Fik lige nogen tanker

Sidder og læser 1 Johs. 4:18:
Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.
Jesus lover os, at ved tro på Ham er vi frelste. Ikke noget måske. Ikke noget med, at såfremt jeres gerninger er gode nok. Nej, ved tro på ham, er vi frelste. Hvis, selvfølgelig vore gerninger svarer til vores tro. Troen er død uden gerninger. Men så kan vi jo diskutere, hvad gerninger er.
Men min pointe er, at er man i den fuldkomne kærlighed, har man den fuldkomne kærlighed via nærværet med Jesus/Gud, så er der ingen frygt.
Stort set alle eks-vidner giver udtryk for, at de har frygtet eller frygter stadig Harmagedon. Hvorfor i alverden skulle en kærlig himmelsk Far lade sine børn leve i frygt?
Det giver da slet ikke mening. Hvilken jordisk far, (normal jordisk far) lader sine børn leve i frygt? Alle fædre ønsker da at give deres børn tryghed. Hvor meget mere skulle vores himmelske Far så ikke ønske, at vi også lever i tryghed?
Derfor, når Gud lover os at vi intet behøver at frygte, blot vi tror på Jesus Kristus, så er det et løfte vi kan stole på.
Som vidne lærer man, at man måske har et håb om frelse. Men det er forkert. Er man Guds børn/barn, har man frelsen.
Og det har man ikke grundet gerningerne, da ingen skal have noget at bryste sig af.
Man er i kærlighedens fuldkommenhed. I den eksisterer frygten simpelthen bare ikke. Frygten kommer ikke fra Gud. I det hele taget kommer negative følelser ikke fra Gud. Der er kun én, der ønsker vi skal leve i frygt og andre negative følelser. Gæt selv hvem.
Mvh
Manjana

eller det burde det være
Jeg er hverken enig eller uening med teksten, eller dette du skriver.
Men i bund og grunden, ((håber jeg fik det rigtigt)) er det dig, og kun dig som bestemmer.
Og hverken JV, eller andre kan gi dig håb eller livet.
Det er dig, og dig som bestemmer hvor vejen leder hen, et det er dig som ligger sten til den vej du går på, Harmagedon up min røv, der er ingen undslyldninger, du er ansvarligt.
En dag, får du teksten på Crossroads.🙂
Klaus og Nico

hvor vi lærer at navigere henad vejen.
I bund og grund handler det om at have mod til at begive sig ud på rejsen eller om man lader sig skræmme til at søge ind i af andre fastdefinerede rammer.
Korsveje er der nok af når man er på rejsen.

mvh
Billen76

road to heaven, to peace to war and to hell.
Jeg var (er) søgende da jeg skrev teksten, og jeg undre mig, Leder korsvejen ikke alle i samme retning.
Klaus

Døden er enden på alle veje, men man skal først beslutte sig for at bevæge sig. Ellers ER man allerede ved vejens ende.
Når først man bevæger sig på vejen, så bliver det såmænd kompliceret nok derfra...men det er ok. Det er sådan det skal være.

mvh
Billen76

ja det har du helt ret i. Og jeg har bestemt at jeg vil gå på den vej Gud har vist mig. 🙂 For ingen mennesker kan gi' mig håb eller liv, det er kun Gud, der kan det. 🙂
Glæder mig til at læse teksten fra Crossroads. 🙂
Fortsat go' søndag. 🙂
Mange hilsner
Manjana

er man heller ikke længere bange for at leve.
Hejsan billen76
Sådan sagde en god veninde til mig for ikke så længe siden. Og det hænger jo sammen med, at turde bevæge sig på vejen. En anden læste noget højt i fredags, noget i denne retning, at det man frygter mest er frygten i sig selv. Altså man kan frygte for det der kommer istedet, men det er frygten man frygter mere end det, der kommer.
Meget filosofisk. 🙂
Nogengange kan vi mennesker tænke så længe og så meget, at vi glemmer at leve der hvor vi er nu og her.
Du ønskes også fortsat en go' søndag. 🙂
Mange hilsner
Manjana