Forældre holdt ikke ord

min forældre lovede mig i 2004 at min kæreste og jeg kunne købe deres 4 v. Nu vil de ikke sælge den alligevel, hvilket jeg er meget vred over. Faktisk tale vi ikke sammen længere af den grund.
Er det ok at blivet stik tosset, eller skal jeg bare glemme det?

Det er sgu ingen selvfølge at "moooaaar" og "faaar" kommer og stiller en 4 værelses luksuslejlighed til rådighed.
Vi er mange der helt selv har måttet findes os et sted at bo og selv betale gildet. Jeg tror faktisk at det endda er sundt at have prøvet at klare sig på egen hånd.
...Så NEJ! Din barnlige fornærmethed er IKKE rimelig.

Det er i mine øjne dårlig stil at love sine børn noget, og så ikke overholde det. Hvad er det for et eksempel at give sine børn med på vejen?
Den dag mine unger kan påstå at jeg ikke har overholdt et løfte, vil jeg opfatte det som falliterklæring. Hvis jeg ikke kan overskue at kunne overholde et løfte, så vil jeg slet ikke afgive det.
Det har intet med forkælethed at gøre. Det er jo ikke en gave her er tale om. Jeg læste da ordet "sælge os den"? Jeg forstår ikke din argumentation.

Husk at det er din Mor og far.

Min familie er alt for præget af disse brudte forhold på grund af mindre uoverensstemmelser, der aldrig bliver talt om..det hober sig oåp og pludselig er det nemmere at vende ryggen frem for at tale åbent.
Gav du dem lov til at forklare grunden til at de nu har ændret mening? Selvfølgelig er det et svigt fra deres side, især fordi du føler det som et svigt. Men der er ikke andet at gøre end at prøve at sætte sig ned og tale sammen..måske ender det ikke med forståelse, men accept.
Jeg tror ikke på den med at lægge hinanden på is, fordi "så må de da forstå, at de har svigtet". Det er først der, hvor man kan stå ved og sige det åbent at "det har sgu gjort mig ondt at I sån og sån"..at så lover jeg dig, du vil føle dig stærkere og måske opnå en anden respekt og hvem ved hvad der kan komme ud af at man tager initiativ til at kommunikere.
Det er okay at ville være stædig, sommetider vinder man bare mere ved at kaste den første bold op..ærligt og roligt.
Held og lykke
Venlig hilsen en datter

og derfor er det ikke nogen ret at man skal overtage en 4 værelseslejlighed.
Heller ikke selvom mor og far i et ubetænksomt øjeblik har luftet tanken om at sælge den til mor og fars lille dengsedreng.

hilsen Phillip

Hej komodovaran
Jeg synes nu nok at du agerer lidt vel meget forælder her? Kan en familie ikke have æreskodeks? Og skal en familie ikke adskille sig fra forretningsverdenen, ved at finde kontrakter for ufamiliære?
Det er klart at du skal holde fast i dine ord, dels for ikke at tabe ansigt. Men også fordi det er din holdning ikke sandt?
Men jeg støtter helt klart "satyr"s holdning.
Venligst Harry

og få familieforholdet genoptaget til dine forældre, og undgå al snak om deres eventuelle løftebrud(hvis de virkelig lovede?)
De vil da sikkert med glæde være ehjælpelige med at holde udkig hvis de ser eller hører noget hvis du beder dem pænt
www.ledige-lejligheder.dk, den side er meget god, men går udfra i er igang på Goggle, men bliv ikke uvenner over en dum bagatel, for så går I alle glip af meget over det
(sikke et fucking materialistisk land vi bor i)

på hvorfor det lige skal være din mor og far´s 4 v du vil købe. Er det fordi du kan købe den billigere?
I såfald kan det jo være de ikke har så meget råd til at købe noget andet. Har du tænkt på det, inden du blev så fornærmet. Husk man skal ikke bare have og have heller ikke fra sine forældre. Det er også sundt at give. Også af kærlighed, hensyn, respekt, hjælp osv.
I tilfælde af at du skulle købe den til "normal" pris, hvorfor skal det så lige være den. Er der ikke masser af andre lejligheder?

jeg kan godt forstå din vrede og skuffelse. Har du fået en forklaring?

Det kan du da ik tillade dig at blive sur over - ku forstår hvis de solgte til andre - men hvis de ik vil sælge / flytte - så er det da deres vag - find dog din egen lejlighed - og lær at stå på egne ben -
Kan godt forstå hvis de er gale over din opførsel -

mine forældre købte lejligheden tilbage i 2003 for næsten af os, hvilket jeg blev stik tosset over. Så lovede de stærkt presset at vi kunne købe den. jeg er ikke ude på at købe lejligheden billigere end den er værd.

Et kort øjeblik troede jeg at jeg var den eneste der følte på samme måde :-)

de købte den lejlighed for næsen af os, ville jeg give dig helt ret. Man må må klare sig selv. Prøv iøvrigt at forklare det til alle de børn af forældre som køber lejligheder til dem. tak for dit indlæg.

betale hvad den kostede i udbud og efterspørgsel?
du sagde at du skulle købe den - ikke have den, ikke?

at de ikke vil sælge den alligevel.

Men vidste de at i var ved at købe den?
Hvis ja, hvordan vidste de at i var ved at købe. (Jeg ville selv vise den til mine forældre hvis jeg var ved at købe, så måske dette var svaret).
Men havde de ikke et andet sted at bo dengang?
Ja undskyld, men jeg tror der er mere i dette end lige det du fortæller.....
(Mere mellem dig og dine forældre)

Jeg griner lidt...ikke ad dig, men situationen. Et eller andet total fatalt foregår i familien, du spørger om du bør glemme det og siger at I ikke har snakket sammen længe...Jamen du siger jo selv hvad det er for en løsning der skal til, for det er jo alt det i IKKE gør, som fatslåser jer i situationen.
Det er klart der skal forståelse til fra begge sider...DU og kæresten har krav på en forklaring, for det er indlysende at med sådan et løfte i udsigt, så planlægger mig efter det...og når det så IKKE lader sig realisere...så skal I vide hvorfor.
Til gengæld skal I også have den forståelse derer nødvendig for at anerkende dine forældres valg...Uanset, hvor vred du er over deres handling...så er det deres valg, indtil der foreligger en underskrift der bekræfter et andet forhold end den nuværende.
Du må have i baghovedet, at alt hvad mennesker gør er problemløsning...de løser et probelm, og det har de valgt at gøre på den måde. Gør dig selv en meget stor tjeneste og prøv at finde ud af hvad det er for et problem de løser, og hvorfor de har valgt at løse det sådan...
Vrede blokerer...Det blokerer også dig for at give dine forældre en ordentlig forklaring på, hvorfor det betyder så meget for dig....at de ikke holder hvad de har lovet.
Løsningen er først og fremmest at I lader være med at gøre det I gør nu...er tavse og stejle overfor hinanden, men i stedet at I i stedet taler sammen og prøver at imødekomme hinanden, og anerkende hinandens valg. I KAN jo ikke ændre hinandens beslutninger på anden måde end imødekommenhed.
Ved godt det er svært...men såvidt jeg kan se er det den eneste løsning...Det er utopisk at forestille sig at du KAN glemme det....
Held og lykke du.

det ville jo være fint nok, men jeg har aldrig forstået det, når familiemedlemmer behandler hinanden dårligere end man behandler andre og fremmede mennesker.
Og du Philip, er forhåbentlig blevet så klog at du en anden gang, får en option på køb i den slags sager, selvom det er familie, du har med at gøre.
Som du fremstiller det her, synes jeg de opførte sig underligt allerede, da de købte lejligheden i 2003, hvorfor fandt de ikke bare en anden, så de ikke ødelagde jeres muligheder?

siden i kan blive uvenner over den?

.........og iøvrigt er mundlige aftaler, omend senere sværere at bevise, juridisk set nøjagtigt lige så bindende som skriftlige aftaler.
Forældrene skulle have holdt deres kæft.

den for næsen af jer?
Hvad gik der galt lige der?