortere kartofler, og til oplagring kræves særlige bygninger med temperaturkontrol og ventilation. Biologer arbejder til stadighed på at fremelske kartoffelsorter som giver et stort udbytte og samtidig har en god smag, et pænt udseende og modstandsdygtighed over for sygdom. Allerede i dag giver kartofler et større næringsudbytte pr. hektar end nogen af kornsorterne.
Kartoflen trives i lande hvor dagene er lange og ikke for varme, hvor nedbøren er rigelig og hvor jorden er i stand til at holde på fugtigheden. Du bor i et sådant område, så hvis du har et lille stykke jord til din rådighed, hvorfor så ikke dyrke lidt kartofler? Glem først alt om maskinpark. Jorden skal blot løsnes lidt, der graves en fure, og "frøene", som er en gammel kartoffel, lægges i, hvorefter furen dækkes til igen. Man kan gøde jorden med staldgødning eller kompost, eller med en egnet kunstgødning. Selv foretrækker jeg kompost.
Når kartoflerne netop er store nok til at spises, det vil sige omkring tre måneder efter at de er lagt, er de særlig velsmagende, både serveret varme med smør til eller brugt i en kold salat. Man kan grave dem lige op af jorden når man skal bruge dem, eller sende sin lille søn eller datter af sted efter dem med en spand. Børnene vil finde det spændende.
For hver sæk læggekartofler kan man høste fem, seks, syv eller endnu flere sække, afhængigt af sæsonens længde, jordens beskaffenhed og familiemedlemmernes fælles indsats for at bekæmpe skadedyr og ukrudt. Det man kan spare i kostpenge ved at dyrke sine egne kartofler er ikke den eneste fordel man opnår. Man skal lige så meget gøre det for at børn og voksne kan komme til at opleve glæden og tilfredsheden ved at udrette noget i fællesskab. Hvor langt mere tilfredsstillende er det ikke at kunne grave sin middagsmad op af jorden end at køre hen til indkøbscenteret og købe sine ti pund kartofler!