Forelsket i ham - Men ikk omvendt

Hej
Jeg går i 9. og er vild med en dreng der går i min klasse.
Han er en af mine bedste venner og her for ca. 2 uger siden fandt jeg ud af at jeg er forelsket i ham:/
For ca. 14 dage siden gik jeg sammen med ham hjem fordi vi skulle samme vej... (Jeg har aldrig tænkt på ham som andet end en ven)
Men vi gik og snakkede og han får mig altid til at grine... Det er en af de ting jeg elsker ved ham, og så føler jeg virkelig at jeg kan være mig selv når vi er sammen.
Men han spurgte mig så om han måtte spørge mig om noget, og jeg sagde jo selvfølgelig ja...
Han sagde at han var vild med min veninde og jeg blev fuldstændig mundlam og stod bare der og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre...
Han spurgte mig også om jeg ville hjælpe ham og jeg sagde bare ja fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ellers skulle sige.
Da jeg kom hjem gik det op for mig at jeg virkelig var forelsket i ham...
Jeg har ikke tænkt mig at sige det til ham for det vil nok bare ødelægge vores vendskab, men jeg kan bare ikke holde ud at høre på hvor dejlig hun er fra hans side og hvor dejlig han er fra hendes side... Jeg prøver virkelig at acceptere det men det er så svært når jeg virkelig kan li' ham.
Jeg kigger konstant på ham i timerne og han kigger konstant på hende i timerne... Jeg vil bare mega gerne ku komme videre og ikke tænke på ham konstant.
Hvad skal jeg gøre, eller hvordan skal jeg komme videre?

eller en anden by.

og hvis han er enig, er det jo fint nok. Under alle omstændigheder kan det være, at i finder ud af, at det ikke går, når den ene hellere vil have en anden.
Og hvis han siger nej, så undgå ham i fremtiden. Undgå ham og glem ham, det er nok det bedste.
Kærlighed´og følelser er selvfølgelig svære, når man går i folkeskolen. Det bliver bedre med tiden, når man flytter hjemmefra og selv vælger, hvem man vil omgås. Men så er der selvfølgelig nye og andre problemer... suk...
Nå men sig det til ham og få det ud af systemet. Find evt. en veninde at betro dig til først og hvis det ikke går, så drik jer fulde i chokoladelikør eller gør noget andet.
Under alle omstændigheder er det godt, at du lærer som kvinde at være den aktive og bestemmende. Mænd kan aldrig finde ud af det på en ordentlig måde. Uden undtagelse.

som folk herinde har svært ved at svare på de spørgsmål der bliver stillet. Det første svar i denne tråd er bare fuldstændig latterligt. Det kan godt være at personerne bag disse humoristiske svar sidder og gnækker i skægget de første minutter efter de har svaret, men det er jo fuldstændig ubrugeligt.
Det næste svar vurderer jeg mere som en bitter kvinde, der snakker om sine egne problemer, frem for at give råd.
Så Michela nu vil jeg prøve at beskrive situationen som jeg ser den. Ikke at jeg selv er fantastisk til dette her, men det kan altid være rart med nogle andre øjne på ens problemstillinger.
Som jeg ser det bliver du først og fremmest nødt til at vurdere to ting. Hvor god en ven er han for dig og hvor forelsket er du egentlig i ham. For hvis han er en rigtig god ven som du virkelig ikke vil miste, så synes jeg du skal træde lidt varsomt. Det er nemlig lidt svært at kende forskel på forelskelse og fascination nogle gange og det kan sagtens være at du blot føler dig forelsker lige nu fordi han pludselig viser interesse i en anden pige. Så giv det lige lidt tid og find ud af om du faktisk er forelsket i ham. Især i jeres alder sker der en masse ting og det kan sagtens være at du er glad for en ny fyr om to uger, så kig lige på hvor alvorligt det er for dig.
Dernæst synes jeg du skal kigge på om der er en reel chance for at han finder sammen med din veninde og om du i så fald vil være helt knust. For hvis det er sådan, så må du, hvis de eventuelt finder sammen, huske at du er i din gode ret til så at fortælle ham at du har haft, eller har, følelser for ham og du derfor synes det er alt for hårdt at se ham sammen med din veninde. Så må I finde ud af hvad I så gør, sammen.
Hvis du virkelig mener at du er meget forelsket i ham, så synes jeg du skal prøve at få ham. Stille og roligt, kigger lidt længere på ham, røre ham diskret på armen, sørger for at I laver andre ting sammen, gå i biffen og vis ham hvor dejlig du er og hvorfor det ville være genialt hvis I var kærester. Så kan det jo være at han pludselig får øjnene op for dig på den måde.
Jeg synes kun du skal tage en samtale med ham om hvad du føler, hvis du er sikker på at det ikke skal være jer to, men du bare gerne vil have det ud af verden. Det er det eneste den slags samtaler er godt for. I hvert fald i min verden.
Håber du kunne bruge denne her, rimelig lange smøre til noget.
Held og lykke med det. Jeg kender det kun alt for godt selv. Det er et helvede.