Godt første møde hos Anonyme Alkoholikere
Jeg har tidligere skrevet et surt opstød omkring den måde man bliver 'behandlet' på på alkoholambulatorierne: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=1908176
Nu har jeg været til mit første møde hos AA. En meget positiv overraskelse! Okay, hvis man ikke har erkendt at man er alkoholiker så er det temmelig grænseoverskridende, men det har jeg altså. Kunne mærke jeg blev opløftet af at høre de andres historier og vide jeg er i samme båd med 20 andre mennesker som også slås med den samme trang. En helt anden stemning af støtte og forståelse.
Og det smukke er at alle får lov til at sige hvad de vil uden at andre indgår i en dialog med dem der hurtigt kan medføre konflikter og løftede pegefingre og alt det bullshit man er vant til fra ambulatorierne. Så man kan lette hjertet.
Nu skal man passe på med at sige det hele bliver så nemt fremover for det gør det jo ikke, men jeg har i al fald fundet et sted, hvor jeg kan gå hen.
Det grænseoverskridende for mig er ikke at alle konstant siger deres navn og siger Jeg hedder X, jeg er alkoholiker - for det er bare så vigtigt at man hele tiden husker på at det er man altså.
Det er mere at jeg er ateist og ordet GUD bliver nævnt og som søn af en præst så brækker jeg mig hver gang jeg hører det mindste om den overtro, men som mødelederen sagde før mødet, hvor vi snakkede sammen. At jeg bare skulle tænke på at GUD betød Glad Uden Druk😉 Det er slet ikke religiøst som sådan, men det er sandt at det er et mere 'åndeligt' fællesskab - lissom at gå i kirke som barn, hvor det var fedt nok at være sammen med de andre - men her slipper man for prædikener. Og man oplever den der følelses af at være en del af en menighed - heldigvis uden løftede pegefingre.
Lok med det gode liv og hold op med at straffe folk - det virker på hunde og børn og ja - også på voksne alkoholikere ;)
Så tak til de folk her på solen som lige støttede mig i min beslutning om at tage derhen. Er bestemt ikke kureret, det bliver jeg aldrig, og gik hjem og drak efter mødet. Men da jeg to gange tidligere i år har afsprittet mig selv uden støtte og holdt den i flere måneder, så ved jeg at jeg kan gøre det igen og hvis jeg bare kommer til de møder jævnligt for at fastholde et liv uden druk, så kører bussen jo igen ;)
Er så glad - og det var mange af de mennesker som var til det møde også - tyngdepunktet i alderen ligger på de 40-50, markant flere midaldrende end unge, men de unge som er på vej ud i druk har jo ikke opdaget det endnu - jeg var sgudda heller ikke alkoholiker som 21-årig - var bare stiv 3 gange om ugen og fik jo en pæn eksamen, var da heller ikke alkoholiker på universitetet selv om jeg var stiv 3 gange om ugen - næh - man er jo kun alkoholiker, hvis man sidder på bænken og/eller drikker hver dag - TROEDE JEG!!!!
Tak igen - skal give støtten videre, når jeg er kommet lidt mere ovenpå. Og nu skal jeg på job og fyre den af glad og opmuntret og uden at have rørt en dråbe igår og vil nødigt røre en dråbe forhåbentlig nogensinde mere selv om det bliver så pissesvært, men selv om jeg får tilbagefald så tror jeg at jeg kan blive skrabet op igen den her vej ;)
Nu har jeg været til mit første møde hos AA. En meget positiv overraskelse! Okay, hvis man ikke har erkendt at man er alkoholiker så er det temmelig grænseoverskridende, men det har jeg altså. Kunne mærke jeg blev opløftet af at høre de andres historier og vide jeg er i samme båd med 20 andre mennesker som også slås med den samme trang. En helt anden stemning af støtte og forståelse.
Og det smukke er at alle får lov til at sige hvad de vil uden at andre indgår i en dialog med dem der hurtigt kan medføre konflikter og løftede pegefingre og alt det bullshit man er vant til fra ambulatorierne. Så man kan lette hjertet.
Nu skal man passe på med at sige det hele bliver så nemt fremover for det gør det jo ikke, men jeg har i al fald fundet et sted, hvor jeg kan gå hen.
Det grænseoverskridende for mig er ikke at alle konstant siger deres navn og siger Jeg hedder X, jeg er alkoholiker - for det er bare så vigtigt at man hele tiden husker på at det er man altså.
Det er mere at jeg er ateist og ordet GUD bliver nævnt og som søn af en præst så brækker jeg mig hver gang jeg hører det mindste om den overtro, men som mødelederen sagde før mødet, hvor vi snakkede sammen. At jeg bare skulle tænke på at GUD betød Glad Uden Druk😉 Det er slet ikke religiøst som sådan, men det er sandt at det er et mere 'åndeligt' fællesskab - lissom at gå i kirke som barn, hvor det var fedt nok at være sammen med de andre - men her slipper man for prædikener. Og man oplever den der følelses af at være en del af en menighed - heldigvis uden løftede pegefingre.
Lok med det gode liv og hold op med at straffe folk - det virker på hunde og børn og ja - også på voksne alkoholikere ;)
Så tak til de folk her på solen som lige støttede mig i min beslutning om at tage derhen. Er bestemt ikke kureret, det bliver jeg aldrig, og gik hjem og drak efter mødet. Men da jeg to gange tidligere i år har afsprittet mig selv uden støtte og holdt den i flere måneder, så ved jeg at jeg kan gøre det igen og hvis jeg bare kommer til de møder jævnligt for at fastholde et liv uden druk, så kører bussen jo igen ;)
Er så glad - og det var mange af de mennesker som var til det møde også - tyngdepunktet i alderen ligger på de 40-50, markant flere midaldrende end unge, men de unge som er på vej ud i druk har jo ikke opdaget det endnu - jeg var sgudda heller ikke alkoholiker som 21-årig - var bare stiv 3 gange om ugen og fik jo en pæn eksamen, var da heller ikke alkoholiker på universitetet selv om jeg var stiv 3 gange om ugen - næh - man er jo kun alkoholiker, hvis man sidder på bænken og/eller drikker hver dag - TROEDE JEG!!!!
Tak igen - skal give støtten videre, når jeg er kommet lidt mere ovenpå. Og nu skal jeg på job og fyre den af glad og opmuntret og uden at have rørt en dråbe igår og vil nødigt røre en dråbe forhåbentlig nogensinde mere selv om det bliver så pissesvært, men selv om jeg får tilbagefald så tror jeg at jeg kan blive skrabet op igen den her vej ;)