4tilføjet af

Er det realistisk, at jeg får en elevplads?

Jeg går for tiden på handelsskolernes grunduddannelse (også kendt som hg) og har på første af grundforløbet oparbejdet et gennemsnit på 11,7.
Udover mit gennemsnit, som nok ikke vil falde dramatisk på andet år, omend det nok bliver lavere, har jeg deltaget i elevrådet, er næstformand, kasserer og lektiehjælper på frivillig basis i en klub og har gennem længere tid hjulpet min næsten blinde mormor med forefaldende arbejde, men har altså ikke erfaring fra lønnet arbejde.
Tror I, at det bliver realistisk, at jeg får en elevplads, når jeg skal til at søge i februar-marts 2011, eller vil hhx'erne tage alle pladserne?
tilføjet af

Tjahtjoh...

Det kommer nok an på hvad du gerne vil have læreplads som?
For, i princippet har dine frivillige opgaver jo intet at gøre med eksempelvis en butiks-uddannelse og jeg er ikke sikker på at man egentlig vil synes det er relevant eller viser noget om din arbejdslyst. Måske særligt ikke fordi de ting ikke kræver at du står op på et fast tidspunkt og møder på en arbejdsplads. Selvfølgelig siger det noget om din selvdiciplin og dit engagement og det skal du måske spille rigtig meget på, evt. får en udtalelser fra lektiehjælpen, for det nok det der tæller tungest. Elevrådet er rigtig fint, men jeg tror ikke at en arbejdsplads ser det som noget tungtvejende ved en ansøgning.
Nævn du bare det hele i dine ansøgninger, men få en udtalelser fra lektiehjælpen, det vil sikkert være et plus.
tilføjet af

Det vil jeg da mene er realistisk

- men med det snit, hvorfor bliver du så ikke i uddannelsessystemet noget længere? Det er jo tilsyneladende ikke noget, der falder dig svært. Jo længere du kommer, jo færre konkurrenter.
tilføjet af

Skriv et CV

Indtil nu har Du kun et par punkter med udannelsessteder, men frivilligt arbejde tæller også med i et CV.
tilføjet af

Hvis det var mig...

der søgte en elev, ville jeg kunne kigge lidt på karaktererne og meget mere på, hvad personen har af erhvervserfaring.
Selvfølgelig er det flot med et snit på 11,7, men det viser jo absolut intet om, hvor god du er til at arbejde med alt, hvad det indebærer. Om dit frivillige arbejde har relevans, kommer virkeligt an på, hvad det er for en elevplads du søger.
Havde jeg valget mellem en elev med et snit på 9, som havde masser af erhvervserfaring og gode anbefalinger, og dig, ville det være den første, jeg valgte. Medmindre altså du netop har nogle gode anbefalinger fra klubben (Glem alt om at få anbefalinger fra din mormor).
Jeg synes, du skal tage et klart valg. Er det vigtigt for dig at være en god studerende og er du glad for at læse - så læs videre. Du er god til det.
Vil du derimod meget gerne have en elevplads, så kæmp med næb og klør for at få et fritidsarbejde som du kan have frem til foråret.
Held og lykke
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.