finder mig i for meget, men kan ikk stoppe det..

jeg er en pige på 18..
mit problem er, at mit forhold til min bedste ven er kørt for langt ud.
vi startede med bare at være venner for år tilbage, men inden for det sidste år kørte vi begge med tanken om at have sex.. men jeg afviste det da jeg var bange for at det kunne ødelægge vores venskab..
vi bor sammen og havde det før i tiden fedt sammen, ja.. han var helt klart min bedste ven, og føler stadig han er det..
vi kom til i en brandert at have sex, god sex ingen tvivl om det, men vi var begge enige om at vi sov i hver vores seng..
dagen efter var alt osse fint, og vi snakkede også om det, så begge var enige i at det bare var sex osv..
men han er typen med mange piger, og begyndte langsomt at blive jalous når han skrev med nogen osv..
opsøgte en veninden og spurgte hende om jeg lød forelsket og i det hele taget om råd..
ville ikke sige noget til ham før jeg var sikker..det blev jeg så, og jeg sagde det til ham, og han svarede at han havde haft det på samme måde, men vi blev enige om at det ikke ville være smart af mange grunde..
dagen efter til en fest begynder han fandme at komme sammen med en af vores fælles veninder.. var virkelig heartbroke.. men holdte det tilbage da jeg godt vidste han havde været lidt for hende i lang tid.. og fordi han havde problemer nok i forvejen.. og hvad ville det nytte..
så holdte sorgen og vreden i mig.. har aldrig prøvet at noget psykisk kunne rammen så hårdt fysisk på kroppen, kramper og smerter..
så til sidst måtte jeg krybe til korset.. men følte ikke jeg kunne bede ham om så meget.. ikk når han pludelig fik noget for en anden..
men vi fik da tingene til at fungere men, havde det stadig lidt dårligt og var ikke stærk nok til at tage nogle skænderier op med ham.. så langsomt fik han styringen.. han kunne bare sige"lav mad" så gjorder jeg det.. det var alt.. og hvis han ikke fik sin vilje gik han bare ind på sit værelse..lod mig være, lod mig tror at jeg ville miste ham.. noget som jeg åbenbart tager meget hårdt..
har mange problemer med tryghed, når jeg først betror mig kan jeg ikke undværer personen..
men er kommet lidt på benene igen.. med venindernes hjælp.. så tager magtkampene op, men er god til at provokere og han har et stort temp. ikke god kompination.. så han har været på grænsen til at slå mig.. mest når han har drukket..
han græd efter, ikke kun for det, men også for hans opførelse den seneste tid.. han vidste godt han var en nar, og at han lagde alt overpå mig.. og jeg følte virkelig at det nok skulle blive godt igen.
men vi blev ved med at blive uvenner,.. men vi bliver stadig sammen..
kan ikke stoppe det her fra den ene dag til den anden.. ved bare det skal stoppe.. er ikke mig selv længere alle mine veninder sige det.. stoppede også langsomt med at snakke så meget med dem..
vil gerne prøve at få vores venskab tilbage på et ordentlig niveau.. men det kræver at jeg får bygget mig selv op først..
jeg isolerede mig så meget bag ham at det var svært for fyre at komme til.. har kun få veninder tilbage.. ser stadig andre i skolen osv..
men det er ligesom om jeg ikke har lyst..
er der nogen der har en ide til hvordan jeg kan gøre noget ved det her.. hvordaan bliver man Uvild med en fyr,..
og hvordan stopper jeg med at lyve for mig selv og tro det går over af sig selv.. har dog gjort et forsøg nu.. men det er ikke hel hjertet..

Hej søde.
Jeg kender hverken dig eller ham, så det ville være alt for nemt for mig at sige, at du skulle glemme ham o.s.v. Men uanset hvad der sker, så hold fast i veninderne...

Kender selv lidt til det du skriver... Vi var godt nok ikke venner først, men han kunne manipulere med mig - "gør dit og dat"... Og ved du hvad jeg tænker idag: At jeg spildte 3½ år på sådan en idiot...
Jeg valgte ham til fordel for mine veninder, for vidste ikke hvad han kunne finde på, når jeg var sammen med mine veninder. Tror du jeg har fortrudt det idag? Jeg ser dog stadig mine veninder, men jeg har også fået én enkelt kommentar fra en af dem. Og det gjorde så ondt at hun sagde det, for kunne udemærket godt se det.
Idag har jeg en ny kæreste og det er helt anerledes og jeg har lovet mig selv, at jeg stadig skal se mine veninder en gang imellem istedet for at droppe dem helt!
Du skal videre med dit liv lige nu. Det er nemt for mig at sige, men det går hurtigere end man regner med.
Og husk det er sommer - det er tid til alle mulige festlige arrangementer du kan nyde med dine veninder. NYD SOMMEREN OG LIVET....🙂

Det lyder somom han har en masse mindreværd siden han behøver være magtfuld overfor dig!

Jeg har selv været i et lignende forhold. Han kunne være SÅ sød og undskyldende, men den anden kolde hårde side, dukkede altid op igen!
Jeg mistede bare mere og mere selvværd. Begyndte at isolere mig bla pga skam. En dag var der bare noget indeni mig, som fik nok og som kunne se ham som han var! Og at det aldrig ville blive anderledes! (6-7 år) Og jeg har tit tænkt: bare jeg var gået den første gang han overskred min grænse!
Det jeg mistede ved at være i sådan et forhold, blev aldrig opvejet af de gode stunder som der dog også var der!
Kærlighed er det ikke! Du fortjener bedre! Og den dag du ved det helt inde i dit hjerte, så er der også pludselig en dejlig kæreste til dig! 🙂Håber du giver slip på ham så du giver plads til noget bedre!
Kærlig hilsen, Aja