Foranderlige have !

Wandelnder Garten!
Hoffende Mutter, wandelnder Garten,
in dem es zart spriesst immerzu,
schreite geduldig frohem Erwarten
lächelnd entgegen, gesegnet bist Du!
Werkstatt des Schöpfers, wo in der Stille,
Allen verborgen, in himmlischer Ruhe,
bauet ein Neues, Göttlicher Wille,
heilig, heilig, ja heilig bist Du!
Winter 1946/47

Foranderlige have!
Håbefulde moder, foranderlige have,
i hvilken det fint spirer evindeligt
går tålmodigt den glade forventning
smilende i møde, velsignet være du!
Skaberens værksted, hvor i det stille,
skjult for alle, i himmelsk ro
bygges en ny, guddommelig vilje,
hellig, hellig, ja hellig er du!

Digteren skriver selv: Min hustru var gravid på dette tidspunkt.
Dette er den mest poetiske hyldest til kvinden og moderen, jeg har læst meget længe. Og vi, der har fået børn, kan genkalde billedet af den frugtsommelige (et gammelt men smukt udtryk for den gravide), der bredt "skrider frem", hvilende i sig selv, og lyttende "indad". Og der er en ærefrygt i det billede :-)
Somme tider er jeg nervøs for, at den slags følelser går tabt i vores moderne verden, hvor teknikken (i begge betydninger) spiller så stor en rolle.
Utroligt hvad et par velvalgte ord kan sætte gang i :-)

Hvorfor er det du tror vi gerne vil læse mærkelige tyske digte? Jeg gider i hvert fald ikke spilde min tid på det... Men ok hvis det gør dig glad, må du da gerne bruge dit liv på at skrive dem herinde

Du gider ikke spilde tid på digtene. Du viser jo, at det gør du. Hold dig dog langt væk fra noget, du ikke har begreb om, og lad så være med på den måde at gøre nar af andre, fordi de holder af digte. Det har de vel lov til uden at skulle høre på dit ævl.Og find så noget, I anonyme kan have til fælles, mangel på identitet.
gullit.

Det er pænt af dig at sige at jeg "må godt".
Jeg har stor forståelse for, at det ikke lige "er dig" - og du har min fulde velsignelse til at lade være med at læse digtene :-)