Gammel bekendt har taget kontakt!
Hej!
Jeg har lige brug for at få andres syn på sagen.
For et to år siden fik jeg en depression, som gjorde at jeg var meget ulykkelig og ensom. Jeg fik nogle lidt uheldige vennner, det hele gik ud på at gå i byen, drikke sig stang palermo og hele tiden have en mand. Kunne man ikke få en ordentlig
så bare tage en tilfældig. Det var ikke særlig dybe venne-følelser og følte ikke vi var der for hinanden alligevel.
Så kort før sommerferien sluttede bestemte jeg mig
for at få styr på mit liv, jeg skulle begynde på
en videregående uddannelse. Jeg ville koncentrere mig om studierne og håbede da også lidt at jeg kunne møde nogle, mere heldige mennesker at tale med. Begge dele skete og jeg mødte en rigtig sød kæreste.
Men jeg begyndte at lægge mere afstand til de to andre fra den gang. Den ene havde heller ikke været specietl behagelig på det sidste... så slut.
Nu her knap et år efter møder jeg den ene. Vi udveskler igen telefon nr. Og jeg tænker at vi kan
gå på cafe sammen bare hende og mig ind i mellem.
Forleden skulle jeg og en af mine veninder så mødes med hende, og kun hende troede vi. Men det bliver det største flop, hendes kæreste og hans venner er fulde og pinlige. Og det bliver endnu mere pinligt, da en fyr jeg var lidt sammen med dukker op også. Både han, jeg og min veninde var meget ilde berørte af situationen. Den eneste der synes det hele var fint var min bekendte fra den gang.
Efter jeg har tænkt over det, har jeg faktisk ikke
lyst til at have med hende at gøre. Vi har ingenting til fælles, og synes at alt det druk er ubehageligt. I det hele taget minder det mig om en træls periode i mit liv. Som jeg allerhelst vil
glemme.
Men vil nu gerne hører jeres mening.
Jeg har lige brug for at få andres syn på sagen.
For et to år siden fik jeg en depression, som gjorde at jeg var meget ulykkelig og ensom. Jeg fik nogle lidt uheldige vennner, det hele gik ud på at gå i byen, drikke sig stang palermo og hele tiden have en mand. Kunne man ikke få en ordentlig
så bare tage en tilfældig. Det var ikke særlig dybe venne-følelser og følte ikke vi var der for hinanden alligevel.
Så kort før sommerferien sluttede bestemte jeg mig
for at få styr på mit liv, jeg skulle begynde på
en videregående uddannelse. Jeg ville koncentrere mig om studierne og håbede da også lidt at jeg kunne møde nogle, mere heldige mennesker at tale med. Begge dele skete og jeg mødte en rigtig sød kæreste.
Men jeg begyndte at lægge mere afstand til de to andre fra den gang. Den ene havde heller ikke været specietl behagelig på det sidste... så slut.
Nu her knap et år efter møder jeg den ene. Vi udveskler igen telefon nr. Og jeg tænker at vi kan
gå på cafe sammen bare hende og mig ind i mellem.
Forleden skulle jeg og en af mine veninder så mødes med hende, og kun hende troede vi. Men det bliver det største flop, hendes kæreste og hans venner er fulde og pinlige. Og det bliver endnu mere pinligt, da en fyr jeg var lidt sammen med dukker op også. Både han, jeg og min veninde var meget ilde berørte af situationen. Den eneste der synes det hele var fint var min bekendte fra den gang.
Efter jeg har tænkt over det, har jeg faktisk ikke
lyst til at have med hende at gøre. Vi har ingenting til fælles, og synes at alt det druk er ubehageligt. I det hele taget minder det mig om en træls periode i mit liv. Som jeg allerhelst vil
glemme.
Men vil nu gerne hører jeres mening.