Føler sig til side sat, øv
Jeg har gået med mange tanker i en lang periode og nu vil jeg høre om i andre har det på samme måde, eller om i har råd til hvad jeg måske kunne gøre.
Jeg har før i tiden haft et skønt forhold med min mor men det er med tiden blevet dårligere. Jeg har i en meget lang periode (jeg tror faktisk det er nogle år) gået med en følelse af at jeg langsomt men sikkert bliver skubbet væk fra hende. Jeg føler mig egentlig bare til side sat, hun støtter mig ikke mere eller hun lytter heller ikke på mig.
Jeg har en tvillingesøster som jeg har det godt sammen med men når vi er sammen med min mor, bliver jeg skubbet væk, og jeg kan egentlig bare gå for mig selv, min mor lægger nemlig ikke mærke til mig. Min mor kommer kun til mig når hun fx skal handle eller ordne noget ude i haven som hun ved min søster ikke gider. Derfor føler jeg hun "bruger" mig når min søster ikke gider.
Jeg har taget fat i min mor for at snakke om det men hun har bare sagt til mig at jeg skulle lade vær' med at være så jaloux og misundelig på min søster. Det er jo overhovedet ikke det, det handler om (Plus jeg er slet ikke jaloux eller misundelig, min søster og jeg minder slet ikke om hinanden og det er jo bare en god ting - sødt ment) Jeg savner bare at have min mor som jeg havde før i tiden, jeg savner at snakke med hende og have hendes støtte.
Jeg håber i kan sætte jer ind i mit "problem" og at i vil hjælpe mig. Tak på forhånd!
Jeg har før i tiden haft et skønt forhold med min mor men det er med tiden blevet dårligere. Jeg har i en meget lang periode (jeg tror faktisk det er nogle år) gået med en følelse af at jeg langsomt men sikkert bliver skubbet væk fra hende. Jeg føler mig egentlig bare til side sat, hun støtter mig ikke mere eller hun lytter heller ikke på mig.
Jeg har en tvillingesøster som jeg har det godt sammen med men når vi er sammen med min mor, bliver jeg skubbet væk, og jeg kan egentlig bare gå for mig selv, min mor lægger nemlig ikke mærke til mig. Min mor kommer kun til mig når hun fx skal handle eller ordne noget ude i haven som hun ved min søster ikke gider. Derfor føler jeg hun "bruger" mig når min søster ikke gider.
Jeg har taget fat i min mor for at snakke om det men hun har bare sagt til mig at jeg skulle lade vær' med at være så jaloux og misundelig på min søster. Det er jo overhovedet ikke det, det handler om (Plus jeg er slet ikke jaloux eller misundelig, min søster og jeg minder slet ikke om hinanden og det er jo bare en god ting - sødt ment) Jeg savner bare at have min mor som jeg havde før i tiden, jeg savner at snakke med hende og have hendes støtte.
Jeg håber i kan sætte jer ind i mit "problem" og at i vil hjælpe mig. Tak på forhånd!