"Gammel" kaerlighed

Jeg kom sammen med min eks i 6 maaneder. Hun broed op med mig fra 2 maaneder siden og startede med at date hendes nabo(!). Hun paastod at vi ikke kunne sammen fordi vi var i to forskaellige faser af vores liv, hun er (meget) aeldre og jeg paa davaerende tidspunkt havde en usikker fremtid som arbejdsloes pilot. Jeg er egentlig ikke vred paa hende laengere med jeg blev skuffet over hendes personlighed plus at jeg mener at der er noget skummelt ved at hun lige aefter vi har brudt op ligger i saeng med naboen.
Naa... Jeg moedte hendes mor paa en restaurant, jeg var paa en date (NEDTUR!). Hun ringede aftenen efter og ville snakke. Ok. Efter en times snak om alt mellem himmel og jord kommer det frem. "Jeg er trist", "han viser mig ikke kaerlighed", "Jeg savner din varme", "han er ikke dig", " Jeg synes vi passer rigtigt godt sammen" osv... og til slut spoerger hun om jeg ikke vil moede hende paa en bar paa fredag. Jeg vil gerne vaere venner med hende men jeg synes at det virker skummelt det her. Har i nogle gode raad?

Fremover overveje hvad nu hvis.... hvis du ikke mødes med hende. Hvis du gør det, må du dog gøre dig klart, hvad du siger ja til og samtidig gøre det klart for hende, hvordan du har det med slutningen på jeres forhold...
Hvis du ikke savnede hende lidt, ville du vel ikke spekulere så meget over det. Men en stor del af det her, er vist evenen til, at kunne tilgive? Nes pas?
Hvilket jeg mener, der næsten altid bør gives plads til... Ikke altid, men næsten! Træk selv grænsen, men overvej den nøje!
Håber det kan bruges, eller i hvert fald sætter tankerne i gang!
Hilsen en knap så ensom Ensomhed

Tja...jeg savner hende jo nok Lidt. Men saadan er det vel altid naar man ikke er den der bryder op.