Frygt for demokratiet
Jeg undrer mig over den mytedannelse, ja-sigerne står for, når Frankrig og Holland siger nej.
I februar blev det et ja i Spanien, fordi spanierne ikke ville risikere at miste sin bistandshjælp fra EU. Det spanske ja havde således ikke noget med forfatningen at gøre!
Dernæst blev det et nej i Frankrig, som ifølge meningsmålinger skyldtes:
1) at euroen fastholder arbejdsløsheden i Frankrig, og at forfatningen ikke gør noget ved det.
2) at forfatningen er for liberal for mange vælgere, når den kræver privatisering af el-sektor, hospitaler, skoler osv.
3) at det stadigvæk kun er embedsmændene, der kan stille lovforslag i EU.
Ja-sigernes primære motiv var at styrke EU's magt i forhold til USA og Kina.
Nu stemte Holland så også nej. Her har meningsmålinger vist:
1) at cirka 80 procent af de hollændere, der kendte forfatningen helt eller delvist, stemte nej. Kun 38% af dem, der intet vidste, stemte nej.
2) at euroen fastholder arbejdsløsheden, og at forfatningen ikke tager problemet alvorligt.
3) at man er træt af, at Tyskland og Frankrig laver reglerne for euroen om, når det passer dem.
Det vigtigste ja-argument var fred og sikkerhed.
Langt nede på listen kommer så alle de argumenter, ja-sigernes journalister fremhæver om nej-sigerne: Tyrkiet, invation fra Østeuropa osv.
Hvad kan vi så lære af 3 afstemninger? At demokrati og beskæftigelse lige nu er vigtigere for europæerne end kampen for at skabe en fred (der allerede eksisterer) og magt.
Ergo har EU brug for en forfatning, som giver de folkevalgte den fulde lovgivende magt over EU-anliggender. Så kan man for eksempel holde politikerne ansvarlige for beskæftigelsen.
Kære ja-sigere: Hvorfor kan og vil I ikke forstå dette? Hvorfor frygter I et europæisk demokrati?
Sune Lyster
Statistiker
Tvivler
I februar blev det et ja i Spanien, fordi spanierne ikke ville risikere at miste sin bistandshjælp fra EU. Det spanske ja havde således ikke noget med forfatningen at gøre!
Dernæst blev det et nej i Frankrig, som ifølge meningsmålinger skyldtes:
1) at euroen fastholder arbejdsløsheden i Frankrig, og at forfatningen ikke gør noget ved det.
2) at forfatningen er for liberal for mange vælgere, når den kræver privatisering af el-sektor, hospitaler, skoler osv.
3) at det stadigvæk kun er embedsmændene, der kan stille lovforslag i EU.
Ja-sigernes primære motiv var at styrke EU's magt i forhold til USA og Kina.
Nu stemte Holland så også nej. Her har meningsmålinger vist:
1) at cirka 80 procent af de hollændere, der kendte forfatningen helt eller delvist, stemte nej. Kun 38% af dem, der intet vidste, stemte nej.
2) at euroen fastholder arbejdsløsheden, og at forfatningen ikke tager problemet alvorligt.
3) at man er træt af, at Tyskland og Frankrig laver reglerne for euroen om, når det passer dem.
Det vigtigste ja-argument var fred og sikkerhed.
Langt nede på listen kommer så alle de argumenter, ja-sigernes journalister fremhæver om nej-sigerne: Tyrkiet, invation fra Østeuropa osv.
Hvad kan vi så lære af 3 afstemninger? At demokrati og beskæftigelse lige nu er vigtigere for europæerne end kampen for at skabe en fred (der allerede eksisterer) og magt.
Ergo har EU brug for en forfatning, som giver de folkevalgte den fulde lovgivende magt over EU-anliggender. Så kan man for eksempel holde politikerne ansvarlige for beskæftigelsen.
Kære ja-sigere: Hvorfor kan og vil I ikke forstå dette? Hvorfor frygter I et europæisk demokrati?
Sune Lyster
Statistiker
Tvivler