Filosofi
Søren Kierkegaard
og hans kristendomsforståelse.
29-07-2004
***
”En af de vigtigste ting, som mit første møde med S. Kierkegaard lærte mig, var, at der ikke gives nogen smuthuller eller hurtige genveje til et autentisk kristenliv. At blive kristen er den overhovedet vanskeligste opgave, et tænkende menneske kan byde sig selv. For kristendom er ikke bare en hurtig beslutning, der fører til et lyksaligt liv. Ej heller et sæt leveregler eller læresætninger, man overtager fra andre – det er en ensom og ofte smertefuld vej mod sin sande identitet, sin egentlige bestemmelse og et ægte, personligt gudsforhold. Den, der vil følge Kristus, må gøre det, som om han eller hun var den allerførste, der havde prøvet det.
Angst, tvivl og fortvivlelse vil altid være vore tro følgesvende, så længe vi er os bevidste om, hvem vi er men forsøger at være noget andet og noget mindre. Gud skabte os med en natur, der længes efter at blive virkeliggjort gennem den opgave, vi ser som vort livsmål, og derfor opleves sand lykke kun dér, hvor sjælens egentlige længsler ligger i den bestemmelse, som er vores særlige lod. For os alle gælder det, at vi er født i afmagt, og at livet kun kan spire og gro til at blive lykkeligt i samme grad, som vi gennemlever den proces det er at blive ånd, at blive et autentisk menneske i pagt med sig selv og sin bestemmelse. Vi bliver kun sande mennesker gennem en tilblivelsesproces, som gør os til mere end det, vi tror vi er. Hvis vi skal overleve fortvivlelsen og angsten må vi blive ’hin enkelte’ ved konstant at vælge sig selv og ikke andre. Dette er den frihed og det ansvar, som er givet i fødselsdagsgave til mennesket skabt i Guds billede.”
*
Den enkelte kristne såvel som den kristne menighed i dag har hårdt brug for Kierkegaard, for vor tid er lige så halvhjertet og overfladisk som Kierkegaards. Vi lokkes som aldrig før af systemer og modediller, af visioner, overforenklinger og patentløsninger, der nok giver os image og en vis identitet, men som samtidig fratager os friheden og ansvaret for at blive personlige, autentiske kristne.
Der må gøres et dybere sjælearbejde, hvis vi hver især skal nå vor særlige bestemmelse. Håbet er, at man ved læsning af Kierkegaard. sættes på sporet af sin særlige livsbane.
Niels44
og hans kristendomsforståelse.
29-07-2004
***
”En af de vigtigste ting, som mit første møde med S. Kierkegaard lærte mig, var, at der ikke gives nogen smuthuller eller hurtige genveje til et autentisk kristenliv. At blive kristen er den overhovedet vanskeligste opgave, et tænkende menneske kan byde sig selv. For kristendom er ikke bare en hurtig beslutning, der fører til et lyksaligt liv. Ej heller et sæt leveregler eller læresætninger, man overtager fra andre – det er en ensom og ofte smertefuld vej mod sin sande identitet, sin egentlige bestemmelse og et ægte, personligt gudsforhold. Den, der vil følge Kristus, må gøre det, som om han eller hun var den allerførste, der havde prøvet det.
Angst, tvivl og fortvivlelse vil altid være vore tro følgesvende, så længe vi er os bevidste om, hvem vi er men forsøger at være noget andet og noget mindre. Gud skabte os med en natur, der længes efter at blive virkeliggjort gennem den opgave, vi ser som vort livsmål, og derfor opleves sand lykke kun dér, hvor sjælens egentlige længsler ligger i den bestemmelse, som er vores særlige lod. For os alle gælder det, at vi er født i afmagt, og at livet kun kan spire og gro til at blive lykkeligt i samme grad, som vi gennemlever den proces det er at blive ånd, at blive et autentisk menneske i pagt med sig selv og sin bestemmelse. Vi bliver kun sande mennesker gennem en tilblivelsesproces, som gør os til mere end det, vi tror vi er. Hvis vi skal overleve fortvivlelsen og angsten må vi blive ’hin enkelte’ ved konstant at vælge sig selv og ikke andre. Dette er den frihed og det ansvar, som er givet i fødselsdagsgave til mennesket skabt i Guds billede.”
*
Den enkelte kristne såvel som den kristne menighed i dag har hårdt brug for Kierkegaard, for vor tid er lige så halvhjertet og overfladisk som Kierkegaards. Vi lokkes som aldrig før af systemer og modediller, af visioner, overforenklinger og patentløsninger, der nok giver os image og en vis identitet, men som samtidig fratager os friheden og ansvaret for at blive personlige, autentiske kristne.
Der må gøres et dybere sjælearbejde, hvis vi hver især skal nå vor særlige bestemmelse. Håbet er, at man ved læsning af Kierkegaard. sættes på sporet af sin særlige livsbane.
Niels44