far smækkede mig og lagde mig i seng

Hentede mit barn i børnehaven og blev modtaget med mange kærlige knus og stor glæde over at skulle hjem .... dejligt... spurgte om det havde haft en god weekend hos far ... "ja vi har leget råbeleg" nå da var det sjovt? ... "vi råbte og råbte" ok- hvad sagde naboerne til det? "ikke noget vi bor nemlig helt ude på landet" (det gør far ikke) hanlede og da vi kom hjem fortsatte snakken om råbelegen fra barnet og jeg sagde så var det sådan her i legede og lavede min stemme ru og sagde dybt nu kommer jeg efter dig med smil på læben ... barnet løb skrigende ind på sofaen og da det kikker op på mig ligner det en der lige har set et monster åbne munden for at fortære det i en mundfuld og det begynder at græde ... jeg stopper og skynder mig selvfølgelig at trøste og siger med det samme det ikke var meningen han skulle blive bange, barnet falder til ro men har så tisset i bukserne et sted i forløbet ... Barnet siger så jeg var bange for du ville gøre mig noget ... jeg spørger derfor hvorfor troede du det min ven? fordi det gør far ... hvordan? Far smækkede mig og lagde mig i seng, fordi jeg legede med hans legetøjsbiler -de ikke i stykker mor... Jeg siger selvfølgelig det er forbudt at slå og jeg vil snakke med far for det vil jeg ikke have at nogen gør... barnet siger så "tak mor" og krammer mig inderligt...
Far hævder hårdnakket at han ikke har smækket ham og at jeg skal konfrontere barnet i morgen tidlig med det... Jeg er mere tilbøjelig til at tro på barnet er der nogen der har et bud?

Hvordan skal vi dog kunne vide det? Vi kender ikke far, vi kender ikke barnet, vi kender ikke dig. Vi ved ikke, om far kunne drømme om at slå, om barnet kunne drømme om at lyve, om du kunne drømme om at udspørge barnet, til han/hun svarer det, du vil have det til.
Vi ved ikke engang, hvor gammel drengen er.

, om far plejer at lyve? Og spørg dig selv, om du ville have troet mere på far, hvis I stadig havde boet sammen.

jeg har ikke skrevet hele historien fordi jeg ikke mente det var relevant men kan godt se det er svært at tage stilling til som udeforstående... tak for de der har givet svar ...
som supplerende oplysning er barnet 4 år... der er forkommet andre episoder(gok i hovedet som jeg har reageret på og fået løfte om ikke ville blive brugt mere)i en sådan samtale mente han det var ok hvis altså barnet fortjente et smæk,gok eller andet der måtte få barnet til at høre hvad der blev sagt...
Det er derfor ikke helt nemt når faderen har lovet mig at dette gør han ikke og barnet siger han gør... barnet har ikke løjet overfor mig med så alvorlig en ting før og det var derfor jeg ikke helt vidste hvilket ben jeg skulle stå på...
spurgte dog barnet til morges og sagde det jo er alvorligt hvis det er snyd/løgn og barnet sagde så det ikke passede (heldigvis) ... har stille og roligt forklaret barnet det er en alvorlig ting at sige hvis det ikke passer da det jo er forbudt og sammen ringede vi og sagde undskyld til far (begge 2) der også tog det i et stille og roligt tempo...
det har derfor løst sig selv...og jeg er også blevet klogere ved nu at barnet er i stand til at binde mig en alvorlig historie på ærmet uden jeg kan se det ikke passer ... ikke fedt...
tak for input trods manglende oplysninger.

Der er jo noget der ikke stemmer der.
Hvorfor skulle barnet begynde at tisse i bukserne og blive bange, da du efterabede råbelegen.❓
Og hvorfor omtaler du dit barn som "det" og "barnet"❓
Det er da lidt mærkeligt. 😕

skal kunne gå på nettet og se denne dialog og for den sags skyld alle dem han kommer til at kende i sin fremtid hvis barnet ønsker at fortælle hvordan det oplever/oplevede det her så er det op til barnet og ikke mig som har problemer med at finde ud af hvordan jeg samarbejder med en mand der dybest set kun vil bestemme. Jeg kender ikke til den dybereliggende grund til barnet tissede i bukserne men barnet sagde til mig at det var fordi det var bange for jeg skulle gøre lige som faderen gjorde deraf snakken om smæk.

hvorfor skulle dit barn græde på den måde hvis det ik talte sandt...😮
får dit barn opmærksonhed nok... jeg vil true faren om sige at barnet ik kommer hjem til ham mere.. for du tror på barnet self! så kan du jo altid se hvordan han reagere..