Fakiren
Der Fakir!
Ich starre oft auf meinen Nabel,
als auf den Mittelpunkt der Welt,
gewaltig, wie der Turm zu Babel,
wenn auch nur ich ihn dafür hä1t!
Und dabei von der gleichen Wirkung,
ein Ärgernis alle meinen Feinden,
erregend tollste Sprachverwirrung
selbst zwischen mir und Busenfreunden!
Persin, am 22. Juli 1958.
Fakiren!
Jeg stirrer ofte på min navle,
som var den verdens midtpunkt,
umådelig som Babelstårnet,
var det så bare min mening!
Og alligevel af samme virkning,
til ærgrelse for alle mine fjender,
vækker fantastisk sprogforvirring
endog mellem mig og mine bedste venner!
Digteren skriver selv:
Dette digt skal bestemt ikke opfattes humoristisk,
Det er et ægte barn af min verdensopfattelse af i dag!
Der er nu alligevel en vis underfundighed over digtet. En navlebeskuer bliver sjældent taget helt alvorligt.
Men hvis nu vi siger "narcissistisk" i stedet for, så holder det sjove ligesom op. Der er så mange, der mener, de har det eneste rigtige svar, og nogle af dem får magt, som de har agt.
Og de mennesker, der "helt alene vide", de går glip af en masse lærdom, og de kan gøre umådelig skade.
Jeg er sikker på, at det ikke er nødvendigt at nævne navne. Den slags mennesker er topfigurerne i en polariseret verden.
Hvorfor "fakir" ?
Det kan jeg ikke svare på.
Min egen fortolkning er en person, der banker hovedet ind i muren, fordi det gør så dejligt, når han holder op. Altså et tykhovedet bæst.
Eller som Bonobo har sagt det i sit digt "Torvedag i Løskøb":
Fakiren er på udkig efter
syvtommersøm,
trænger til at ligge ned
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=19&conference=316&posting=323416
Ich starre oft auf meinen Nabel,
als auf den Mittelpunkt der Welt,
gewaltig, wie der Turm zu Babel,
wenn auch nur ich ihn dafür hä1t!
Und dabei von der gleichen Wirkung,
ein Ärgernis alle meinen Feinden,
erregend tollste Sprachverwirrung
selbst zwischen mir und Busenfreunden!
Persin, am 22. Juli 1958.
Fakiren!
Jeg stirrer ofte på min navle,
som var den verdens midtpunkt,
umådelig som Babelstårnet,
var det så bare min mening!
Og alligevel af samme virkning,
til ærgrelse for alle mine fjender,
vækker fantastisk sprogforvirring
endog mellem mig og mine bedste venner!
Digteren skriver selv:
Dette digt skal bestemt ikke opfattes humoristisk,
Det er et ægte barn af min verdensopfattelse af i dag!
Der er nu alligevel en vis underfundighed over digtet. En navlebeskuer bliver sjældent taget helt alvorligt.
Men hvis nu vi siger "narcissistisk" i stedet for, så holder det sjove ligesom op. Der er så mange, der mener, de har det eneste rigtige svar, og nogle af dem får magt, som de har agt.
Og de mennesker, der "helt alene vide", de går glip af en masse lærdom, og de kan gøre umådelig skade.
Jeg er sikker på, at det ikke er nødvendigt at nævne navne. Den slags mennesker er topfigurerne i en polariseret verden.
Hvorfor "fakir" ?
Det kan jeg ikke svare på.
Min egen fortolkning er en person, der banker hovedet ind i muren, fordi det gør så dejligt, når han holder op. Altså et tykhovedet bæst.
Eller som Bonobo har sagt det i sit digt "Torvedag i Løskøb":
Fakiren er på udkig efter
syvtommersøm,
trænger til at ligge ned
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=19&conference=316&posting=323416