15tilføjet af

Faldt over dette tekst-stykke

Hejsa.
Jeg faldt over dette engelske tekststykke, og kunne ikke lade lade være med at sende det videre til andre, der sidder med knust hjerte:
"There was an ordinary man once who worked for NBC and fell in love with a French girl whom me met on a trip to Europe. The girl was very beautiful, and it seemed unlikely that she would notice him, but he convinced her to come to America to live with him.
Before she arrived, he moved to a coach house at a considerably larger rent than the bachelor apartment he'd lived in before, and he got a decorator to help him make it look more impressive.
For a while, things seems to go well, and as he was connected with a show that went out of town regularly, he took her with him across
the country. That was frowned upon by his superiors, but still he traveled with her.
Then one day, for that reason or another, he was fired, and shortly after that, she left him, and he was all alone.
I remember this story, because it was told to me by a much more attractive man, and one who had a job and a wife, and I remember him saying, sitting cross-legged on a velvet couch, 'I went to see him at that coach house, filled with all those paintings and antiques, and he was lying there on the bed in the dark, unshaven, cigarette butts everywhere, out of work, in debt, alone, in total despair, and all I could think of was how much I envied him, really envied him.

Sure, you could say that this man made some very bad decisions, and that the girl was not worthy of him. All true. But why did his friend envy him??
Because it takes courage to love! Because the distraught man had not been living on auto-pilot - he had been living with passion. He gave his all for a woman he loved.
Jeg glæder mig over at jeg stadig har modet🙂At ham jeg elskede ikke havde det, var så mindre behageligt, men på den anden side ...jeg kommer videre i livet, en lektion rigere....det gør han ikke, for han tør ikke ;)Lad de ord være min "hævn" for hans "undskyldninger" ....at han trækker sig, bliver bange, og pludseligt ikke er forelsket (og iøvrigt påstår at han ikke har været det) ;)
Smil
tilføjet af

ja hvorfor gør mænd altid det?

benægter at de har været forelsket og benægter at de nogensinde har sagt de har været det i én. Srange
tilføjet af

........engang rejste du dig op!!

....... gav slip for at lære at gå.........gør det igen ...gør det igen :-)
tilføjet af

fordi du skal

føle dig som en dørmåtte... "udnyttet til at opnå tilfredsstillelse ect ect"
Nogle mænd er bare perfide....og skal lige gnide salt i såret ved denne benægtigelse af tilstedeværelsen af kærligheden.
...nogle bliver høje af at stå på andre...
Husk det fortæller mere om ham - end om dig !!!!
tilføjet af

Jeg ved :)

Kære Anonyme Q
Jeg rejser mig - er i fuld gang, og jeg ved hvad det fortæller om ham! Jeg ved også hvad han HAR følt ...og jeg ved at han kommer tilbage! MEN jeg ved så også at tilliden er brudt, og jeg derfor ikke kan have ham som del af mit liv længere! Det er bare ikke muligt!
Han er mig ikke værdig - og længere er den ikke ...siger min logik (så skal jeg bare have alle følelserne til at holde mund ;))
Smil
tilføjet af

Men det gør så ondt...

...at jeg kunne skrige.
Solen skinner altid over skyerne. Men hvornår forsvinder de?
Hvor længe skal man ligge på den seng?
Så er det da lettere, at være den der ikke elsker.
For det gør ondt, at gøre det.
Og alle de undskyldninger der er givet hjælper ikke. Han er der stadig, fylder alle kroge af mig. Han er bare ikke til stede...for det vil han ikke være. Han er ikke forelsket mere...eller har aldrig været det.
tilføjet af

Lad det fylde ....

.... Lad det komme ud af dit system! Gør tingene op - når han nu er som han er - er han så virkeligt den du elsker? Elsker du virkeligt den mand, der ganske overlagt sårer dig på den måde? Eller elsker du det billede du havde af ham - dengang alt var godt, og du nød det?
Jeg laver i mit sind (efter 3 dages totalt sorg - for det gør bare så ufatteligt ondt indeni, at man overvejer at hoppe ud over den nærmeste bro) en plus og minus liste....Og ser rimelligt klart med min logik, at en mand, der kan behandle mig på den måde - efter at have bedyret sin kærlighed - at have påstået at han ville gå jorden rundt for min skyld - efter at have set alle følelserne i hans øjne - en mand der bagefter, for at beskytte sig selv og sit latterlige ego, kan påstå at han aldrig har været forelsket, og som undskylder ......at sådan en mand kan jeg aldrig stole på, og vil derfor ikke have ham i mit liv! En mand der er bange for at give, men ikke for at tage - som kræver, men ikke vil afkræves....Sådan en kan ikke bruges.
Så jeg har lavet Koldshans' prinsesse-trick og sagt "dur ikke, væk" ...og ja, det gør stadig ondt, og alle mine drømme er bristede, hele min eksistens føles truet...men jeg vil ikke lade sådan en som ham ødelægge en som mig!
Rejs dig, og se at du faktisk er for god til ham!
Knus og Smil
tilføjet af

Det løber over,

så meget fylder det.
Det har fyldt mig så længe snart...måneder nu...og hver gang jeg er lige ved at rejse mig så bimler det møgmonstrum af en tlf og jeg starter forfra.
Han er ikke god nok. Jeg vil ikke ha' ham mere, når han gør sådan. Der er ikke bare gået skår i glansen bare, det hele er smadret. Håbet, tilliden, drømmen, følelsen og hvad jeg frygter mest af alt mig!
Netop den feje retræte, da jeg troede det skulle gå fremad. Sådan en mand vil jeg ikke have.
Det har jeg ikke fortjent.
Men jeg venter stadig på at forstanden og følelserne begynder at kommunikere igen, og at jeg kan sove igen og trække vejret ordenligt igen.
tilføjet af

:0)

Søde du!
Når du har gennemarbejdet det, kan du lægge det væk!
Men ja, tiden kan føles lang, og man bliver mere og mere desperat - bange for at man er blevet slået i stykker indeni!!!
Men det er man som regel ikke.....men det kan tage så frygteligt lang tid at komme over! Se det som et sorg-forløb - du sørger over dit døde forhold! Det gør ondt at alle ens drømme slåes ihjel, og det gør ondt at man bebrejder sig selv det!
Du er ikke slået i stykker - du bliver foreberedt på noget andet og bedre!!!
Smil og mange tanker
tilføjet af

Modsat

Det sjove er at det modsatte gør faktisk også ondt og sætter én mere i stå følelsesmæssigt.
Jeg havde en periode i mit liv hvor jeg vitterlig var i tvivl om jeg elskede min kone. Vi havde en masse problemer - men jeg kunne ikke græde, ikke så meget som en tåre. Og det var skrækkeligt at være så kold. Jeg troede der var noget galt med mig.
Skæbnen ville så at jeg lærte at komme i kontakt med mine følelser - og ja har også måttet mærke den store kærlighedssorg - men det har været det hele værd.
Fordi en rigtig led kærlighedssorg vidner om at du har været tro mod dine følelser - at du ikke har spildt dit liv i den tid du var sammen med X. Det tommeste i verden må være at leve uden at kunne føle - at være sammen med mennesker uden at kunne give - og dermed aldrig føle at man fortjener det man får igen.
Så hellere elske! Det er en god evne at have i en hård og kold verden!
Forøvrigt lyder det tekststykke som en af Anthony Robbins anekdoter. Den er da god - for igen han spildte ikke sin tid.
tilføjet af

åh...tak

jeg ved jo godt at det er lige præcis mine bristede drømme om og med ham der gør ondt, men netop det er svært og forstå.
Jeg gav alt jeg havde. Eller nej det gjorde jeg måske ikke, men jeg havde viljen, men kunne ikke komme af med alt hvad jeg havde. Det ville han ikke have.
Men jeg ved det går væk...det er jo ikke første gang og desværre nok heller ikke sidste, at mit ( eller nogens ) hjerte knuses.
Jeg minder mig om mit værd...og specielt hans, eller mangel på samme, i forhold til mig.
Tak. Du er en sveske!
tilføjet af

Mister aldrig evnen

til at smile, le eller elske.
Aldrig. Jeg gør det måske bare mere forsigtigt og med større forbehold end jeg havde ønsket mig engang...men dog alligevel.
Et dansk månedblad bragte for nylig en artikel og netop kærestesorg, hvor der bla. stod " Det gør ligeså ondt ikke at kunne komme af med sin kærlighed, som det gør ikke at kunne modtage kærlighed."
Jeg vil hellere elske med liv og sjæl ( næste gang dog med forstanden i behold ) end jeg vil løbe væk i frygt for samme oplevelse.
Men det vil nok kræve sin mand at overbevise mig, en modig og god mand.
Jeg vil græde mine tårer færdige og sukke til jeg glemmer hvad jeg sukker over...og savne til jeg ikke gør det mere. Og det er så hårdt, og gør så ondt at det føles som om det ingen ende vil tage...men det ved jeg godt at det gør.
Tak du...og endnu mere tak fordi du er mand og det kommer fra dig. Meget meget værdsat!!!
tilføjet af

No problem :)

Jeg er jo i samme båd ;o)
Jeg kan bare glæde mig over, at jeg har en evne til at græde snot og have det totalt forfærdeligt i nogle dage, hvorefter jeg rejser mig og ser logisk på tingene!
Har du prøvet at lytte til nogle af de stærke kvindelige soul-sangerinder? Anastacia, Cher osv ??? Jeg finder meget styrke i at høre deres styrke ....i det hele taget er jeg meget påvirkelig gennem musik, og kan hurtigt få en stemning frem i mit indre, blot på grund af et stykke musik🙂Hvis ikke du har prøvet, så gør forsøget - lyt til "Strong enough" med Cher, "Paid my dues" med Anastacia, "Fuck dig" med Anna David - det kan være at det hjælper :o)
Knus og smil
tilføjet af

En dag...

En dag hvor du aller mindst venter det står den rigtige mand der - og så kaster du alt over bord igen - og du SKAL kaste alt over bord. 100% ALT!
Da jeg mødte min (nu ex)hustru havde jeg før haft et fantastisk forhold i 4-5 år med en kvinde jeg virkelig elskede, men af en eller anden besynderlig grund måtte jeg ud af det forhold (vi var forskellige steder i livet).
For at gøre historien kort - så gik jeg ned med flaget over at hun lod mig gå da jeg gik. Jeg var meget nede og ville ALDRIG give mig hen igen - sagde jeg/tænkte jeg.
4 måneder efter stod jeg på en cafe med en øl (og havde nok fået én for meget) - jeg var totalt "off guard" fordi jeg var ude med nogle at mine ikke så tjekkede bekendte - jeg havde ikke så tjekket tøj på (vi havde kørt go-cart i 2 timer!) - jeg havde sod i ansigtet og svedt i min trøje - alt ialt var jeg bare SLET IKKE motiveret til at score noget som helst. Jeg var der for at slappe af, og var vel på vej hjem.
Ind i lokalet trådte 2 høje flotte piger - og den ene sagde bare BANG i mit hjerte. Jeg MÅTTE tale med hende - og sjovt nok MÅTTE hun bare tale med mig. After vi talte sammen gav hun mig sit nummer. 2 år efter var vi gift - 4 år efter havde vi et barn - 6 år efter 2 børn - og var sammen i 12 år inden det gik galt.
Jeg smed bare ALT og ALLE FORBEHOLD for den pige - hun var "The one and only" - jeg var aldrig i tvivl. Det er da skønt at det kan lade sig gøre - og kan det lade sig gøre éen gang kan det lade sig gøre igen.
Find dig selv - så finder Mr.Right dig! Du skal bare huske at eksponere dig selv for det. Gå de steder hvor han ville komme, gør de ting du sætter pris på. Lad være med at bure dig inde med Dating-sites og ensomhed. Ud og mærk verden, så mærker verden dig.
tilføjet af

I will survive

er også et bud ( kan ikke huske kunstneren ).
Jeg ved det. Og med sommeren på spring lige om hjørnet, bliver det lettere.
At føle den smerte er vel også en måde, at mærke at man levet.
Mange knus og tanker tilbage til dig...min egen lidelsesfælle ;o)
tilføjet af

Hovedspring ud i det

gør jeg næppe foreløbig, men jeg ved godt at det sker en dag.
Selvfølgelig gør det det.
Jeg har endnu ikke buret mig inde og ikke gemt mig mere end et par timer af gangen under dynen ( det bliver sgu alligevel for ensomt og trist), så jeg ved der er håb for mig.
Datingsiderne, må alle de andre beholde...det er ikke mig - vil se, høre og føle mennesker. Bare ikke mænd for tiden.
Så min tid fyldes med knus, kram, latter og tårer og en masse kærlighed...fra veninder og familie.
Og det får mig igennem.
Ligenu tør jeg ikke...men al min logik siger at det gør jeg igen en dag.
Finder mine sandaler frem snart og bevæger mig ud...lidt mindre tung af vinter og kulde og med små spæde skridt ud i sommeren...og glæder mig over alt det andet jeg har. Og det er vel slet ikke så skidt endda.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.