Er det normalt? At finde andre attraktive..?
Til at starte med, vil jeg godt lige pointere, at jeg er UNG og UERFAREN! - Sølle 17 år, med en kæreste, der lige er fyldt 18. Vi har et år imellem os.
Well, sagen er den, at jeg er MEGET overbevist om, at jeg aldrig har været så forelsket, som jeg er nu. Og jeg er ikke dum. Godt nok er jeg stadig uerfaren, men jeg har været forelsket før.. og det har aldrig været så fantastisk, som det er nu. Det har heller aldrig holdt så længe før, som det gør med ham. Og jeg ved, at jeg elsket ham. Det er virkelig en vild følelse. Vi har det begge to som om, at vi vil gøre alt for hinanden. Forestil jer det.. eller bare, husk tilbage hvordan det var, første gang i var forelskede for alvor, og elskede nogen for alvor. Vi er så langt ude, at vi snakker om at flytte sammen en dag. Og han snakker om børn..
I må virkelig forstå, at det er en STOR omvending, fordi 'han var en player, og jeg var vild med byture'. At gå fra dét, og til denne her.. totale hengivenhed? Det er vanvittigt, og jeg er enormt forvirret og synes det hele er vidunderligt.
Men jeg har et spørgsmål.. som jeg gerne vil have svar på, uden at blive dømt. Dvs. den sidste besked, jeg ønsker at få, er 'du elsker ham jo ikke rigtigt, hvis du kan have det sådan'..
Jeg oplever fra tid til anden (sjældent!), at jeg føler mig tiltrukket af andre mænd? Vi snakker mere specifikt om to forskellige mænd; begge har jeg haft et forhold til før. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er helt og aldeles normalt at synes, at andre mænd også er 'attraktive'. Men jeg tror, det er lidt mere end bare dét? Jeg har taget mig selv i at fantasere om, 'hvad der kunne ske' engang. Jeg ved, at jeg overhovedet ikke ville kunne gøre noget som helst med nogen af dem, hvis jeg endelig stod i en situation, hvor det kunne blive en realitet. Men jeg er bange? Er det normalt? Kan man godt føle sådan for andre? Føle og føle.. det er måske så meget sagt. Men i ved, det dér stadie lige midt imellem 'attraktion på let niveau' og 'følelser på let niveau'. Help me?
Well, sagen er den, at jeg er MEGET overbevist om, at jeg aldrig har været så forelsket, som jeg er nu. Og jeg er ikke dum. Godt nok er jeg stadig uerfaren, men jeg har været forelsket før.. og det har aldrig været så fantastisk, som det er nu. Det har heller aldrig holdt så længe før, som det gør med ham. Og jeg ved, at jeg elsket ham. Det er virkelig en vild følelse. Vi har det begge to som om, at vi vil gøre alt for hinanden. Forestil jer det.. eller bare, husk tilbage hvordan det var, første gang i var forelskede for alvor, og elskede nogen for alvor. Vi er så langt ude, at vi snakker om at flytte sammen en dag. Og han snakker om børn..
I må virkelig forstå, at det er en STOR omvending, fordi 'han var en player, og jeg var vild med byture'. At gå fra dét, og til denne her.. totale hengivenhed? Det er vanvittigt, og jeg er enormt forvirret og synes det hele er vidunderligt.
Men jeg har et spørgsmål.. som jeg gerne vil have svar på, uden at blive dømt. Dvs. den sidste besked, jeg ønsker at få, er 'du elsker ham jo ikke rigtigt, hvis du kan have det sådan'..
Jeg oplever fra tid til anden (sjældent!), at jeg føler mig tiltrukket af andre mænd? Vi snakker mere specifikt om to forskellige mænd; begge har jeg haft et forhold til før. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er helt og aldeles normalt at synes, at andre mænd også er 'attraktive'. Men jeg tror, det er lidt mere end bare dét? Jeg har taget mig selv i at fantasere om, 'hvad der kunne ske' engang. Jeg ved, at jeg overhovedet ikke ville kunne gøre noget som helst med nogen af dem, hvis jeg endelig stod i en situation, hvor det kunne blive en realitet. Men jeg er bange? Er det normalt? Kan man godt føle sådan for andre? Føle og føle.. det er måske så meget sagt. Men i ved, det dér stadie lige midt imellem 'attraktion på let niveau' og 'følelser på let niveau'. Help me?