3tilføjet af

Erhvervsvirksomhed vs frivillig organisation

Nu slår en del organisationer der også baserer sig på frivillig indsats (bl.a. Danmarks Naturfredsningsforening), at den erfaring du oparbejder i arbejdet i organisationen opgraderer dit CV.
Hvordan er Jeres medlemmers oplevelse af en sådan tese?
Hvordan ser erhvervslivet i dag på frivilligt arbejde i forhold til ansættelse i deres virksomhed?
I det frivillige arbejde har man lært at (projekt)lede andre frivillige - er det det samme som i erhvervslivet?
Er arbejdsgivere bange for at det frivillige arbejde har større prioritet og negativ betydning for ens indsats i jobbet i dagligdagen?
tilføjet af

Fordel.

Det er en fordel at have noget frivilligt arbejde på sit CV, da virksomhederne godt kan lidt, at man involverer sig, og ikke bare ligger på sofaen i fritiden.
Jeg fik mit nuværende job, bla. på baggrund af mit frivillige arbejde.
Der havde jeg bla. lært at koordinere arbejdsopgaver og frivillige hjælpere.
Og så kunne chefen godt lide, at jeg involverede mig aktivt i ting.
Det siger meget om ens personlighed.
Det arbejde jeg laver frivilligt, er ting som man også laver i erhvervslivet.
Koordinering, sekretæropgaver, regnskab, hjemmeside opdateringer, PR arbejde osv..
Om du er lønnet eller ej, ændrer ikke på den erfaring du får med dig.
Så bare gå i gang, der er også brug for dig. [s]
tilføjet af

cv virksomheder

Hej Henrik
Jeg kan desværre ikke give dig et rigtigt svar da jeg ikke har hørt om tilfælde hvor det det har været brugt.
Men som chef hvis jeg var det ville jeg da spørge ind til det.
Hvad lærer man hos Cph volts:
Tage hurtige beslutninger
Arbejde selvstændig
Søge oplysning
Sprog færdigheder
Jeg arbejder selv i en stor dansk virksomhed som ind imellem tilbyder deres ansatte at arbejde frivilligt i henhold til aftale med deres ledere.
>Hilsen
brir
tilføjet af

Til Henrik Tronhjul - erhverv vs. frivillig

Hej Henrik
Tak for dine yderst interssante spørgsmål.
Nu svarer jeg ikke for en organisation, men som privat person.
Min erfaring for mit arbejdsliv, er, at erhvervslivet absolut er interesseret i og lægger vægt på de "bløde" værdier i CV'et- altså ikke udelukkende uddannelse og job erfaring. Naturligvis skal den relevante uddannelse og erfaring stemme overens med den pågældende jobprofil, men de bløde værdier/interesser fortæller måske lidt mere om, hvilken person, som du som chef/HR-person har overfor dig.
Til dit spørgsmål om det at lede andre i det frivillige arbejde, er det samme som at lede i erhvervslivet, vil jeg umiddelbart sige nej ikke helt det samme. I det frivillige arbejde må du i høj grad appelere til at folk synes, at det er sjovt og at de kan gøre en forskel.
I erhvervslivet skal du selvfølgelig som chef også motivere dine medarbejdere, men du har lidt "flere strenge" at slå på.
Det med om det frivillige arbejde kan have en negativ indsats i jobbet. Jo, i ekstreme tilfælde kan det da nok. Men ligesom alt andet her i tilværelsen er det en balance, som den enkelte på bedste vis må administrere - og naturligvis med respekt for jobbet.
Mange hilsener
Me
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.