Findes REINKARNATIONSLÆREN i Bibelen ?
Enhver der undersøger Bibelen i håb om at finde støtte for reinkarnationslæren vil blive skuffet. Intet sted i Bibelen vil man kunne finde passager om mennesker der har levet et tidligere liv. Man vil heller ikke finde udtryk som „reinkarnation“, „sjælevandring“ eller „udødelig sjæl“.
Nogle tilhængere af reinkarnationslæren forsøger imidlertid at forklare denne mangel på tekstbelæg med at tanken om reinkarnation var så almindelig i fortiden at enhver forklaring ville have været overflødig. Det er sandt at reinkarnationslæren er meget gammel, men uanset hvor gammel eller hvor udbredt den var, står spørgsmålet stadig tilbage: Findes reinkarnationslæren i Bibelen?
I Andet Timoteusbrev 3:16, 17 skrev apostelen Paulus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ Ja, Bibelen er Guds inspirerede ord, hans kommunikationslinje til menneskeheden. Og som Paulus skrev, bliver den der er oprigtig bibelinteresseret „fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet“ til at besvare alle livets vigtige spørgsmål, deriblandt spørgsmål om fortiden, nutiden og fremtiden.
Paulus sagde også: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord, der også virker i jer som tror.“ (1 Thessaloniker 2:13) Eftersom Bibelen indeholder Guds tanker og ikke ufuldkomne menneskers tanker, skulle det ikke overraske os at den ofte afviger fra menneskers idéer selv om disse har været populære i mange år. Nogle mener imidlertid at der findes passager i Bibelen der synes at omtale reinkarnation.
De der går ind for reinkarnation siger at Bibelen kort berører emnet i Mattæus 17:11-13, hvor Jesus forbinder Johannes Døber med den gamle profet Elias. Der står: „’Jo, Elias kommer og skal genoprette alt. Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet . . .’ Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.“
Vil det sige at Jesus mente at Johannes Døber var en reinkarnation af profeten Elias? Johannes var udmærket klar over at han ikke var en reinkarnation. Da han ved en lejlighed blev spurgt: „Er du Elias?“ svarede han tydeligt: „Det er jeg ikke.“ (Johannes 1:21) Det var imidlertid blevet forudsagt at Johannes skulle gå foran Messias „med Elias’ ånd og kraft“. (Lukas 1:17; Malakias 4:5, 6) Med andre ord var Johannes Døber ’Elias’ i den forstand at han udførte en gerning i lighed med den Elias udførte.
I Johannes 9:1, 2 læser vi: „Da han [Jesus] nu gik videre så han en mand som var blind og som havde været det fra fødselen. Og hans disciple spurgte ham: ’Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?’“ Tilhængere af reinkarnationslæren mener at eftersom denne mand var født blind, må han have syndet i en tidligere tilværelse.
Men uanset hvad det var der fik disciplene til at stille spørgsmålet, må Jesu svar være det afgørende: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet.“ (Johannes 9:3) Dette stemmer ikke med reinkarnationslæren, der siger at ens skavanker skyldes de synder man har begået i et tidligere liv. Paulus fremførte også tanken om at ingen kan synde før fødselen, da han skrev om Esau og Jakob at „de endnu ikke var født og ikke havde gjort noget godt eller slet“. — Romerne 9:11.
Ingen behøver imidlertid at være skuffede over at Bibelen ikke støtter reinkarnationslæren. Det håb Bibelen fremholder er langt mere opmuntrende end tanken om at blive genfødt i en verden fyldt med sygdom, sorg, smerte og død. Og det Bibelen lover er ikke blot opmuntrende, det er sandheden, Guds eget ord.
Paulus udtrykker denne lære på følgende måde: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Ordet „opstandelse“ forekommer 42 gange i De Kristne Græske Skrifter, og Paulus omtaler den som en af den kristne tros vigtigste læresætninger. — Apostelgerninger 24:15; Hebræerne 6:1, 2.
Når man kan blive oprejst fra de døde må døden nødvendigvis eksistere. Intet sted i Bibelen vil man kunne finde nogen antydning af at mennesket har en udødelig sjæl. Hvis mennesket havde en udødelig sjæl der ved døden blev adskilt fra kroppen og gik over til den evige skæbne i himmelen eller i helvede, eller blev reinkarneret, var der ikke behov for en opstandelse. Derimod er der godt hundrede skriftsteder i Bibelen der viser at menneskesjælen ikke er udødelig men kan dø og tilintetgøres. Bibelen omtaler konsekvent døden som værende det modsatte af livet, det vil sige ikke-eksistens som modsætning til eksistens.
Døden, eller ikke-eksistens, var straffen for Adam og Evas synd mod Gud. Det var en straf, ikke døren til udødeligt liv et eller andet sted. Gud gjorde det klart at de ville vende tilbage til det de var kommet fra — jordens støv, for han sagde: „Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Adam og Eva havde ikke nogen udødelig sjæl før de blev skabt af Gud og sat på jorden i Edens have, og det havde de heller ikke efter deres død.
Opstandelsen fra de døde sammenlignes med det at vågne op fra en søvn eller en hvile. Jesus sagde for eksempel om Lazarus, som han havde til hensigt at oprejse: „Lazarus . . . er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ (Johannes 11:11) Angående profeten Daniel læser vi: „Du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ — Daniel 12:13.
Hvad venter der dem som bliver oprejst? Bibelen taler om to former for opstandelse — én til himmelsk liv og én til liv på jorden. For de fleste af dem der er døde vil det være en opstandelse til liv på jorden. Et begrænset antal vil få en opstandelse til liv i himmelen, hvor de skal være Kristi medregenter i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 14:1-3; 20:4) Hvornår vil opstandelsen til liv på jorden finde sted? Den vil begynde når den nuværende onde ordning er blevet tilintetgjort af Gud og „en ny jord“, et nyt, retfærdigt menneskesamfund, er blevet en realitet. — 2 Peter 3:13; Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44.
På denne ’nye jord’ vil sygdom og lidelser være fjernet. Selv døden vil ikke længere eksistere men være erstattet af udsigten til evigt liv. „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Salmisten forudsagde også: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Og Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Mattæus 5:5.
Prøv at sammenligne disse storslåede løfter fra Gud med reinkarnationslæren. Ifølge denne lære antages det at man gennem utallige genfødsler vender tilbage til den samme fordærvede verden. Det ville betyde at man fortsat ville være omgivet af ondskab, lidelser, sygdom og død i et næsten endeløst kredsløb. Hvilket deprimerende fremtidshåb!
Bibelens svar på spørgsmålene: ’Har du levet før?’ og: ’Vil du blive født igen?’ er altså: Nej, du har ikke levet noget liv ud over det du lever nu. Men du har mulighed for at komme til at leve et evigt liv. Her i „de sidste dage“ af denne tingenes ordning kan du håbe på at overleve dens afslutning og komme ind i Guds nye verden uden at skulle dø. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 7:9-15) Og hvis du skulle dø inden Guds nye verden er blevet en realitet, har du håb om at blive oprejst til evigt liv på en paradisisk jord. — Lukas 23:43.
Hvis du i alle situationer tror på Jesus, vil Jesu ord til Marta da hendes broder Lazarus var død, også komme til at gælde dig: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ — Johannes 11:25, 26.
Nogle tilhængere af reinkarnationslæren forsøger imidlertid at forklare denne mangel på tekstbelæg med at tanken om reinkarnation var så almindelig i fortiden at enhver forklaring ville have været overflødig. Det er sandt at reinkarnationslæren er meget gammel, men uanset hvor gammel eller hvor udbredt den var, står spørgsmålet stadig tilbage: Findes reinkarnationslæren i Bibelen?
I Andet Timoteusbrev 3:16, 17 skrev apostelen Paulus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ Ja, Bibelen er Guds inspirerede ord, hans kommunikationslinje til menneskeheden. Og som Paulus skrev, bliver den der er oprigtig bibelinteresseret „fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet“ til at besvare alle livets vigtige spørgsmål, deriblandt spørgsmål om fortiden, nutiden og fremtiden.
Paulus sagde også: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord, der også virker i jer som tror.“ (1 Thessaloniker 2:13) Eftersom Bibelen indeholder Guds tanker og ikke ufuldkomne menneskers tanker, skulle det ikke overraske os at den ofte afviger fra menneskers idéer selv om disse har været populære i mange år. Nogle mener imidlertid at der findes passager i Bibelen der synes at omtale reinkarnation.
De der går ind for reinkarnation siger at Bibelen kort berører emnet i Mattæus 17:11-13, hvor Jesus forbinder Johannes Døber med den gamle profet Elias. Der står: „’Jo, Elias kommer og skal genoprette alt. Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet . . .’ Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.“
Vil det sige at Jesus mente at Johannes Døber var en reinkarnation af profeten Elias? Johannes var udmærket klar over at han ikke var en reinkarnation. Da han ved en lejlighed blev spurgt: „Er du Elias?“ svarede han tydeligt: „Det er jeg ikke.“ (Johannes 1:21) Det var imidlertid blevet forudsagt at Johannes skulle gå foran Messias „med Elias’ ånd og kraft“. (Lukas 1:17; Malakias 4:5, 6) Med andre ord var Johannes Døber ’Elias’ i den forstand at han udførte en gerning i lighed med den Elias udførte.
I Johannes 9:1, 2 læser vi: „Da han [Jesus] nu gik videre så han en mand som var blind og som havde været det fra fødselen. Og hans disciple spurgte ham: ’Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?’“ Tilhængere af reinkarnationslæren mener at eftersom denne mand var født blind, må han have syndet i en tidligere tilværelse.
Men uanset hvad det var der fik disciplene til at stille spørgsmålet, må Jesu svar være det afgørende: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet.“ (Johannes 9:3) Dette stemmer ikke med reinkarnationslæren, der siger at ens skavanker skyldes de synder man har begået i et tidligere liv. Paulus fremførte også tanken om at ingen kan synde før fødselen, da han skrev om Esau og Jakob at „de endnu ikke var født og ikke havde gjort noget godt eller slet“. — Romerne 9:11.
Ingen behøver imidlertid at være skuffede over at Bibelen ikke støtter reinkarnationslæren. Det håb Bibelen fremholder er langt mere opmuntrende end tanken om at blive genfødt i en verden fyldt med sygdom, sorg, smerte og død. Og det Bibelen lover er ikke blot opmuntrende, det er sandheden, Guds eget ord.
Paulus udtrykker denne lære på følgende måde: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Ordet „opstandelse“ forekommer 42 gange i De Kristne Græske Skrifter, og Paulus omtaler den som en af den kristne tros vigtigste læresætninger. — Apostelgerninger 24:15; Hebræerne 6:1, 2.
Når man kan blive oprejst fra de døde må døden nødvendigvis eksistere. Intet sted i Bibelen vil man kunne finde nogen antydning af at mennesket har en udødelig sjæl. Hvis mennesket havde en udødelig sjæl der ved døden blev adskilt fra kroppen og gik over til den evige skæbne i himmelen eller i helvede, eller blev reinkarneret, var der ikke behov for en opstandelse. Derimod er der godt hundrede skriftsteder i Bibelen der viser at menneskesjælen ikke er udødelig men kan dø og tilintetgøres. Bibelen omtaler konsekvent døden som værende det modsatte af livet, det vil sige ikke-eksistens som modsætning til eksistens.
Døden, eller ikke-eksistens, var straffen for Adam og Evas synd mod Gud. Det var en straf, ikke døren til udødeligt liv et eller andet sted. Gud gjorde det klart at de ville vende tilbage til det de var kommet fra — jordens støv, for han sagde: „Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Adam og Eva havde ikke nogen udødelig sjæl før de blev skabt af Gud og sat på jorden i Edens have, og det havde de heller ikke efter deres død.
Opstandelsen fra de døde sammenlignes med det at vågne op fra en søvn eller en hvile. Jesus sagde for eksempel om Lazarus, som han havde til hensigt at oprejse: „Lazarus . . . er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ (Johannes 11:11) Angående profeten Daniel læser vi: „Du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ — Daniel 12:13.
Hvad venter der dem som bliver oprejst? Bibelen taler om to former for opstandelse — én til himmelsk liv og én til liv på jorden. For de fleste af dem der er døde vil det være en opstandelse til liv på jorden. Et begrænset antal vil få en opstandelse til liv i himmelen, hvor de skal være Kristi medregenter i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 14:1-3; 20:4) Hvornår vil opstandelsen til liv på jorden finde sted? Den vil begynde når den nuværende onde ordning er blevet tilintetgjort af Gud og „en ny jord“, et nyt, retfærdigt menneskesamfund, er blevet en realitet. — 2 Peter 3:13; Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44.
På denne ’nye jord’ vil sygdom og lidelser være fjernet. Selv døden vil ikke længere eksistere men være erstattet af udsigten til evigt liv. „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Salmisten forudsagde også: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Og Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Mattæus 5:5.
Prøv at sammenligne disse storslåede løfter fra Gud med reinkarnationslæren. Ifølge denne lære antages det at man gennem utallige genfødsler vender tilbage til den samme fordærvede verden. Det ville betyde at man fortsat ville være omgivet af ondskab, lidelser, sygdom og død i et næsten endeløst kredsløb. Hvilket deprimerende fremtidshåb!
Bibelens svar på spørgsmålene: ’Har du levet før?’ og: ’Vil du blive født igen?’ er altså: Nej, du har ikke levet noget liv ud over det du lever nu. Men du har mulighed for at komme til at leve et evigt liv. Her i „de sidste dage“ af denne tingenes ordning kan du håbe på at overleve dens afslutning og komme ind i Guds nye verden uden at skulle dø. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 7:9-15) Og hvis du skulle dø inden Guds nye verden er blevet en realitet, har du håb om at blive oprejst til evigt liv på en paradisisk jord. — Lukas 23:43.
Hvis du i alle situationer tror på Jesus, vil Jesu ord til Marta da hendes broder Lazarus var død, også komme til at gælde dig: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ — Johannes 11:25, 26.