Er jeg en ærlig borger?

Overførselsindkomst-modtagerne's kultur bygger på, at nyde fra staten, og føre et liv som de er istand til at varetage, inden de evt. kan komme ud i et job eller, hvis de er førtidspensionister, leve et så tåleligt liv som muligt, evt. med lidt uddannelse og anden intellektuel stimulering for at holde sig igang og få indhold i hverdagen.
Den borgerlige kultur bygger på arbejdet, der er grundlaget for borgerens stilling. Borgerskabets idealer er præget af streng moral. Hårdt arbejde og flid bliver sat højt. Streng opdragelse af børnene er vigtige midler til at sikre videreførelse af borgerfamiliens forretning og status.
I borgerkulturen bliver ødselhed bandlyst, men sparsommelighed værdsat. Fortjenester skal geninvesteres i virksomheden for at den kan vokse eller de skal anbringes i nye foretagender.
Ovenstående er citeret fra bogen "Store Linjer i Verdenshistorien" om borgerskabet, og er blevet tilrettet, så det passer mere til nutiden. Aristokratiet er f.eks. erstattet med overførselsindkomstmodtagere.
Jeg er psykisk syg. Jeg lider af skizofreni, angst, depression og fobier.
Jeg kan ikke magte et almindeligt arbejde og får førtidspension, ca. kr. 10.000 kr. udbetalt om måneden efter skat og før husleje og andre faste udgifter.
Jeg går på VUC og har støttelærer.
Jeg gør alt hvad jeg kan for, at tilegne mig så megen viden som muligt, og jeg vil så gerne ud i et skånejob og bruge den lille ubetydelige arbejdsevne jeg har, til at prøve at tjene bare NOGLE af mine egne penge selv. Altså, ekstra fortjeneste, som bygger på eget arbejde. Jeg tænker på at tjene ca. 500-2000 kr. før skat ekstra om måneden på et skånejob. Jeg vil nemlig gerne prøve hvordan det er, at gøre sig fortjent til nogle af livets goder.
Når der tales så meget om, at vi førtidspensionister skal fratages stemmeretten (jvf. debatten i sommerferien fra Konservativ Ungdoms hjemmeside), og når der tales så meget om, at vi er samfundsnassere, så bliver jeg så ked af det. Jeg føler mig mindre værd. Jeg er begyndt at tænke, at jeg måske slet ikke egner mig til at stemme. Måske egner jeg mig ikke til at leve. Eller også egner jeg mig kun til at være tigger eller underdanig og modtage vand, brød og et tæppe at sove på, af fonde. Måske er jeg slet ikke så meget værd, som de andre hårdtarbejdende statsborgere. Måske er jeg slet ikke en værdig borger. Måske er jeg slet ikke en borger, men en samfundsnasser.
Hvad mener i?

som alle andre. Du har bare flere udfordringer, end gennemsnitsdanskeren. Du skal ikke føle dig mindre værd. Vi er alle mennesker, og der er ingen der er mere eller mindre værd.
Jeg bliver helt ked af, at høre dig gøre den slags tanker, om dig selv.
Og - du er bestemt ikke nogen "samfundsnasser". Du har ikke bedt om de livsvilkår du har fået tildelt her i livet.
Det er godt, at du går på VUC (for din egen skyld)... Men, for Guds skyld, lad være med at klandre dig selv, for ting du ikke er herre over. Vi skal allesammen have lov til, at være her. Og, hvis nogen har brug for lidt ekstra støtte, af den ene eller anden grund, lever vi i et rigt land, hvor der er råd til at sørge for dette.

[s][l]

Hej psykisksyg
Heldigvis kan man ikke (og man bør ikke engang prøve) sætte tal på den menneskelige værdi, som alle mennesker har.
Så altså - du er præcis ligeså meget værd som menneske, end alle andre. Uanset indtægt og status!
Du snakker til gengæld om noget andet - at du ikke er i stand til at bidrage ligeså meget til velfærdssamfundet, som "normale" fuldtidsarbejdende mennesker.
Og det er jo 100% korrekt. Det kan du ikke!
Men det betyder jo ikke, at du er mindre værd som menneske.
Det er også helt naturligt, at man ikke kan stille ligeså mange krav, når man lever på andre folks "nåde", end hvis man var fuldstændig selvforsørgende.
Men heldigvis har vi jo så i Dk opstillet nogle kriterier for, hvad man har krav på - og man kan naturligvis så også stille de krav som modtager af de ydelser.
Helt uden ydmygt at takke, bukke og skrabe
Men det betyder stadig ikke, at du er mindre værd som menneske.
Og KU forslag skal du simpelthen springe op og falde ned på. Det er jo absurd, og de blev vist heller ikke taget særligt alvorligt.
Og lige til sidst:
En samfundsnasser er én der kan, men ikke vil. Ikke omvendt 😉

jeg får selv førtidspension jeg kom galt afsted på arbejdsmarkedet men havde jeg vidste at man blev så dårligt behandlet af systemet.
havde jeg ikke betale skat så kunne jeg hve forsørget mig selv
det var heller ikke staten der betalte for min operationen i Tyskland det var mit firma som jeg har arbejdet for at betale mig for at jeg kun kom til at gå igen
man skal vide at da jeg kom galt afsted var det sociale demokrater der bestemte her i landet

men du har jo en sygdom som gør, at du ikke er stærk og rask nok, til at have et arbejde på normale arbejdsvilkår og konservative krav som bygger på at tilhører eliten. Der er mange ondsindet og koldhjertet mennesker i det konservative miljø, som ikke respektere svage og psykisk syge mennesker ligesom Nazisterne, så stem aldrig på de konservative.
Måske kunne du få dig et skånejobs eller fleksjob, så du kan få et arbejde, som er tilpasset dine evner som du kan magte i forhold til din sygdom. Jeg arbejder selv 22 timer i fleksjob, pga. nogle psykiske problemer, så jeg kan arbejde på mine egne vilkår i eget tempo, som jeg kan holde til. Det er udmærket, og er da glad for at jeg stadig har fleksjobbet, da jeg læser at mange bliver fyret pga. finanskrisen og det er hellere ikke alle arbejdspladser som er rummelige.
Jeg synes selv at S eller SF er de bedste partier, som fortiden varetager de psykiske syge og andre syge borgers rettigheder og behandler dem med større værdighed. Poul Nyrup Rasmussen havde også en datter som var psykisk syg, så måske er han mest rummelig overfor de psykisk syge og andre borger som gerne vil arbejde i skåne eller fleksjob, og går mere op i medmenneskelighed, så måske skulle du stemme på et af disse partier til næste valg.
Du er ikke selv skyld i din sygdom, og synes det ville være super godt, hvis du kan få dig et job som er tilpasset dine vilkår.
Ønsker dig alt godt, og tænk ikke på de dumme tåber i KU, som ikke ved hvordan man behandler andre. Måske bliver de selv ramt af psykisk sygdom en dag, for det kan ramme dem.

for det første, at du er virkelig velformuleret af en skizofren at være. Det er helt utroligt! Jeg har lige været igennem WAIS testen og er selv pt i behandling i psykiatrien. Wauw! ;o)
For det andet, så misunder jeg dig næsten. Jeg er blevet erklæret ikke-psykotisk, hvilket betyder, at jeg fortsætter på mit studie og skal bidrage til samfundet på samme niveau som alle andre. Men én ting er hvad testen siger, en anden ting er, hvad jeg selv oplever. Jeg føler langt fra, jeg er i stand til at præstere det andre kan. Virkeligheden forekommer mig temmelig kedelig og jeg er næsten ved at dø ved tanken om, at jeg en dag skal arbejde som jurist. Jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.
Så nyd din situation i fulde drag og vid, at du bidrager med nøjagtigt ligeså meget som du skal. ;o)

det keder dig. Mon, ikke nogen anden vil have din plads i stedet? Og tror nu næppe, du for alvor ville ønske dig en psykose.

Ærlige, jeg håber og tror, at dit indlæg har ramt en del brugere her, som ofte er ekstremt grove og lede overfor andre, som de mener, ikke er dem selv ligeværdige. Måske fordi du rører nogle, får du nogle positive og fornuftige svar retur på dit indlæg, og de lede personer holder sig for en gang skyld væk. Herligt :- ).
For mig lyder dit indlæg virkeligt som om, at du har stort behov for at komme ud i selskab med andre mennesker, i en form for skånejob. Jeg synes derfor, at du skal gøre et mest ihærdigt forsøg på, at få din socialrådgiver til at lytte til dig, og til dine ønsker om at få et skånejob. Tag ikke et nej, uden at kæmpe videre, ank et evt. afslag.
Hvis du ikke kan få et skånejob, så prøv at tænke over, om du kan finde et fritids-arbejde, om ikke andet så nogle ganske få timer om ugen? Måske kan du så med tiden tage flere timer, eller prøve noget nyt?
Prøv at tænke mere over, hvad har gjort, at du er syg? Er det overhovedet noget, som du selv er skyld i, eller er du blot uheldig ramt, som et utal af andre mennsker er det?
Der er INTET menneske på hele jorden, som ikke kan rammes sådan, at de ikke er istand til at tage vare på dem selv. Ulykker, sygdom, uheld og rigtigt meget andet kan gøre, at man på et split-sekund får ødelagt sin erhvervs-evne.
Enhver som tror, at de ikke selv kan rammes sådan, at de bliver totalt afhængige af andres hjælp og støtte, er MEST UBEGAVEDE, men også ekstremt usympatiske, når/fordi de end ikke har tænkt over, hvor sårbar ethvert menneske er.
Kun Gud afgør, om du er et ordentligt menneske, eller ej. Hvis du opfører dig rimeligt godt, og du har god samvittighed, fordi du ønsker det bedste - også for alle andre fremmede medmennesker, så tænk ikke på, hvad andre mennesker mener om dig.
Jeg har lavet en masse socialt arbejde, så jeg er godt erfaren med mennesker, som har forskellige handicaps, sygdom eller personlige problemer. Jeg har bl.a derfor god samvittighed, hvad end andre mener om min person.
Får du lyst, kan du læse lidt om mine oplevelser på hjemmsiden: http://www.magtkampen.dk
Held & lykke - du ærlige og ligeværdige medmenneske!
Kh
Johnny Lauritsen
Århus

Nej i princippet behøver jeg ikke det. Det har du da ganske ret i, men omstændighederne i mit liv, har gjort, at jeg bliver nødt til at tænke "fornuftigt", selv om det er en kraft-anstrengelse for mig i en grad, jeg ikke kan forklare på fem linier. ;o)
Selvfølgelig ønsker jeg ikke en psykose. Så har du fuldstændigt misforstået min pointe. Jeg mener at, det pres jeg føler ved at skulle præstere i overensstemmelse med omverden og de krav der stilles, er trådstarter fritaget for i en grad. Det synes jeg er et absolut privilegie, selv om jeg sagtens kan sætte mig ind i frustrationen over ikke at kunne yde det samme bidrag til samfundet som alle andre. Den dårlige samvittighed, over at modtage, uden at føle, at man gør ret meget til gengæld. Men nyd livet og vid, at du bidrager med det du skal! Min pointe...