Ensomhed og lys for enden...

Ja der er sikkert flere og flere af jer der bliver ensomme, mister familie, kærester, venner og bekendte og det kan være svært at finde nye når man nu sidder og ikke kender nogen som helst.
Hvad det modsatte køn angår har jeg nu været alene siden starten af 1991. Dengang følte jeg det var rart at være mig selv blot efter et kortvarigt forhold på kun ½ år, men da der var gået op til 3½ - 4 år begyndte jeg for alvor at føle længslen efter at finde en kæreste igen.
På det tidspunkt vejede jeg 72 kg og var rimelig muskuløs, men efter et par mislykkede forhold hvor jeg blev bedraget i dén grad begyndte jeg at blive depressiv. -Ikke kun fordi det var gået galt for mig med kærester men nok også fordi der var ting fra barndommen der begyndte at presse sig på og som bare forværrede det hele.
Så i dag, efter endnu et totalt mislykket forhold har jeg sgu bare opgivet totalt.
Jeg ved at jeg kan rejse mig igen men orker det ikke fordi jeg nu har lært (uheldigvis) at man ikke kan stole på folk overhovedet, og det er et faktum jeg ikke kan komme udenom selvom jeg gerne ville.
Det ligger i baghovedet på mig, at hvis jeg involverer mig igen for jeg bare én på snuden igen, og jeg er simpelthen bange for hvordan jeg reagerer ligesom jeg heller ikke tror på jeg selv kan administrere et forhold positivt nu hvor jeg har fået nogle dårlige oplevelser 3 gange i træk.
Det allersidste jeg var ude for var, at jeg kom i kontakt med en pige via dating, men det gik op for mig hun kun var interesseret i at finde én hurtigts muligt pågrund af hendes børn og noget med nogle faderskabspapirer.
Helt ærligt, hvor er det svært at blive voksen og hvor er det svært at komme igen hvis man har fået nogle dårlige oplevelser. Du kan jo ikke fjerne de hersens oplevelser fra din hukommelse, men én ting ved jeg da.
Hvis man ikke forsøger afholder man sig selv fra at få en chance, og chancen for at det kan lykkes må da forhelvede være der et eller andet sted. Jeg er heldigvis ikke typen der går helt til bunds og jeg har altid en lille bitte flamme inden i som "antænder" viljen igen og igen, jeg kan simpelthen ikke dø..!
Det jeg vil sige til alle jer er, at hvis jeg opgiver og i også opgiver, så er der jo ikke nogen chance for os derude!!!
Jeg ved godt fra mig selv, at hvis man er helt dernede i det sorte hul kan man ikke komme i kontakt med omverdenen, man kan ikke åbne sig selv op, men når chancen for at komme ud af hullet opstår, så tag den forhelvede.
Har selvfølelsen og selvtilliden det ikke for godt, så begynd at dyrke sport, for hvis ikke fysikken er ok, så er psyken det heller ikke!
Jeg har selv prøvet at gå til f.eks. kampsport i 3 mdr. efter jeg droppede det igen af årsager der ikke er vigtige i denne sammenhæng, men hold kæft en energi jeg fik af det - ikke kun fysisk en psykisk og folk omkring mig kunne virkelig mærke at jeg "stod op" for en gangs skyld.
Det behøves ikke være kampsport men noget der for alvor strammer én op, giver én en god fysik og derved også en god fremtoning så man selv og andre i sin omverden kan mærke den power man bærer rundt på - det giver virkelig selvtillid og det er værd at forsøge...
Det var bare det!!!
Et knus fra mig til alle der har brug for et knus og et skulderklap - i er alle mennesker med hver jeres unikke evner og talenter, brug dem og vær med til at skabe et godt, sundt og muntert samfund!!!

først og fremmest vil jeg rose dig for dine enorme vilje styrke trods de problemer du har at slås med. Sandheden er desværre at der er mange fyre som har svært ved tackle et forlist forhold og hvordan de kommer videre med deres liv. i mine ører lyder det som om du måske har været for ærlig overfor dine kærester siden du afskriver muligheden for at stole på folk fuldstændig igen. Kvinder kan godt lide mystiske mænd der ikke fortæller hele deres livshistorie med det samme men fortæller lidt hen af vejen gerne med et twist af humor. Der er masser af søde og kærlige kvinder derude der ville elske at have sådan en kæreste som dig, men de skal bare vide det. Jeg vil også gerne rose dig for at have taget skridet til at begynde på noget kampsport vildt fedt at høre at du blev godt tilpas af det. Prøv at undersøge mulighederne. Der er masser af dens slags hold rundt om i det danske land. Jeg ved du kan for du har viljestyrken :-)

Kære ensomme ulv.
Jeg forstår en del af din frustration og ulykke. Jeg er selv sygemeldt for tiden pga. depression, og har de sidste 6 år arbejdet med mig selv og alle de spørgsmål der dukker op når man begynder at "blive voksen".
Jeg vil give dig ret i, at det er en rigtig god ting at træne sin fysiske krop, og specielt hvis psyken hænger i koderner.
Men det er lige så vigtigt, ja faktisk vigtigere hvis man spørger mig, at træne sit sind.
At forsøge at byde sig selv og ALT hvad man indebære velkommen. Hvilket er lettere sagt end gjort! :o)
Nå, men den egentlige grund til jeg skriver er at jeg vil opfordre dig til at begynde at udforske dig selv og dit indre mere.
Hvis du finder den rette guide, finder du garanteret også et svar på dine mislykkede forhold(det HÅBER jeg i hvert fald)
Til sidst, kender du til NLP???
Det er virkelig spændende og givende, og rummer gode værktøjer til at blive bedre til at hjælpe sig selv!!
Jeg ønsker dig al held og lykke...og masser af kærlighed resen af dit liv!!

Jeg har i over 20 år kæmpet for at lære at turde stole på igen, og først nu efter så lang tid, er jeg ved at være der hvor jeg stoler på min elskede mand
Du har ret, man bærer det med, men lov mig at forsøge igen, kærligheden er smuk og varm, og bliver også din en dag igen
Op på hesten igen min ven

Blot en kommentar fra sidelinien.
Som kvinde synes jeg ikke det er fair at mnd skal være mystiske. det er jo OS der skal være det.
Og til hver en tid vil være det for manden.
To mystiske personer.. Nej det vil aldrig være et match.
det er bare ikke maskulint med en mystisk mand.
en mand er lige konkret og åben for at åbne sin kvinde

For mænd er deres krop deres sind.
Der er flere nerveender fra deres ''flere''(læs større) muskler.
En vis sammenhæng er der jo mellem nervesystemet ogpsyken, sååå

Jeg forstår dig.
Jeg har ikke ord nok i mit sind til at komme med noget som jeg selv mener er dybt nok. Men jeg forstår. Jeg kender til følelsen. Selvom jeg har en dejlig kæreste og lige er blevet far til en vidunderlig datter, så føler jeg mig stadig ensom. Min "vennekreds" består af to personer og jeg har ikke lukket andre ind de sidste 15 år (selvom jeg kun er 29). Ikke engang min egen kæreste kender det som i bund og grund, det som "er mig" - jeg føler i hvert fald ikke at hun kender mig rigtig.
Hvad du beskriver, kom jeg igennem dengang jeg var teenager, og det har fulgt mig lige siden, og selvom jeg har et rimeligt job og har mødt mange mennesker både på arbejdet og i fritiden, føler jeg mig anonym og er ham der præsenterer sig til fester som "jeg er bare med".
Den lille gnist er der stadig her hos mig, og jeg opgiver heller ikke ånden.
Du er ikke alene - jeg er ikke alene. Men om der er nogen der forstår sådan nogen som os er ofte svært for mig at se.
Vi er aldrig helt alene - men jeg synes at det er svært at kunne finde nogen som mig. Som mig inderst inde.
Smil - det er gratis, og det er en god facade overfor dem som bare gerne ser at alt bare er godt.
/Kristian :~/

Men jeg har set mit liv fra start til slut og jeg skal leve længe og alene hvilket jeg ikke har fortjent, så hvis der ikke er sket noget inden jeg fylder 40, så er det mundingen mod panden og trykke af, ganske simpelt - jeg gider sgu ikke rende rundt hernede og ikke være til nytte men til grin, jeg gider ikke fortsætte for jeg havde hjertet med mig men ikke mere pågrund af jeg skulle opleve det liv her...
Ved ikke hvad der er galt med jer piger..?
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg er valgt til de ekstremer jeg bliver udsat for - jeg er hengiven, trofast, ærlig og alt det en kvinde kunne tænke sig af en mand men næ nej...
Jeg tager sagen i egen hånd og slutter af med at male min væg rød med mig selv...

...det er ikke kvinder, der skal forme dit liv - det er dig! Det er dig, der træffer valgene og vælger vejen. Kan du ikke få dækket dine behov hos de kvinder du finder, så find en anden type at gå efter.
Du får, det som du (ubevidst) beder om. Ligesom fx de kvinder der finder den ene voldelige eller alkoholiske mand efter den anden. De falder for den type hver gang enten fordi det er det, de er trygge ved eller fordi de tænder på noget de kender.
Du må sq ud at vokse, lære som menneske og se livet i et nyt lys. De bedste ønsker om et LIV til dig ...mee