følger jeg nød til at forlade min forlovede.

jeg elsker ham mere end noget andet på jorden, men ved jeg ikke er den rette for ham,
jeg ved han ikke er lykkelig sammen med mig, og at han fortjener bedre, men alligevel elsker jeg ham så meget så jeg ikke kan undvære ham.
Problemet er at han er en skide sød og kærlig fyr, og han vil aldrig sørge mig med vilje, kan mærke på ham han ikke er lykkelig mere, både hans måde at være overfor mig på, og hans måde at være generalt, hvis han bare havde modet til at gøre det forbi ville det være nemmer, istedet ser jeg ham forsvinde ind dag efter dag, og ved jeg har magten til at gøre ham lykkelig, prøver at snakke med ham engang imellem om han elsker mig, om han er glad, men kan hører på hans svar han ikke mener det længere, så hvad skal jeg gøre????

synes ikke du kan træffe den beslutning på hans vegne. Det må være ham der afgør om han er lykkelig eller ej, og at du slår op fordi DU vurderer han ikke er lykkelig... Det holder bare slet ikke i mine ører. Han må da være i stand til at lave den vurdering langt bedre end dig.
Nu kender jeg dig slet ikke, så vil ikke være alt for konkret, men hvis du har en tendens til lavt selvværd, kan det også være det der spiller dig et puds.

For din egen skyld altså, hvis ikke han elsker dig kan han heller ikke give dig den kærlighed du har brug for.........kærlighed skal være gensidigt, ellers vil den ene altid gå rundt og være ulykkelig.
Du elsker ham og giver ham kærlighed, men du har jo behov for kærlighed også......ellers holder det ikke i længden.