Fra Pilatus til Herodes og tilbage igen
JESUS forsøger ikke at skjule for Pilatus at han er en konge, men han forklarer at hans rige ikke udgør en trussel mod Rom. „Mit rige er ikke en del af denne verden,“ siger han. „Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ Jesus giver således tre gange udtryk for at han har et rige, men at det ikke er et jordisk rige.
Pilatus går tættere på: „Altså er du en konge, ikke sandt?“ Han vil vide om Jesus er en konge skønt hans rige ikke er en del af denne verden.
Jesus lader Pilatus forstå at han har draget den rette slutning. Han svarer: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“
Ja, selve formålet med at Jesus befinder sig på jorden er at han skal „vidne om sandheden“, især sandheden om sit rige. Jesus vil forblive trofast mod denne sandhed, om det så skal koste ham livet. „Hvad er sandhed?“ spørger Pilatus, uden dog at vente på svaret. Han har hørt nok til at kunne afsige sin dom.
Pilatus går igen ud til folkemængden, der venter uden for paladset. Åbenbart står Jesus ved hans side da han siger til de øverste præster og dem der er sammen med dem: „Jeg finder ingen skyld hos dette menneske.“
Vrede over denne afgørelse hævder folkeskarerne hårdnakket: „Han ophidser folket ved at undervise i hele Judæa, ja fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.“
Jødernes blinde fanatisme må have overrasket Pilatus. Da de øverste præster og de ældste bliver ved med at råbe, vender han sig derfor mod Jesus og spørger ham: „Hører du ikke hvor mange ting de fremfører som vidnesbyrd imod dig?“ Men Jesus forsøger ikke at forsvare sig. Pilatus undrer sig over at han kan være så rolig trods de alvorlige beskyldninger.
Da Pilatus finder ud af at Jesus er fra Galilæa, øjner han en mulighed for at slippe for ansvaret. Herskeren over Galilæa, Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), er i Jerusalem på grund af påsken, så Pilatus sender Jesus til ham. Herodes Antipas har tidligere ladet Johannes Døber halshugge, og han blev bange da han hørte om Jesu mirakler, for han troede at det var Johannes der var opstået fra de døde.
Herodes bliver meget glad ved udsigten til at få Jesus at se. Ikke fordi han er interesseret i Jesu ve og vel eller fordi han ønsker at finde ud af om anklagerne imod ham er sande eller ej. Nej, han er blot nysgerrig og håber at Jesus vil gøre et mirakel.
Jesus nægter imidlertid at tilfredsstille Herodes’ nysgerrighed. Da Herodes forhører ham siger han faktisk ikke et ord. Skuffet begynder Herodes og hans vagtmandskab i stedet at gøre nar af Jesus. De giver ham en flot dragt på og håner ham. Derefter sender de ham tilbage til Pilatus. Som følge heraf bliver Herodes og Pilatus gode venner, skønt de før har været fjender.
Da Jesus vender tilbage kalder Pilatus de øverste præster, de jødiske ledere og folket sammen og siger: „I har bragt dette menneske til mig som en der tilskynder folket til oprør, og se, jeg har forhørt ham for jeres øjne, men jeg har ikke i dette menneske fundet nogen skyld med hensyn til det I anklager ham for. Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; og se, han har intet begået som fortjener døden. Jeg vil derfor tugte ham og frigive ham.“
Pilatus har nu to gange erklæret Jesus skyldfri. Han er opsat på at løslade ham, for han ved udmærket at det kun er på grund af misundelse at præsterne har udleveret ham. Desuden får Pilatus pludselig endnu en grund til at sætte Jesus fri. Mens han sidder på dommersædet sender hans hustru bud ud til ham og siger: „Hav intet med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har lidt meget i dag i en drøm [øjensynlig af guddommelig oprindelse] på grund af ham.“
Men hvordan vil Pilatus få løsladt dette uskyldige menneske, sådan som han ved at han burde?
Johannes 18:36-38; Lukas 23:4-16; Mattæus 27:12-14, 18, 19; 14:1, 2; Markus 15:2-5.
Pilatus går tættere på: „Altså er du en konge, ikke sandt?“ Han vil vide om Jesus er en konge skønt hans rige ikke er en del af denne verden.
Jesus lader Pilatus forstå at han har draget den rette slutning. Han svarer: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“
Ja, selve formålet med at Jesus befinder sig på jorden er at han skal „vidne om sandheden“, især sandheden om sit rige. Jesus vil forblive trofast mod denne sandhed, om det så skal koste ham livet. „Hvad er sandhed?“ spørger Pilatus, uden dog at vente på svaret. Han har hørt nok til at kunne afsige sin dom.
Pilatus går igen ud til folkemængden, der venter uden for paladset. Åbenbart står Jesus ved hans side da han siger til de øverste præster og dem der er sammen med dem: „Jeg finder ingen skyld hos dette menneske.“
Vrede over denne afgørelse hævder folkeskarerne hårdnakket: „Han ophidser folket ved at undervise i hele Judæa, ja fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.“
Jødernes blinde fanatisme må have overrasket Pilatus. Da de øverste præster og de ældste bliver ved med at råbe, vender han sig derfor mod Jesus og spørger ham: „Hører du ikke hvor mange ting de fremfører som vidnesbyrd imod dig?“ Men Jesus forsøger ikke at forsvare sig. Pilatus undrer sig over at han kan være så rolig trods de alvorlige beskyldninger.
Da Pilatus finder ud af at Jesus er fra Galilæa, øjner han en mulighed for at slippe for ansvaret. Herskeren over Galilæa, Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), er i Jerusalem på grund af påsken, så Pilatus sender Jesus til ham. Herodes Antipas har tidligere ladet Johannes Døber halshugge, og han blev bange da han hørte om Jesu mirakler, for han troede at det var Johannes der var opstået fra de døde.
Herodes bliver meget glad ved udsigten til at få Jesus at se. Ikke fordi han er interesseret i Jesu ve og vel eller fordi han ønsker at finde ud af om anklagerne imod ham er sande eller ej. Nej, han er blot nysgerrig og håber at Jesus vil gøre et mirakel.
Jesus nægter imidlertid at tilfredsstille Herodes’ nysgerrighed. Da Herodes forhører ham siger han faktisk ikke et ord. Skuffet begynder Herodes og hans vagtmandskab i stedet at gøre nar af Jesus. De giver ham en flot dragt på og håner ham. Derefter sender de ham tilbage til Pilatus. Som følge heraf bliver Herodes og Pilatus gode venner, skønt de før har været fjender.
Da Jesus vender tilbage kalder Pilatus de øverste præster, de jødiske ledere og folket sammen og siger: „I har bragt dette menneske til mig som en der tilskynder folket til oprør, og se, jeg har forhørt ham for jeres øjne, men jeg har ikke i dette menneske fundet nogen skyld med hensyn til det I anklager ham for. Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; og se, han har intet begået som fortjener døden. Jeg vil derfor tugte ham og frigive ham.“
Pilatus har nu to gange erklæret Jesus skyldfri. Han er opsat på at løslade ham, for han ved udmærket at det kun er på grund af misundelse at præsterne har udleveret ham. Desuden får Pilatus pludselig endnu en grund til at sætte Jesus fri. Mens han sidder på dommersædet sender hans hustru bud ud til ham og siger: „Hav intet med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har lidt meget i dag i en drøm [øjensynlig af guddommelig oprindelse] på grund af ham.“
Men hvordan vil Pilatus få løsladt dette uskyldige menneske, sådan som han ved at han burde?
Johannes 18:36-38; Lukas 23:4-16; Mattæus 27:12-14, 18, 19; 14:1, 2; Markus 15:2-5.