Er det bare rendyrket smålighed?

Jeg kan ikke helt finde ud af det her.
Jeg har en kæreste, som jeg har set et halvt års tid eller deromkring. Han har kendt ganske få kvinder før mig, men har boet sammen med dem alle bortset fra en enkelt - og så altså mig og jeg skal ikke bo sammen med nogen lige p.t. så vi er primært weekend kærester.
Han fortæller mere end jeg gider høre om tidligere kærester. Ikke bare dårligt. Samtidig er han nu begyndt at vise mig "souveniersamlingen" eller hvad jeg skal kalde det. Han har en skrivebordsskuffe fyldt med smykkeæsker. Få af æskerne indeholder gaver han har fået men langt størstedelen er smykker han har foræret de forskellige kærester og forlangt tilbage, når det er gået forbi. De er ikke værdifulde eller specielle. De fleste ville jeg hverken eje eller have og slet ikke gå med, så det er ikke på den måde.
Den skuffe syntes jeg var lidt af en specialitet, men helt mundlam blev jeg da han viste mig et loftrum med mikrobølgeovne, en symaskine, en motionscykel, kaffemaskiner, julepynt, skærebrædter og hvad vi har. Alt sammen ting, som han enten havde taget tilbage eller ikke udleveret, når de flyttede. De har alle boet i hans hus.
Har han en prik, eller er det bare en "mandeting" jeg ikke kan sætte mig ind i?

til sin samling❓find ud af det - er det en æggedeler, så giv ham den og se så og smut!!!

for mig lyder det som om han holder fast i fortiden; de ting er jo dele af hans fortid og symboliserer derfor hans tidligere forhold.
Det var noget andet, hvis han brugte de ting, men han har valgt at stuve dem sammen som i et skatkammer - som et museum over hans forhold. Og ikke nok med det, han tager sin nye kæreste med på udstilling...
jeg er selv mand, og ville ikke fylde skuffer og loft med alt det lort. men jeg ved da at mange mænd har det med at samle "for man ved jo aldrig, om man får brug for det en dag" - men hvis det bare er dét han tænker, er der jo ingen grund til, at han fortæller om at tingene er fra hans tidligere forhold. Så ville de jo bare være ting.
I øvrigt er det dårlig stil at kræve ting tilbage, som man har foræret væk.

smut min ven - det holder ikke....

Jeg kaldte det så smålighed. Det er da så lam i roen at tage gaver tilbage. Det kan jeg slet ikke forholde mig til, og det er egentlig det mest ubehagelige ved hans "betroelser".

Han har muligvis et meget stort problem med selvtillid. Og du skal ikke regne med han kommer på mere normale tanker.
Det der er ret bekymrende. Jeg skulle være meeget desperat hvis jeg skulle have et forhold med sådan en person.
Han er jo syg.
At han fortæller dig om dem, både de negative og positive og beholder deres egendele eller forlanger gaver tilbage.
Fortæller bare mig at han vil gøre det ved dig også. Han vil så fortælle den næste i rækken efter dig. Fortælle den næste "kæreste" Om dig og dine ubehageligheder. Sådan som han opfatter dem.
At du ikke har gjort det klart for dig selv, at sådan han behandler og omtaler de andre. Sådan vil han også gøre mod dig. Det er godt nok en klam ting at vide.
Kom dog væk fra ham.
Det er ikke en mandeting, det er en syg ting.
Er du virkelig ikke mere værd, eller er dit selvværd så lavt at du vil nøjes med den behandling?

Hold dig langt væk fra sådan en mand!! Der må være noget galt med ham!!