folk tramper på mig

jeg har det så dårligt, føler mig helt deprimeret.
Jeg har igennem mange år, ja, omkring 10 - 15 år kæmpet en kamp om at blive god tilat sige fra.... det er efterhånden lykkeds mig, men jeg oplever desværre, at når jeg siger fra på en pæn måde, så respekterer mange folk det ikke. Siger jeg fra på en bestemt måde, så oplever jeg, at langt de fleste respekterer mig. Men jeg skal virkelig også nogle gange helt op på barrikaderne, før folk forstår og det er virkeligt så hårdt.
Jeg bliver så frustreret og ked af det, når jeg gang på gang - lige for tiden oplever, at folk ikke gider respektere mig, jeg føler mig så trampet på og jeg er begyndt at holde afstand til folk og burre mig inde, for nogle gange synes jeg, at verden er så ond så ond og jeg kan ikke holde livet ud...
Det ligger ikke til mig at være grov i munden, men det er en nødvendighed nogle gange, ja, faktisk meget ofte lige pt...
Der er nogle mennesker, som er så grænseoverskridende, og dem kan man blive ved med at sætte grænser for, uden at de forstår og respekterer en og det kan jeg ikke holde til længere.
Men det næste jeg så oplever er, at når jeg så sorterer mange fra i min omgangskreds, så bliver jeg ensom og synes livet er trist...
Jeg har lige haft en snak med en fra psykiatrifondens telefonrådgivere og hun var rigtig ubehagelig at tale med, det er ellers meget sjældent, at jeg oplever en så usympatisk telefonrådgiver, jeg plejer at have god kemi med langt de fleste og jeg blev så gal på hende på et tidspunkt, da hun nærmest skældte mig ud over noget, som hun havde misforstået og det sagde jeg til hende, men hun virkede total ligeglad....
Hvad har i andre gjort, for jeg kan vel ikke være den eneste, som har oplevet folk, der ikke respekterede ens nej og blev i også ked af det og rasende???? hvordan takler man disse følelser..!

er et nej og det skal der ikke agumenteres for. Færdig!!!

men det er der nogle mennesker, der har svært ved at forstå og kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal sige nej meget hårdt, førdet bare fiser lidt ind på lystavlen hos nogle folk????

at sige til folk at du føler dig trådt på?
Og altså du ikke gider at finde dig i deres respektløs behandling!
Oplever nu ikke at folk ikke godtager mit nej. Jo, så skulle det være svigermor, og så får hun altså besked på at jeg mener det, og så trækker hun også i land.
Jeg tror du skal arbejde med dig selv.
Hvis du udstråler minus selvtillid, så har nogle folk-desværre- en tendens til ikke at tage bløde typer som dig alvorligt.

at vide, hvilken slags mennesker, der ikke respekterer et pænt nej???? det er nemlig rigtigt, som du skriver, at nogle folk har en tendens til ikke at tage bløde typer alvorligt.. jeg er netop den bløde type og det er faktisk meget uhyggeligt, at de førstforstår et nej - for det meste, når jeg siger NEJ, med store bogstaver. Det er som om, at mellemvejen ikke bliver respekteret...
Det er jo også meget hårdt at skal være hård hele tiden, men igen, hvad er det, der gør, at folk ikke respekterer et pænt nej??
Jeg er stoppet med at fortælle folk, at jeg føler mig trådt på, for der har været flere, der har sagt til mig, at det da bare mig der er for sart, mig der er noget galt med og i den dur..Jo mindre jeg fortæller om mine sårede følelser, jo mere kan jeg passe påmig selv, for jeg har erfaret, at de folk der tramper på en, heller ikke er særlige empatiske, når man giver udtryk for sin sårethed..

Hej vil lige høre om du stadig er med her,for jeg ville gerne ha en snak med dig.Er nok lidt ældre end dig,men har kæmpet med de samme problemer,er kommet ud stærkere og gladere end nogensinde.Håber at høre fra dig.Edith.