Ensomhedens Sandhed!

Det kan ikke beskrives, hvad ensomhed betyder.
Der er ikke nogen ord der kan fortælle uvidende om følelsen, den følelse der fylder ens indre op. Ensomheden er stærk, den er svær at stoppe for svage kroppe.
Ensomhed
Man kunne godt kalde det for en sygdom, en sygdom mange lider af på hver sin måde. For nogen mere end andre, og for dem har glæden svært ved at komme ind.
Ensomheden
Er mørk og kommer stille og pludselig føler man sig ganske lille.
Ensomheden gør en bange, man bliver ked af det, og man falder langsomt men sikkert længere og længere ned. Ensomheden tager lyset, man mister glæden, og alt man ser, er de mørke triste dage.
Man kan mærke det på sin krop når den rammer.
Den kommer langsomt, men pludselig er du fanget.
Vennerne drev langsomt væk og man ender tilbage helt alene.
Ensomheden
Den er som en kniv drejet rundt utallige gange, det kan gøre ondt, får dig til at græde, og skrige. Man er kørt fast, intet at gøre længere.
Man lider en smerte man ville dø for at undgå.
Men tiden er kommet, vend om, find lyset.
Du ved det er derude, du så det én gang, og du kan se det igen.
Du skal tro på dig selv, tro på dit værd, for du er alt.
Du er lyset værd.
Kæmp – kæmp kampen, tag tårerne med, og mærk smerten.
Og tænk på, at lige så stærk smerten er, ligeså rar er følelsen af lyset du ved er derude. Vis hvem du er, vis du er stærk. Vis du kan kæmpe alene, vis du er stærkere.
Vis dem der vendte dig ryggen, at du også har ret til lykken.

det er ikke forbudt at føle sig ensom. det er en del af os, det er måden til at forstå, hvad glæden er.

jeg har det pæsis sådan. det er rædselsfuldt og pinefuldt, og hård at komme ud af,
Jeg var ensom i de første 6-7 år af mit liv, så lyset, men i teenageårene gik det ned af igen, og det har gået den vej lige siden, selv om jeg har set og oplevet lyset i ny og næ, er jeg ensom indeni, og det kan ikke forklares til nogen hvordan det føles..en tomhed der ikke kan fyldes ud lige meget hvor mange mennesker jeg er sammen med og hvor "hygge" der er tilstede..jeg har en forkvaklet sjæl, en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, et mørkt sind og jeg tør ikke leve livet og altid er jeg bange for at miste det jeg har kært og tør ikke involvere mig i nye mennesker af angst for det samme. En ond cirkel, som venner af gode grunde ikke kan forstå, og derfor heller ikke kan hjælpe. De forsvinder når det er for svært, men det er jo forståeligt... man er jo ikke en omvandrende energibombe, kun fyldt op af bekymringer og sorger.

følelsen af hvem jeg er?
Har skarpe udsving,men vil møde alt på ny i nutiden.
Fortiden har hersket alt for længe,men den er blevet falsk!en vrangforestilling:
Alt derude har ændret sig

de fortrængte følelsers fængsel

jeg har vært ensom i mange og og endelig er det stoppet og det var fordi jeg kom på efterskole, og den første ting jeg sagde til dem jeg bode med var: hej jeg hedder didar, jeg lider af en meget kendt sygdom som hedder ensomhed og det er på en måde en ond ring man sidder fast i.
og nu er jeg snart færdig på efterskolen og jeg har utrolig mange venner både i og uden for skolen og det her har fået mig op og stå igen, og det vil også få andre unge mennesker op og stå.
SÅ HVORFOR VIL DE LUKKE EFTERSKOLERNE NÅR DE HJÆLPER FOLK ?
didar
skriv hvis der er noget