Er min kæreste helt LOST

For 3 mdr. siden flyttede min kæreste ind hos mig.
Han er 45 og jeg er 43, og har en hjemmeboende søn på 15.
Da vi mødtes var han initiativrig hjælpsom og havde en masse gode ideer.
Han havde boet hjemme hos sine forældre altid, og undskyldte det med at hans far havde kræft, og han var der for også at hjælpe dem.
Men nu ville han gerne flytte sammen med mig, for han var godt klar over at han snart skulle se at komme væk og stå på egne ben.
Langsomt kommer sandhederne så frem.
Han har aldrig været sammen med en kvinde.. så det var ren fiasko første gang. Total uvidende for at sige det mildt, og ikke særlig lærenem.
Så viser det sig, at hans undermund er pilrådden, og han har gået med bøjle til nogle tænder, der skulle have været skifte for ca 15 år siden. Han stinker rent ud sagt ud af munden nu, og tandhygiejenen forsvandt helt da han flyttede ind.
Bad, tjaee hvis jeg er heldig gør han det 2 gange om ugen.
Han forstår ikke at jeg ikke vil kysse ham mere, han forstår ikke, at han ikke skal plapre ud om mit tidligere privatliv til andre, jeg har haft mange lange samtaler med ham, hvor jeg har prøvet at forklare, at nu må han altså se at blive voksen, og at jeg IKKE skal være hans nye mor!!
Jamen, jeg prøver også bliver han ved med at sige, men jeg kan ved gud ikke se nogen fremgang eller forsøg.
Når han er på nettet, hvilket er ok med mig, da jeg også selv holder af at surfe på nettet, sidder han kun på ARTO og chatter med unge piger. Ikke noget sjofelt kan jeg se. Jeg har spurgt ham ad, hvorfor han dog holder til på en ungdomsside på nettet, og hans undskyldning er, at han rent mentalt ligger på deres alder!!
GOSH... Sådan viste han sig slet ikke, inden vi flyttede sammen.
Han sidder tit tavs og passiv i sofaen og stirre ud i luften, og når jeg så heller ikke siger noget, spørger han bare om han har sagt noget forkert.
Jeg prøver at forklare, at jeg kan altså ikke underholde ham hele tiden.
Jeg har snart mere melidenhed med manden end jeg har kærlighed til ham... Jeg mener ikke at man kan bygge videre på et forhold så, når han er "ødelagt" af sine forældre på den måde.
Hans garderobe bestod af tøj som man gik med for 25 år siden, han har bedt mig om hjælp til at finde passende tøj til hans alder, for det aner han ikke noget om.
Den anden dag havde han snakket med min søn på 15 om, at han mente ikke at mor elskede ham mere, for hun ville ikke kysse ham, eller give kram, eller holde i hånd!!
Nej, så blev jeg altså tosset.. Jeg mener ikke at man skal drage en knejt ind i ens personlige forhold...
Det hele virker bare så håbløst nu.. Jeg føler det som om jeg har fået et ekstra barn i stedet for, at skulle lære alt ting fra starten og motivere hele tiden...
Det er IKKE det jeg har brug for.
Jeg ønskede en mand der var nogenlunde selvstændig, og kunne tænke selv.
Er det mig der er helt urimelig, eller er der noget om snakken.
Han siger hele tiden, at han vil gøre lige som jeg vil have det... men for HULEN.. jeg skal vel ikke "forme" ham og hans tankegang!?

Han må lære at tænke selv.
Jeg vil ikke rigtig gøre mig til rådgiver, men hvis han selv indrømmer at han ligger på et mentalt tilbagetrukkent stadie, så ved han vel også at i ikke har noget til fælles.
- og ja man drager ikke din søn med i det!
Efter min mening kan du godt tillade dig at smide ham ud. Det lyder som om at der er for langt mellm jer.
Det er ikke din skyld at forældrene ikke helt har vidst hvad de lavede med ham, og i hans alder er det næsten umuligt at genopdrage ham.....

Det lyder til at det er selveste Drømmemanden du har scoret der *gg*
ej...se da at få ham skrabt af, du skal da ikke tage ansvar for ham, du spilder bare nogle gode år af dit liv!

Nej nej da, det var da en frygtelig situation du er kommet i. Men det gode er at hvis du slutter jeres forhold og beder ham om at flytte..... Har han jo et sted (hjem til mor og far) at tage hen, så der er ingen praktiske problemer forbundet.
Vent ikke længere ... Få dit liv tilbage NU. Ud med ham.
Så er du jo bare blevet den erfaring rigere.

....sin 25 år gamle garderobe for dig og hans dårlige ånde i et helt år??
Enten er dit indlæg fake eller også er du heller ikke for kvik. Den mand du beskriver er jo handicappet på et eller andet plan og det lyder da for vildt, hvis du først opdager det nu.
Troede du, at han var et projekt du lige kunne fikse, så du kunne lave ham til en drømmemand på 14 dage og nu er du skuffet over resultatet??
Stakkels mand - send ham hjem til mor og far, hvor han trods alt er elsket og har sin rolle...mee

hule, kommer man afsted med sådan en mand, i din alder?
Hvis han faktisk selv siger han mentalt er på ALTO-niveau, så synes jeg nok du skulle bede ham flytte tilbage, hvor han kom fra.
At der så er andre lige så vægtige grunde til at man ikke kan have ham i huset, eller for den sags skyld bare "inde på livet" gør da den her relation helt umulig.
Tror du har fået lavet "en trykfejl".
Det er jo ingen skam at begå fejl, men at undlade at rette dem er tåbeligt.

Hæ, hæ, Dulkis - vi har vist smag for det samme:-) ...mee

Jeg skrev ikke dette indlæg for at blive jokket på, men fordi jeg følte jeg stod i en svær situation!!
Skjult sin gardarobe::: for det første har jeg jo ikke kendt manden i 25 år, og som jeg tidligere skrev, foretrak han mest arbejdstøj, og en Codanjakke!!
For det andet, kan man godt holde sin dårlige ånde nede ved hjælp af daglig tandbørstning... som ikke mere er tilfældet!!
Lad være med at dømme andre, hvis I ikke aner hvad I snakker om!!
Og det var et helt reelt ærligt indlæg jeg skrev.
(bare en oplysning til jer to der tror I er så kloge)

...i et år, den er jeg med på.
Dårlig ånde fra rådne tænder kan ikke skjules med daglig tandbørstning. Den kommer tilbage allerede 10 min efter at tandpastaen har forladt munden.
Prøv at tage et skridt tilbage og læs din egen beretning. Ikke et godt ord har du at sige om manden. Kun undskyldninger for at du har taget fejl af ham. Hvis han er så styg, så kan jeg ikke med min bedste overbevisnig forstå at du ikke spottede hvad han var for en type inden du lod ham flytte ind.
Løsningen; Sig til ham at du ikke kan vende dig til at have ham boende og bed ham om at flytte igen.
Undskyld hvis jeg har trampet på dig, men det er en vild historie...mee

Hvad havde du forventet af svar? Anvisninger på at bade ham? Og opgradere ham mentalt?
Min kommentar var nu helt ærligt ment, det undre mig og jeg synes da det er et naturligt spørgsmål at stille dig, men hvis du vil være fornærmet over deltagelse i dit problem, så kan du da vælge det.
Jeg tror da nok indlæggene er ment som uforgribelige gode råd.

over at få det råd at afskaffe ham, så synes jeg du skulle fortælle os hvorfor du gerne vil beholde ham, eller hvad det er du gerne vil have herfra i det hele taget.
Din beskrivelse af manden er jo ikke ligefrem nogen reklamesøjle, nærmere de flestes skræk.

Og det er nok ikke blåt arbejdstøj, vi "tænder" på.
Men jeg er da bange for, vi har fornærmet konen.