Er dybt ulykkelig, langt indlæg...

Det virker meget uoverskueligt at skrive det her ned. Det føles som et forløb på 5 år som jeg skal have skrevet ned i ikke alt for små detaljer. Men alligevel skal der jo detaljer med, for at få meningen frem. I bund og grund sidder jeg fast. Jeg er dybt ulykkelig af hjertesorg og har været det i flere omgange. Her kommer min historie. (Det skal siges, at jeg er 23 år og har aldrig haft en kæreste)
Jeg er idrætskvinde. For 5½ år siden da jeg fyldte 18 blev jeg professionel inden for min sport på samme tid som min bedste veninde. Al t var så spændende. Jeg mødte herigennem en mand, som er 21 år ældre end mig, som jeg blev meget fascineret af. Ikke i forelskelsens tegn, men på venskabeligt plan. Han var skandinav og hjælper på mit hold. I og med han var skandinav, så kunne vi snakke samme sprog bland de andre udlændinge. Han var super rar og flink. Han var samtidig træne og kæreste til holdets helt store stjerne, som med tiden også blev min rigtig gode veninde. I dag min bedste veninde og vi taler om alt. Min dengang danske veninde stoppede forholdsvis hurtigt som professionel og pludselig stod jeg der og følte mig lidt alene. Men svenskeren som jeg var fascineret af tog sig af mig ved at vise interesse og ved at hjælpe mig med gode råd osv. Sådan var det i 2 år og jeg må da indrømme at fascinationen langsomt blev udviklet i maven til at handle lidt mere om følelser. Men det gik jo ikke, så jeg slog det hen. Jeg var under disse 2 år meget oppe og besøge de 2 svenskere og jeg begyndte at elske det af hele mig hjerte. At være der, få opmærksomhed, gode venner og gode minder. Undervejs blev han min træner og jeg var så stolt over at han ville hjælpe mig. I 2008 sker der dét, at han vælger at slå op med X. Hende som nu er min bedste veninde. Min bedste veninde bliver helt slået ud, men bliver fandenivoldsk og får et af de bedste sports år på længe fordi hun træner på sin vrede. I starten vidste jeg ikke noget. De ting jeg har ”set” har jeg valgt ikke at se. Alligevel så gik det langsomt op for mig, at han havde noget kørende med en australier som var på samme hold som os i det år. En australier (15 år yngre end ham), som er typen med silikonebabser og en rig farmand. En australier som han sine meninger og som køber sig frem i verden. En australier som helt generelt ikke er særig populær inden for vores sport. Jeg siger ikke dette, for at rakke ned på hende. Det er vitterligt den skinbarlige sandhed som folk tænker. Det år vi kørte sammen, der så hun ikke til min side førhen hun forstod, at ham svenskeren og jeg, vi var venner. Når jeg kigger tilbage, så har jeg forstået at hin forsøgte at købe mig med dyre gaver. Jeg får det helt dårligt af at tænke på, hvor naiv jeg var dengang. Langsomt faldt brikkerne i alle fald, og jeg blev småsur på ham. Samtidig, så havde jeg dengang meget mere at gøre med ham end min i dag bedste veninde. Og jeg hold så meget af ham… Midt på året ville han tilbage til X, rejste hjem og så gik det i skvadder igen. Han er sådan en mand, som er ret fej. Han kan ikke snakke om tingene og vil allerhelst fortie følsomme problemer væk. Det resulterede i, at min veninde blev edder ked af det igen, da han pludselig fortrød og rejste tilbage til australieren. Det ødelagde hende store sportslige mål det år. Hun var helt ødelagt, og tingene gik op for mig.
Dét år, vi jeg skyde på at de her 2 mennesker, Ham og australieren, gik til og fra hinanden 3-5 gange. Om vinteren rejste han til Australien for at prøve at bo med hende, men kom hjem efter en uge. Samtidigt, så havde han ikke noget hjem i sVerige, og boede stadig i kælderen hos X, i flere måneder. X er meget overskudsagtigt, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke fatter hvordan hun kunne holde d at have ham boede i hendes kælder og leve med ham til dagligt som ven. Men det kunne hun. De havde for resten været sammen i 15 år inden da og har vitterligt haft et eventyr af et liv sammen inden for denne her sport. De har været helt unikke. Men han kom hjem fra australien og hverdagen fortsatte. Han var CX og min træner. I foråret mødtes han med Australieren igen og BANg, så var de igen på hinanden. Og så ikke. Og så igen. Og så ikke…. Hele tiden… I og med jeg så ham som noget meget betydningsfuldt for mig, så blev jeg altid meget ked af det når de var sammen. Jeg kunne efterhåndne mærke det lige med det samme. De perioder hvor der er sammenm ænser han mig ikke og giver mig på ingen måde den opmærksomhed han plejer at give mig. Han blev nærmest ligeglad… Lyver for mig og er uærlig selvom jeg godt ved hvad han foretaget sig. Derimod, ligesåsnart de slår op igen, så er han på mig igen. Jeg ved godt, at man ikke skal vide alt om hinanden, men som ex. Kan jeg sige, at vi sæsonen 209 boede i samme hus, ham og mig og en 3 fyr. Vi boede i udlandet af praktiske årsager. Her kunne han helt pludselig forsvinde i en uge eller en weekend, uden at fortælle det. Og alle vidste, at jeg vidste det. Men han sagde ingenting. Han kunne da i det mindste sige, at han ikke kom hjem i et par dage…
I en af perioder det her år, så lagde han an på mig. Pludselig havnede vi i seng sammen. Og jeg var lykkelig. Jeg var forelsket. Det var nok noget, jeg inders inde havde villet længe. 2 dage efter siger han til mig, at det nok er bedst vi fortsætte med at være venner. Selvfølgelig tænker jeg. Manden er min ven, 21 år ældre end mig. Det andet går ikke… Alligevel, så havner vi de næste 2 års tid fra tid til anden i seng med hinanden. Vi er aldrig kæreste, jeg ved at jeg har følelser for ham som jeg ikke kan fortælle, da jeg godt ved, at det ikke går. Og at han nok ikke vil det samme. Selvom vi er gode venner og jeg er faktisk stensikker på, at han rigtig godt kan lide mig. Måske også mere end det. I samme periode så fortsætter han on/off med hende. OG hver gang bliver jeg lige ulykkelig. Jeg begynder at vise kløer når han er uærlig mod mig, men han bliver bare sur og siger det ikke er min business. Selvfølgelig så påvirker alt det her også min sportslige karriere. Når han gør mig ked af det så braser hele min verden sammen. Når han er god ved mig, så svæver jeg på en sky. Jeg præstere altså meget op og ned eftersom han bytter pige hver 3 måned… Australieren er altid en hemmelighed. Han snakker i alle fald aldrig om det og eftersom han ikke kan snakke følelser og eftersom vi aldrig har været et par, så kan jeg ikke udfritte ham om det. Han bliver bare sur og tvær…. Det ved jeg.
Efter Nytår skulle han være leder på mit hold. Men bryder fra dag 1 sin kontrakt. Katastrofe. Han rejser til australien uden at fortælle og jeg fortæller ham, at det kunne han FANDME godt have fortalt mig. Jeg skriver alle min følelser ned til ham, at jeg hader han altid forandre sig med hende i atmosfæren. Hvorfor kan han ikke bare være min ven uden at blive sådan der dum? Vi har ikke kontakt i 3 mån, og pludselig skriver han til mig som om alt var normalt. Jeg er kritisk overfor ham i starten, men det jeg havde håbet på skete og langsomt udviklede det sig til det gamle venskab. KUN VENSKAB VILLE JEG HAVE. Men det udviklede sig da han for første gang nogensinde sagde han var forelsket i mig. Og jeg smeltede. Han sagde ting, gjorde ting. Han gjorde mig smaskforelsket og ville at jeg skulle flytte op til ham i ”off” season. Samtidig med det her, så flytter X op til sin nye forlovede lang derfra. Meningen var, at jeg skulle overtage hendes lejlighed som ligger 1 minut fra hans. Jeg er lykkelig, indtil den dag på året næst vigtigste sports event, hvor han pludselig sender en email. Jeg kommer ikke i dag, jeg har brud for at være alene. Jeg skal på en rejse. JEG VIDSTE med det samme, at han var på vej til hende. Jeg skriver til ham og spørger, han svarer ikke. Jeg spørger X som han kontakt til ham, som fortæller at min fornemmelse er ret. Jeg går her til bekendelse overfor min veninde og hun hører hele sandheden om mig og ham. Hun bliver sur og synes han er et svin. Lisså stort et svin som han var overfor hende dengang. Det bunder ud i, at jeg kalder ham et torsk og han får hele møllen. På mail. Man kan jo ikke snakke med ham,… Jeg fortæller ham alt og at det denne gang er SÅ meget værre fordi han havde indledt et forhold til mig. Jeg vrider ud alle mine bitre tanker, al min vrede, al min sort al min skuffelse. Og han undskylder. Han svarer på min kilometerlang email med 3 linjer. Men han undskylder og siger han altid har ville mig noget ondt. Og han forklarer med de ord han kan .
Jeg tror på ham. Jeg tror vitterligt på, at han ikke vil mig noget ondt. Jeg tror han er i mega krise og ikke ved hvad han vil. Han har forsøgt med denne her australier 117 gange nu, og hver gang så går det galt. Alligevel vender han tilbage. Hvorfor anvender han mig som reserve? Jeg som hellere end gerne bare gerne vi have ham som den ven han er? Alle de gode oplevelser, minder og sjove stunder. Alt det gode vi har som matcher hinanden. Hvorfor ødelægge det ved at ha sex med mig og sige han er forelsket, hvis han ikke mener det oprigtigt? Troede han, at han mente det? Hvordan hænger det sammen?? Han undskyldte i alle fald på sin egen kluntede måde.
Det her udmunder i, at jeg stopper min karriere en måned inden mit livs store VM. Jeg stopper. 2 måneder efter han rejste, ser jeg har til det her VM hvor jeg er som tilskuer. Det gør ondt. På konkurrencens sidste dag sms’er jeg ham og siger jeg vil ses og snakke om tingene. Han svarer ikke. Derimod får jeg af vide af mine venner, at australieren skal med ham til sverige efter VM. Og dum som jeg er, så følger jeg astralierens liv på hende twitter. Dagen efter VM tager jeg på højskole, og den dag jeg kan se hun rejser hjem til australien igen, uden ham, (10 dage efter) SÅ skriver han igen… Nu er han alene. Jeg ved ikke hva der er sket, men han har valgt at ikke rejse med hende og være med hende på hendes hold. Han vil være på et herrehold. Det andet går ikke. OG så bliver hun sur…
For 120 gang slår de op og så svarer han mig 10 dage efter min sms. Jeg sprørger ham hvorfor det taget så lang tid at svare, hvis han vil være min ven. Han sagde han havde glemt det. Han ved ikke, at JEG ved ALT hvad der er sket og jeg siger han er fuld af lort… Men inderst inde, så brænder jeg for, at have kontakt med ham. I alle fald som ven. Langsomt, så prøver jeg igen, tilgiver ham. Forklare ham hvordan jeg har det og jeg tror han fatter. Jeg forklare ham, at jeg elsker ham men at det ikke er godt, da han ikke elsker mig på samme måde. Hans svar er kluntede, men søde og vi skal være venner. I løbet af vinteren ender vi i sengen igen, EN gang… Og venskabet bliver mere end det og jeg konfrontere ham med det. Han siger jeg er negativ når jeg siger det ikke er smart. MÆND! Langsomt så får jeg ham til at fatte, at det ikke går det her, når jeg føler mere for ham end for mig. Han siger han aldrig har lovet mig noget og jeg siger sandt, men så skal vi bare være normale venner. Han siger til mig, at han ikke ved om han vil v ære mere end venner… OG jeg tænker mig.. ARGGHHH…. Midt i det hele, så opdager jeg, at jeg er gravid. GRAVID!! Og han er sød og rar og er urolig for mig. Han spørger hvad jeg vil op accepterer abort. Et eller andet sted vil han gerne have barn, men nok ikk lige på det vilkår. Jeg får abort.. Og ingen ved det udover min veninde. Min veninder er den bedste støtte.
Han er meget ivrig over, at jeg skal komme op efter jul. Det gør jeg. Her fortæller han mig, at jeg havde ret, vi skulle ikk være et par og kun venner. Men at han rigtig gerne vil være min ven. Jeg fornemmer, at han er meget på telefonen og jeg fornemmer med det samme, at han er i hendes verden igen. Jeg spørger ham, ganske rigtig. De har kontakt. Og skal ses.
Jeg ender 3 dage i tudeland og i starten er han rar og forstående. Men til sidst bliver han irriteret. Hvad havde han regnet med?? At jeg ville være glad og kunne opføre mig som den normale positvie glade pige jeg er???? Dagene efter er jeg hos min veninde og jeg beslutter at jeg vil forsøge at være hans ven og accepterer hans valg. Han lover mig, at han vil være min ven og ikke vil forandre sig igen. Jeg tvivler. Men må lade tvivlen komme til gode. Vi har telefonkontakt. Han rejser til Australien med arbejdet. Vi har kontakt. Han åbner oven i købet op for følelserne igen og giver mig håb. Tror I jeg bliver forvirret????
En dag græd han ligefrem i telefonen og fortalte om at han ikke vidste hvad han ville og at det han altid har elsket ikke er sjovt mere. At det føles som om, at han ikk har et liv… Jeg er sød og rar og støtter ham. De var virkelig et chok for mig at der pludselig blev prikket hul på ham sådan der. Han er den sidst ejg skulle forvente gråd fra!!! Han er totalt STENMAND når det gælder følelser….
Pludselig bliver han stille down under. Jeg fornemmer, at nu ses de. 3 dages tavshed og han sms’er mig, at han er forvirret og bliver i australien i en periode. Han sms’er når han ved mere.. SMS’er!! Nu har jeg ikke hørt fra ham i en uge og han beviser at han ikk er normal. Normalt ville han jo skrive til mig…
Det værste er, at jeg bliver ved med at holde fast i ham. Tænke på ham Håbe. Selvom jeg godt ved det ikke skal være sådan. Jeg er dybt ulykkelig og ønsker helet iden at han skriver. Kommer hjem igen og begynder et nyt liv hjemme i sverige i stdet for hele tiden at være på farten. Finde en pige. Få et job. Skaffe en fremtid som ikke er inde for den sport på samme måde som den har været i hele hans liv…
Han er jo i bund og grund et dejligt menneske, som har det svært - han kan ikke selv gøre for det... Han er virkelig dejlig når han ikke er underlig. Fantastisk…
Samtidig er han jo et stort svin overfor mig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skak gøre. Jeg er lige nu i en periode af mit liv, hvor det hele går i stå. Jeg skal starte udd. Til efteråret. Det er vinter og tråt. Jeg har ingen pengem bor st adig hjemme fordi min sport ikke har skaffet mig penge. Jeg har et job, men er slet ikke inde i hverdagen endnu. Jeg føler mig deprimeret og ulykkeligt forelsket…
Hvornår skriver han igen? Gentager historien sig?
Jeg har skrevet alt det her ned og det føles som en roman. Alligevel føler jeg ikke, at jeg får alle mine tanker ud. Alle mine detaljer. Al min skuffelse og vrede. Al min godhed… Jeg har lavet en liste, der er så mange bi ting som der skal med i historien!
Ulemper
- Han bagtaler mig overfor X. X fortæller alt til mig.
- Han er rigtig mange gange uærlig mod mig eller fortier sandheden
- Han lader mig tro han vil noget med mig, og så dropper han mig når australieren er i atmosfæren
- Han ødelagde mig i min idræt ved at ødelægge hele min tro på alt godt
- Han har ødelagt meget i min selvtillid
- Han sagde han var forelsket, og så stak endnu engang af til australieren. Samme dag som Samme dag som en vigtig sportsevent hvor jeg totalt fuckede up.
- Han anvender mig som reservepige og han forstår ikke hvad det gør ved mig.
- Han bliver sur hvis jeg er ked af det i mere end en dag
- Han siger han vil være min ven, men når HUN er inde i billedet, så sms'er eller ringer han ikke.
- Jeg vil ikke være hans SMS hemmelige ven som ikke ses. Speciellt ikke når det kun passer ham. Specielt ikke når han kun tar kontakt til mig når de 2 fucker det op.
- Han er gammel
- Hvad hjælper det mig, at han vil hjælpe mig når han fucker det op efter 3 mån gang på gang.
- Når han ikke vil opnå noget, er han grådig. Solgte fx. Noget som tilhørte mig. MIG!!
- Overlod mig til en træner i en periode som var pisse dårlig. Så slog de op, og han var min træner igen.
- Han ødelægger mig ved at "vende tilbage" gang på gang på gang og jeg er dum nok til at tage imod.
- Alt det dumme han gjorde mos X.
- Han tror på HENDE australieren når hun lyver om mig og siger dumme ting. I stedet for at høre på hvad jeg siger. Han tror på alt hun siger når bare hun bilder ham det ind. Han tror på hende og er blind!
- Han er ikke til at regne med, ombestemmer sig hele tiden. Krise for ham. Han tør ikke springe ud af sprotsverden. Tiden løber fra ham.
Han er fej. Tarvelig.

Fordele
- Han er rar
- Charmerende
- God ved mig når austrlieren ikke er i afmosfæren
- Han er sjov
- Mange gode minder
- Han har været min mentor fordi han gerne ville det
- Han har lært mig meget
- Alt det onde han gør ved mig, er jeg overbevist om at han ikke gør for at skade mig.
- Han er opmærksom når han vil det. Interesserer sig for mig. Ellers er han dum i hovedet når hun er i nærheden.
- Jeg er forelsket.. Elsker ham
- Når han hjælper, gør han det ordenligt.
- Ildsjæl når han er motiveret.
- Han har gjort meget for mig.
- Han har været min ven og givet mig mange gode oplevelser.
Han gør mig så glad. Er som gladet når jeg er hos ham og hun ikke er i billedet. Vi har det godt sammen.
Åhh gud. Er jeg totalt langt ude?????
Hilsen en ulykkelig pige som står stille i livet 

Du spørger om du er langt ude? Det nemmeste ville være at svare JA - men det er ikke dig der er langt ude det er jo HAM - men du har jo INGEN erfaringer med forhold/kærlighed, så ALT hvad du kender til følelser, kærlighed komemr jo fra HAM - så vær gang du får påmindelser om kærlighed osv, så vil du automatisk tænke på ham.
Du bliver jo nødt til at indrømme overfor dig selv, at det ikke kan ELLER SKAL blive jer 2, og det nytter jo ikke noget du stopper dit eget liv, for en eventyrsfantasi, som OVERHOVEDET ikke er realistisk.
Ja, i har mange super fantastiske minder sammen - men i har ligeså mange skuffelser ikke? Og han vil jo blive VED med at skuffe dig.
Hvis jeg siger du skal glemme ham, så vil du ikke tage det seriøst, så jeg vil hellere prøve på en anden måde.
DET du skal gøre er at få styr på dit EGET liv, du skal ikke lukke dig i og stalke "hans piger" og hele tiden tænke på hvornår hører jeg fra ham, har vi måske en chance, hvordan kan det fungere osv osv osv.
Kig på dit eget liv, tænk på hvad du vil - når du på et tidspunkt bliver glad og tilfreds med dit liv, så har du slet ikke det samme behov for ham, for en del af de du tror er følelser for ham er jo i princippet bare ANDRE ting du er ulykkelig over, som du kan projekterer over på ham som en form for savn og følelser... MEN DET ER DET IKKE! Så rigtig meget af det du TROR du føler er jo en fantasi, når det kommer til stykket.
Men du er jo en MEGET detalje orienteret pige, så måske er det fint du skriver lange breve og får bearbejdet tingene, men jeg håber også du får snakket RIGTIG meget med dine veninder om det 😉
Men når alt kommer til alt - hvad er det så du vil med ham❓Vil du have ham ALENE - giftes og have børn? Har du overhovedet en plan med alle de følelser som du har i maven? Det vil jeg rigtig gerne høre om 🙂
[sun]

Hej Elway, tak for di svar og at du gav dig tiden til at læse min roman.

Dit spørgsmål til hvad jeg vil med han? Egentlig, så ønkser jeg bare at det kunnevære som før. At vi bare er venner. Det har jeg også sagt til ham. Han ved at jeg elsker ham, men han ved også at jeg gerne vil være hans ven. Historien viser bare, at når han er med med austrlieren, så kan jeg mærke det helt ned i storetået på ham. Enten er han underlig eller også hører jeg ikek fra ham i uger til måneder. Lige pt irriterer det mig mest, at vi snakekde om det lige inden han tog afsted sidste gang. Og han lovede at han ikke ville blive underlig og at han virkelig ville være min ven fordi jeg betyder meget for ham... Men nu? Nu har jeg ikke hørt fra ham i en uge... Og så er han jo total dum i h ovedet at han ikke fatter situationen. Jeg ved godt, at han og jeg med børn osv er langt ude... Men jeg kan jo lide manden. Og kan ikke forlige mig med tanken om ikke at i det mindste være venner. Vi har så meget sammen...
Så næste gang han kontakter mig, hvad så? JEg sidder bare og spekulere på det bedste svar. JEg ville ønkse jeg kunen være ligeglad og bede ham om ikke at kontakte mig. Men ejg tror ikk jeg kan når det kommer til stykket. JEg kan lade som om jeg er ligeglad i et stykke tid men... Tror ik det holder
Og samtidig vil jeg at han skal være lykkelig. Men jeg håber også at de 2 sammen går op i hat og briller igen. Jeg føler mig som et skidt menneske... Men jeg hader tanken om de 2. Det giver mig mindreværdskomplekser at jeg skal føle mig som en reserve der kun er god nok når han har brug for en... Selvom jeg ikke tror han tænker sådan. ARHH!!
Men det der med at få styr på livet. Det er jeg igang med. JEg har fået et job, som er ok. Ikke vildt spændende, men det er kun indtil jeg skal starte på en uddannelse til elfterået som jeg håber at komme ind på. Samtidig har jeg søgt et Sommerjob i astrid lindgrens verden til sommer som jeg virkelig håber at få. det ville gøre mig så glad og en ny måde at møde nye mennesker langt væk fra sporten. Jeg søger også lejlighed, så lige nu sker der en masse i fremtiden. Men samtidig går tiden bare mega langsomt fordi ejg ikke føler der sker en skid og jeg kan kun tænke på ham selvom jeg prøver at fylde mit hovede med andet. OG uanset hvad, så kan jeg ikke undgå at høre et pip om netop ham i den verden jeg befinder mig i...
Jeg vil bare gerne ha' kontakten. Og respekten fra ham. Det so mer så svært er, at jeg er sikker på han kan lide mig og vil være min ven på et eller anndet plan. Samtidig med at han ikke har tid til mig, når hun er i hans hverdag. I virkeligheden tror jeg han har det ad helved til og er i krise... Det her har for mig holdt på i 3 år, følelsesmæssige op og nedture og det bryder mig totalt ned. Selvom jeg godt ved, at jeg selv er skyld i det, da jeg holder fast i ham.

Hej Trissan
Når du siger du BARE vil være hans ven - er det så sandheden, hvis du skal være ærlig? Eller er det bare for at holde fast i det mindste håb om mere? Du bliver jo nødt til at være ærlig overfor dig selv, hvis du skal have en chance for at for et overblik.
1. HVAD vil du?
2. HVAD er realistisk?
Med de 2 punkter, så har du en chance for at få styr på det rod de sidste mange år har bragt dig.
Synes faktisk heller ikke du svarer helt klart på mit spørgsmål om punkt 1 - det er sådan lidt la la la agtig 😉
Så jeg spørg igen: HVIS DET HELE VAR OP TIL DIG! hvad vil du med ham?
Det er super fedt at høre du involverer dig med andre mennesker uden for sporten - hvad er det i øvrigt for en sport? og super med jobbet, selvom det ikke er ophidsende.. Hvor bor du i landet hvis jeg må spørge? Mere i forhold til boligmuligheder osv.
Med din historier, og jeres lukkede verden, så kan jeg godt forstå du har det svært, så det er i hvert fald ikke noget galt med dig eller dine følelser, men du har desværre bare udviklet dem overfor en fyr som TYDELIGVIS ikke har styr på sig selv, eller sit eget liv.
[f]

en horebuk!(at han er sød,og har gode egenskaber oveni sit stragetegiske fifleri gør sistautionen ondt værre-regn ikke med han tager ansvar!I indbyder(i hans øjne)til det,og I er nødt til, at sætte grænsen selv for en mand som man,men i sidste ende ved du, at så går han bare videre,og videre, ellers er der altid escort)i sagens natur(vil ikke ind på min avancerede fortid)det er ikke, så avanceret endda-du mangler selvrespekt tøs!
du fortaber dig i ham!men hvis det virkelig er,så?
hvor ville han være hvis du kommer ud for noget alvorligt,traumatisk fx.hvor meget værd er han(er selv til de lidt ældre-skal nævnes)var selv sent ude med kærester, som 19 årig,og fndt først den store ægte i en alder af 23-nu bliver du nok sur,og jeg forstår dig godt, men bliver fandeme oz rasende, af at læse din text-giv ham igen af samme mønt søster!
det er på tide du tager dit liv tilbage-i din besættelse af ham(er du blind for al resten ælivet har, at byde på)hvorfor lader du en mand i midtvejskrise stjæle din tid?
(hvis du lider,og bliver ulykkeligt under det!)
Lad vær med, at tage ham SERIØST!
han fortjener ikke-hvad han ikke selv kan give
Han er, og blir en hvalp!i det skriver

1. Med de følelser her, så ville jeg nok gerne have et forhold. Han er den eneste jeg har haft følelser for på den her måde. Jeg ved ik om jeg er kræsen eller hvad det er. Måske har jeg bare altid forkuseret så meget på min sport, at jeg har haft tunnelsyn. JEg ser ok ud og synes selv jeg e ren sød og ordentlig pige. Når det så er sagt, så ved jeg godt, at deet nok er en illusion der ike vil holde. Derfor mener jeg oprigtigt, at jeg gerne vil være hans ven. Selvom jeg ved det blir svært. Nogen gange tænker jeg ,at jeg også kunne være hans "lillesøster"... Så er der i alle fald ingen piger som kan brokke sig over hans venskab med mig... Vil gerne ha ham i mit liv som ven. Samtidig generer det mig, at han behandler mig som han gør. Er det en ven værd? Er jeg ikke mere værd??
2. Realistisk? Hvis jeg sluger min stolthed, så er det vel realistisk?
Mht. Sporten kan jeg ikke fortælle hvilken sport det er. Så ville jeg afsløre mig selv temmelig meget. Lille verden du ved! :-)
Jeg bor i Nordsjælland!

Du er ude og skide - og det er på tide du vågner op! :)
1. Du vil helst have et forhold - men kan godt NØJES med at være venner? NEJ, du kan ej! Du har låst dig selv fast, og du kan blive VED med at køre i den rille resten af dit LIV! Er det så DET værd? NEJ - det er EJ!
2. Mente HVAD tror du der er realistisk med dig og ham? du har ALLE de her drømme, men hvilke nogle af dem TROR du kan blive en realitet?

Jeg vil bare gerne være hans ven. Og ønsker han kan blive klar over hans egne handlinger. At han skall repektere mig og ikke tage mig for givet.
Det vil jeg.
Men jeg må vel bare ignorere ham... Jeg skal i alle fall ikke gøre noget, må vel vente og se hvad der sker. Men lige pludselig, så står han er igen. Er 98% sikker... Og så skal jeg være så kold som jeg kan være. Og i øvrigt leve mit eget liv..
Det er bare så pokkers hårdt og jeg render rundt med en kæmpe klump i amven uafbrudt.... Jeg mener virkelig jeg elsker ham. Måske mest som ven i sidste ende. Men det kan man vel også godt...

Det FØRSTE du skal det er at indse at der er ikke noget at bygge på for jer 2 - i kan være venner (i bedste fald) som ses 1-2-3 gange om året, og that´s it!
Men du skal give slip på din fantasi - og grunden til jeg siger det er en fantasi er at du allerede har forventninger om han skal lave sig om osv.. IKKE realistisk.. Du lever i en DRØM om hvor fantastisk det KAN være, men du ved godt (i din mave) at det ikke er virkeligheden, og det er DEN du skal vågne op til...
Du behøver ikke ignorerer ham - du skal bare INDSE virkeligheden... og lade være med at låse dig selv fast i den skide drøm.

ved godt det er sandt. Får bare så ondt i maven ved tanken om at slippe alt det som har været det bedste i mit liv. For det var det, lige indtil alt sammen blev noget rod... Og nu sidder jeg og skal starte forfra. jeg har knapt nogen venner i danmark heller, fordi jeg har levet udenlands i 6 år...

Se nu indrømmer du jo selv det IKKE KUN har noget med ham at gøre, men tanken om at slippe alt det du HAR haft og frygten for at skulle stable et nyt liv på benene...
SØDE Trissan - du har ALLE de chancer og muligheder i livet du har brug for 😉 MEN det kan godt være du måske skulle få noget hjælp til at få snakket tingene igennem osv.. Men det er vel også derfor du har startet op med at skrive til en Parterapeut...
Du må altså godt skrive på min mail hvis du får lyst - også hvis du bare skal af med nogle aggressioner - jeg kan godt klare det.. hehe
[f]

Kære Trissan
Den mand er en slags"player", manipulerende type mand, man ved aldrig hvor man har dem, de er desktuktive, energisugende, og de kan normalt ikke lide kvinder, kvinder for dem er en slags legetøj, som booster deres ego, de er forelsket i sig selv og ligeglade med ens følelser, de tænker kun på sig selv , meget uansvarlige og løber fra deres handlinger, de plejer at være charmerende, og de er meget overbevisende, især når de snakker....., du lyder som en smart pige, hold dig langt væk fra disse type mænd!
Held og lykke:)

Gud hvor jeg syns det er hårdt. Jeg ved I har ret, men mine tanker er bare dér hele tiden

Synes du har brugt overvældende lang tid på ham, mens han er mere letlevende,og flyvsk selv,og pas på med, at lægge for meget energi i det her(tror du skal tage fri fra ham)
så du ikke ender skadet,der kan være mange grunde til hans adfærd(oplevelser,fortid,erfaring er han ikke foruden!)
og selv hvis du fik ham?
han lyder ikke ligefrem, som den monogame type?(vil du pauses,sættes på stand-bye,gå i uvished?tænk dig godt om)
tror du risikerer mere,end du på nuværende tidspunkt aner på hans type,og med tiden vil du nærmere forsøge på, at undgå denne type(risikoen for, at du kommer til, at møde en hel del stykker af hans støbning er overhængende(selv den sødeste!den du troede det mindst om kan overraske dig!)men ham her har du tydet)
ingen "prinsessedrømme" her-du virker desuden, som en meget fornuftig pige-sæt grænser!
følelser lyder til, at være noget som skræmmer manden-men de er dine

Ja! Følelser skræmmer manden. Han kan slet ikke håndtere dem. Her på det sidste har jeg bare fået lidt mere frem i ham. Prikket hul på ham. Inden han rejste brød han virkelig helt sammen. Jeg tror han var bange for, at hende australieren i sidste ende ville ligge ham på kold is. Jeg tror han var usikker på, om hun bara var en flugtvej ud af hans hverdag.e
Igår skrev jeg en email til ham. Jeg er i besiddelse af noget af hans som skulle sælges. Det solgte jeg forleden og sendt blot en mail for at meddele ham at det var solgt og jeg ville overføre penge. Desuden skrev jeg, at det ikke var meget han lod høre fra sig, som han lovede han ville gøre som den ven han var. Jeg skrev, at jeg håbede han var frisk og glad. Det har han ikke svaret på endnu...
Anyways... Er ked af at indrømme det, men noget der måske midlertidigt skulle gøre mig mere "glad" er, en vished om, at de 2 ikke bliver et par. Jeg ved det er dårlig stil, men det er den følelse der sidder i kroppen. Jeg øsnker at jeg kunne være en flue på væggen. Det giver mig samtidig den mulighed, at ligge ham på kold is når han vil i kontakt med mig igen. Så kan han måske forstå, at man ikke skal opføre sig sådan. Det ønsker jeg for alt i verden at han lærer og indser. Ellers for han det svært fremover. De har over 4 år slået op 20 gange med mellemmrum.
Hvad tror I.. Holder det?? Selvom det ikke har så meget med MIG at gøre, så fylder det i min hverdag. Jeg kan ikke sove om natten mere. Vågner bare kl 3 og starter spekulationerne. Kærlighed gør blind. Indtil den første forelskelse tager af. Men de har holdt på i 4 år... Kan det ende lykkeligt? De er et totalt uortodoks par.
Det her er ikke at bruge tid på mig selv. Jeg ved det. Men det er på en måde noget der giver mig ro. Tanken om, at han en dag forsdtå hvad han har mistet i mig ved at være så tarvelig og fej.
Og jeg står fast på, at jeg rigtig gerne vil være hans ven. Men det blir så ambivilant for mig, at holde fast i en ven der udnytter mig efter forgodtbefindede. JEg er ikke i tvivl om, at han er i dyb krise. Det er måske også derfor, jeg har så ondt af ham. Og mig selv...
Og jeg ved godt, at vi ikke skal være et par. Den er feset ind. Men jeg holder alligevel af ham. Jeg prøver at tvinge mig selv til at glemme. Men det hele drejer sig om ham.
Undskylder at jeg lyder så forvirret...

Jeg er klar til at glemme ham og kommer fri af sommerfuglene (tror jeg nok, jeg vil det i alle fald), så vi kan blive venner. Men så længe de 2 er et par, så kan vi ikke være venner. Det viser han. Hans australiertøs hader mig. Hun hader at han giver mig opmærksomhed... Og jeg hader hende. Indirekte pga den påvirkning hun har på ham, men også for alt det lort hun render og lavet i hverdagen mod andra mennesker. Australieren ved til gengæld ikke hvad jeg ved. Hun ved ikke hvad han render og laver når de er adskildt. For så er han på mig...
Jeg ved I alle sammen har ret. Sorgen over måske aldrig at kunne grine med ham igen, den gør mig bare rigtig ilde til mode. Måske har jeg det ikke sådan om 3 måneder. Måske er jeg ligeglad. Men det er jeg ikke lige nu. Derfor håber jeg inderligt, at de 2 slår op igen og holder det derved. Bare så jeg får ro i maven og i det mindste ser muligheden for, at mine sommerfugle går væk, at jeg kan få et venskabeligt forhodl til ham igen og ti lat jeg kan give han et ordentligt los i røven hvis han prøver på noget igen. Han er ikke et skidt menneske. Han er vist bare lidt uintelligent når det gælder følelserr....

til, at magte ham?
hvis han bliver ved, at svigte?
kan godt se du ligger dybt begravet her i dine følelser for ham, og vi lever for, at lære, men tab ikke dig selv i forsøget, er det eneste råd jeg kan fremstå med nu
-du virker stålsat på, at det er ham du vil
krydser fingre for dig,og held i din kærlighed til ham
håber han forbedrer sig,og gengælder de følelser du går, og bær på!
mirakler kan ske-forbliv stærk!

hun er bange,og usikker på sig selv,ellers var hun ligeglad,og øjnene op!
han skal ikke føle sig for sikker,og tilbedt
af dig(oppuster hans ego,det er en bjørnetjeneste for dig selv)
men igen!
vil ikke rådgive mer
måske er du nødt til, at gå gennem det her!
har været der selv,og betalt prisen,men
det er en lærerig pris, og jeg er selv menneskelig(med mine fejl,og mangler)
måske er du hans lektie!

Han lever et liv, hvor han er nødt til at være tæt på unge kvinder, som konstant bager på ham, fordi det er hans arbejde.
Han er ingen don Juan, fordi det tog så lang tid, inden I endte i sengen. Når man er så tæt sammen, vil der før eller siden komme et tidspunkt, hvor stemningen bliver erotisk - simpelthen fordi naturen kalder. Man kan jo ikke komme uden om, at tiltrækningen mellem mand/kvinde også er en biologisk drift, som alle har.
Normalt undgår man at det udvikler sig ved at holde en vis afstand til det modsatte køn, hvis man har en "kone", men det kan han jo ikke på grund af hans arbejde. Det er vel også grunden til, at han ikke er blevet gift.
Jeg kan godt forstå, hvordan han overvejede, at skifte til at træne mænd, som ikke bager på ham, men kun vil være kammerater.
Jeg kan også godt forstå dig, og det der med "kun" at være nære venner mellem mænd og kvinder er altså meget svært for alle.
Elway mener, at det ikke er dig, der er langt ude - men HAM - og det er noget sludder, for I opfører jer alle sammen ret ens.

Han lever et liv, hvor han er nødt til at være tæt på unge kvinder, som konstant bager på ham, fordi det er hans arbejde.
Han er ingen don Juan, fordi det tog så lang tid, inden I endte i sengen. Når man er så tæt sammen, vil der før eller siden komme et tidspunkt, hvor stemningen bliver erotisk - simpelthen fordi naturen kalder. Man kan jo ikke komme uden om, at tiltrækningen mellem mand/kvinde også er en biologisk drift, som alle har.
Normalt undgår man at det udvikler sig ved at holde en vis afstand til det modsatte køn, hvis man har en "kone", men det kan han jo ikke på grund af hans arbejde. Det er vel også grunden til, at han ikke er blevet gift.
Jeg kan godt forstå, hvordan han overvejede, at skifte til at træne mænd, som ikke bager på ham, men kun vil være kammerater.
Jeg kan også godt forstå dig, og det der med "kun" at være nære venner mellem mænd og kvinder er altså meget svært for alle.

I halvfjerdserne holdte mange piger jo bladet Min Hest, og hest, og da fandt man jo meget hurtigt ud af at man også skulle blive noget inde for det med ridning, da de jo allesammen mistede deres hjerte, blandt andet, til ridelaeren som de alle var foreslkede i, og efterhånden som moden skiftede skiftede man selv, men at skulle skifte til at traene mandfolk vil jeg meget have mig frabedt, da de jo også kan få underlige tanker. 😖

Hej
Tak for din lange mail.
Ja det er en svær situation du er i.
Der er flere sider af den her sag. Du skal finde ud af om du kan leve med en mand der har sådan en erhverv. Det hele afhænger af dit selvværd. Hvis du hele tiden er bange, irriteret og utryg, så er det ikke den rigtige mand du har valgt.
Om man kan være venner med den modsatte køn, så er svaret meget konkret nej. Man kan ikke være ægte venner uden at på tidspunkt vil der komme nogle følelser i knibe, eller der har været nogle følelser i knibe.
Det lyder som om du skal videre i livet mens du stadig er ung:)
De bedste hilsner fra mig