Ensomhed, Kedsomhed?

Hej. Jeg er ny her på Sol, og har længe overvejet bare at skrive hvad jeg går og tænker, uden at det er min kæreste, familie eller venner der skal tage stilling til hvad jeg har at sige...
Jeg er i et godt parforhold, og er uden tvivl elsket højt. Min kæreste er meget social og især i ferien er han optaget af sine venner og deres festlige indslag. Jeg har før konfronterede ham med, at jeg godt kunne tænke mig, at han også var fuld af gode idéer når vi bruger tid sammen, men det er sjældent at jeg bliver inviteret ud til noget kun med ham, eller at han viser initiativ til andet end at sidde i sofaen og se en film.
Jeg føler en snert af jalousi, ensomhed og kedsomhed. Jeg er tilflytter til byen og har derfor ikke lige så mange bekendtskaber, som han har. Jeg forsøger at foretage mig ting med veninderne og den nære familie, men i bund og grund vil jeg helst lave noget med ham.
Når han er ude, så sidder jeg bare og ser tv, overvejer om jeg skulle rydde op, tage noget at spise, gå en tur, tage et forbad eller hvad ved jeg. Men intet siger mig noget, og jeg bliver handlingslammet og ked af det. Jeg venter bare på at han kommer hjem igen! Jeg bliver irriteret over at jeg ikke kan underholde mig selv, og vred på mig selv over ikke at kunne være glad på min kærestes vegne, over at han har så mange venner som elsker at være i hans selskab!
Jeg har tidligere været syg med depression, så en del af mig frygter at det skal ske igen.
Jeg vil høre om nogle har lignende oplevelser eller råd til mig?
På forhånd tak.

Ja ser du. Jeg kender det godt.
Kan du ikke prøve at være med til det han laver sammen med sine venner?
Det er hammer-svært at komme til en "ny by". Jeg gjorde selv for lidt over 2 år siden og er slet ikke "faldet til" endnu.
Du får i al fald intet ud af at blive hjemme og surmule.
Du kunne måske også forsøge at finde dine egne veninder, så når han skal på druk med gutter, så tager du på pigeaften med "tøserne"? Du kan garanteret finde nogen som dig på internettet.
Som nødløsning er TV rart, eller en "lækker" DVD. Nu ved jeg ikke lige hvad et såkaldt "forbad" er... men hvis du mener karbad, jo så er det en fin idé selvom det er ret dyrt, regn med 30-40 kroner forsådan en tur (både til vand, afledningsafgift, opvarmning af vandet, og el dertil.)...
Et fodmassage-boble-bad kan også gøre underværker.
Ellers bare find en hobby - spil golf eller tennis, så skal du nok finde nogle pige venner du kan hygge dig med uden ham ;)

Tak for svaret! Mente fodbad... haha.
Jeg mener selv at jeg forsøger. Går i fitness med min kusine, svømmer med en veninde, har anskaffet mig marsvin og computerspil, og overvejer at starte i et kor.
Det skal nævnes at jeg ikke er så socialt anlangt som min kæreste, bl.a. da mit arbejde er meget socialt, og at jeg derfor gerne bare vil have ro i mit hoved.
Vi er en gang imellem til diverse parfester, men det siger mig i bund og grund ikke så meget. Jeg inviterer en gang imellem venner til middag, spilleften eller bytur.
Jeg ønsker nok mest at tilbringe tid med min kæreste, og ønsker at han bare en gang imellem har lyst til at tage med mig i biografen i stedet for vennerne. Samtidig ville det være rart ikke at være så afhængig af at være sammen med ham! Måske skal der lidt "soul searching" til!

Jeg står med mine ben i begge lejrer. Jeg kan godt lide at være alene, men samtidig havde jeg også giftet mig for at være sammen med min mand bare engang imellem. Det kunne tælles de gange vi de sidste 10 år, ud over ferien, var fælles om noget.
Min nu eks-mand er et meget socialt menneske, som havde aktiviteter hele tiden og sammen med andre, bare ikke med mig eller hans børn, så når hans aktiviteter var overstået med alle andre var han træt og på ingen måde nærværende, så jeg kender godt den med at man ville ønske han bare engang imellem sagde skal vi ikke gå i biografen eller ud at spise bare os 2, fordi det er hyggeligt. Næææ det lød nærmest noget i denne stil, som du elsker jo at gå ud og spise så skal vi gøre det for din skyld. For mig var det på ingen måde inspirerende, men han gjorde sit bedste det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror såment i mit tilfælde det var ganske simpelt, han burde ikke være gift, kun hvis han finder en kvinde som har det på samme måde som ham, dvs. have en familie for syn skyld og ikke fordi det giver noget i hverdagen ud over en kvinde ved sin side i sengen.
Jeg må indrømme, da jeg var gift var jeg ensom, idag hvor jeg er skilt er jeg ensom, men på en måde der er ok, for jeg har selv valgt det, og der er ikke en anden der fravælger mig hele tiden til fordel for alle mulige andre muligheder i denne verden. Jeg er gladere end jeg har været i mange år, selvom jeg savner mit familieliv. Måske det lyder mærkeligt, men på et tidspunkt, er jeg i dag blevet klar over, at jeg mistede mig selv et sted undervejs i mit ægteskab, fordi jeg ikke følte jeg var et valg i min mands liv, ud over det stykke papir vi skrev under på, da vi blev gift.
Måske er du introvert og han er ekstrovert, så I skal finde en gylden mellemvej imellem jeres 2 livsstile og behov. Kun en tanke du give dig selv, så I kunne finde sammen på en måde så I holder fast i jer 2 samtidig, hvis det er det I gerne vil.
Håber for dig, at du finder det du gerne vil. Find dine livsværdier og det bliver nemmere at prioritere for dig, hvad du vil med dig selv og dit liv. Stil dig selv spørgsmålet hvad er for mig et godt forhold, hvis jeg kunne få det som jeg ville have det. Giv los, alt er muligt, og så bagefter prioriter og vær realistisk.

tak for svaret, rart at høre andres fortællinger!
Jeg er klar over at det handler om mine behov, jeg vil jo have det skal falde ham naturligt at bruge mere tid med mig ud af huset!
Noget af det jeg faldt for ved ham, var jo netop også at han er så udadvendt... det bider mig lidt i røven nu, haha...