6tilføjet af

Er DF Socialdemokratiets arvtager?

I den nærmeste fremtid er der mange DF-vælgere, som kan takke Pia for en utryg tilværelse med ringe dagpengedækning, når de bliver fyret som hjemmehjælpere (eller hvad det måtte være) på grund af nedskæringerne.
Pia Kjærsgaard kalder selv Dansk Folkeparti for ”den lille mands parti” og som ”Socialdemokratiets naturlige arvtager”.
Så er det sært, at hun af og til lyder værre end et medlem af dansk arbejdsgiverforening. Hun skriver f.eks. i sit ugebrev, at fagbevægelsen vil blæse på lønmodtagerne, men det tydeligvis er hende selv, som blæser på fagbevægelsens medlemmer.

Konen må jo være dum som en gås, når hun kalder DF for ”den lille mands parti” og som ”Socialdemokratiets naturlige arvtager” - og så foreslår - og sammen med regeringen gennemfører, at halvere den dagpengeperiode, som fagbevægelsen har kæmpet for i så mange år og opnået med så megen møje. Det gælder selvsagt også de hjemmehjælpere, som hun engang for meget længe siden var en af.
Hun har helt mistet fornemmelsen for, hvad der er vigtigt for at hjemmehjælperne - og andre som ikke har en millionindkomst som hun selv har - kan få lidt tryghed i tilværelsen ved at være sikret dagpenge, hvis de bliver fyret i en af de sparerunder, som DF netop har gjort muligt med sine stemmer i folketinget.
tilføjet af

Hun har ret mht fagbevægelsen

Hvis den LO...top er så ked af den indgåede aftale kunne de forlængst havde fremsat forslag om en anden løsning. Men nej, lad os alle bede øhh brokke os.
Det er en tam ledelse i LO. Der må jeg give Dennis Knudsen ret. De har lavet et selvmål. Jeg synes forresten det er fint fagbevægelsen nu skal til at yde noget for sin sovepude=urimeligt høje kontingenter. For hvis medlemskabet berettiger til de høje priser bør det jo ikke være noget problem og da slet ikke skabe medlemsflugt. ;o)
DF er dog heller ikke særligt konstruktive. Men det har de aldrig været. Så intet nyt under solen :o)
tilføjet af

Mit gæt:

Frem for at ramme mange lidt valgte man så at ramme få hårdt.
Kjærsgård forventer lavere ledighed i de kommende år. Hun har derfor ment, at da der alligevel ikke er mange, der dumper ud af dagpengesystemet - og heller ikke så mange endda, som er ledige mere end 2 år - var det et sted, hvor man kunne spare uden at ramme alt for mange vælgere.
Fastfrøs man derimod dagpengene, ville man ramme alle de mange, der er ledige lige nu og her.
Ligesom i tilfældet med børnechecken valgte man at gå benhårdt efter en lille minoritet i stedet for at fordele regningen på mange.

Kjærsgård har bare overset, at selvom få dumper ud af dagpengesystemet, er rigtig mange bange for at dumpe ud.
Hun har også overset, at de økonomiske vurderinger fra forskellige kloge hoveder har været så forvirrende i det senere år, at ingen rigtigt tror på skriget efter arbejdskraft, før de faktisk hører det!!
Men jeg vil vædde med, at langt de fleste ledige hellere vil "fastfryses," end de vil miste 2 års økonomisk vished over night.
Måske har DF endda overset en halvglemt solidaritetsfølelse i befolkningen, som nok synes, at man skal yde sit. Men ikke nødvendigvis kan lide, at fanden tager de sidste.
Hvem skulle nu have troet det🙂
tilføjet af

Hvordan skulle hun kunne det?

Pia er gammel nok til at huske, hvordan det virkede at spare under Schlüter - og når man vedtager spareforslag, som dem regeringen lige er blevet enige med DF om, vil vi jo få øget ledighed - ligesom dengang (og alle de andre gange i øvrigt i hele verden).
Derfor tror jeg ikke på den der med, at hun regner med stigende beskæftigelse i de nærmeste år.
tilføjet af

hvis de får lov så - ja.

Som det umiddelbart ser ud taber det konservative vælgere, hvor går de hen? ny liberale?
uanset hvad vil DF have en så stor indflydelse at den borgerlige blok ikke længere kan spise dem af med krummer, hvis den borgerlige fløj skal bevare regeringsmagten vil Pia formentligt helt ind i varmen, incl. taburetter.
Du glemmer helt at Helle Th. ikke har i sinde at ændre de 2 år hvis hun kommer til magten, ligeledes er der et andet parti der ejheller vil tilbageføre dagpengeperioden.
Så uanset hvad vil dagpengeperioden fremover være 2 år.
Men det ville da også være en falliterklæring hvis vi i Danmark accepterede at nogle mennesker skulle være arbejdsløse i to år, det hører ikke hjemme i et land der bryster sig af at have verdens bedste model.
Fagforeningerne accepterer fuldt ud at arbejdsløse bliver sendt ud i løntilskudsjob og derved er med til at der bliver fyret fast personale indenfor det offentlige.
folk med løntilskud får understøttelsen og intet andet, du kan gå op til et år i en stilling med løntilskud men du er stadig ikke berettiget til længere dagpenge.
før i tiden blev du sendt ud i et halvt år som langtidsledig og derefter var du igen berettiget til understøttelse fuldt ud, det gælder ikke mere og hvem var ansvarlig for det? og var der nogen der hylede op dengang?
tilføjet af

Hellere forbedringer

Personligt så jeg helst, at dagpengene blev erstattet af jobgaranti - på en eller anden måde - det ville være en forbedring af borgernes tryghed i stedet for denne visionsløse forringelse.
tilføjet af

Hahahaha HI Hahahaha

Tag dig dog lige et kig på mandaterne til de to partier? Og kig lige engang på den vælgerflugt der aktuelt sker fra DF til SocDem? Vil du så lige gentage dit spørgsmål?
Lagermann
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.