pis.....

Jeg har simpelthen mødt den eneste ene, som jeg har kendt i et lille års tid.
For hver dag der er gået er hun blevet dejligere og dejligere, det er sådan at jeg kan se mig sammen med hende i alle situationer, hun er en pige som jeg har lyst til at være sammen med 24/7, jeg kan endda se ud i fremtiden med hende.
Det kan mange nok nikke genkendende til, men sådan har jeg ALDRIG haft det med nogle før, og jeg er 29 år gammel.
Jeg har været forelsket før, men det har været den spontane hvor man har mødt hinanden, fundet interesse og så kørt på forelskelsen derfra, og jeg har også været kærester med nogle af disse.
Aldrig har jeg dog følt det som jeg gør med hende her, og aldrig har jeg prøvet at gå fra at have ingen synderlig interesse i hende udover at jeg sagtens kunne se hun var pæn, men det var også det eneste, til at kende personen så godt, og så simpelthen blive forelsket, og jeg tror faktisk at det er udover forelskelse, at jeg faktisk elsker hende.
Selvfølgelig er det sådan at det ikke er gensidigt, og jeg nu er godt igang med at ødelægge et ellers godt venskab da jeg har sagt det til hende, hvilket har resulteret i at hun har trukket følehornene til sig.
Det kan jeg sagtens forstå, jeg havde nok gjort detsamme men for fanden det gør ondt, og det er næsten umuligt at få sig selv til at indse at det ikke bliver os.
Jeg har haft meldt mig syg hele ugen og 90% af tiden har jeg ligget i min seng og kun villet sove, hun er i mine drømme hele tiden og det gør pissenas at vågne - og jeg er både kedaf det, flov, sur, ynkelig og hvad der ellers eksisterer af dårlige følelser.
Dette her skulle have været en supersommer, jeg glæder mig lige nu bare til den er slut - jeg aner ikke om jeg kommer videre, jeg tror ikke jeg møder en pige som hende her nogensinde igen.
Gid dette kærlighed ikke var så fandens svært altid, gid man kunne gennemtrumfe et ønske nogle gange og få et andet menneske til at elske een.
Måtte lige ud med det.

Det lyder ikke sjovt. Har det selv på samme måde lige nu, selvom at jeg ikke har været ude for det samme. Men min kæreste og jeg slog op for 3 dage siden, efter et 4 års langt forhold. Jeg lå nemlig også bare i min seng hele tiden, og tænkte kun på ham, og det er en af de største fejltagelser man gør! Men ved fra mig selv, at man ikke har lyst til noget andet. Men tag ud med vennerne og hyg dig! Det gjorde jeg nemlig her til aften, og det fik tankerne væk fra det hele! Du skal nok bevare dit venskab med pigen, men giv hende lidt tid! Håber at du finder en løsning!

til denne situation også, men op af sengen og få dig et liv, mand, der er ikke kun en spandful, men et helt landfuld.
Afsted med dig

der går med de samme dårlige følelser, mit forhold sluttede også for to dage siden, og jeg har det af røven s til, der skal ingenting til at få mig til at tude, og jeg hader den ynkelighed det skaber.
Men jepper, op på hesten ud med venner og veninder, snak med familie eller de nærmeste, får det og det er ok at tude, det hjælper også, og til sidst gider man ikke mere.
Men hver dag er en kamp, se det det dog på denne måde. hvis ikke der var kærlighed, var livet vel egentlig kedeligt, det er jo nærmest det der er den største kamp for os alle, og det der giver os meningen, vi må bare erkende at det er en del af meningen med os alle.
Ikke mindst giver det erfaring, og man lærer jo af det, selvom det ser sort ud...
hjælper også at skrive alt det man har på hjerte på skrift, det er som om det bliver fortalt til nogen...man får mulighed for at sætte det hele lidt i perspektiv.
Men hvor går det bare ned af bakke når man har det sådan, personligt har jeg inden for de sidste to dage, får to p-bøder, skulle hente min forældrer i lufthavnen, er 12 timer for tideligt på den, alt går bare i smadder, og det gør ikke humøret bedre, men et eller andet sted er det vel også lidt komisk...