0tilføjet af

En forførende barndom...

Kære læser...
Husk på at jeg ikke altid har været sådan her omkring kvinder.
Jeg var som du måske ved meget usikker og utryg omkring de fleste mennesker. Jeg havde panik angst fordi jeg voksede i svære omgivelser. Hver dag når min søster og jeg kom hjem fra 1 klasse sluttede freden fordi vores mor blev slået af den voldelige og aggressive stedfar.
Min søster og jeg kunne desværre ikke gøre noget for at hjælpe vores mor. Vores far sad i fængsel.
Midt i alt dette påstyr, fik jeg en dag øje på en pige jeg aldrig havde set før. Det rigtige ville nok nærmere sige at jeg mærkede hvordan et andet menneske kunne forvandle min verden.
Hun havde lyst hår og hun skinnede ud af øjnene.
Hun gik i 7 klasse og jeg gik som nævnt i første klasse. Du kender måske slutningen på denne historie, men jeg var så forelsket i hende at jeg ikke mærkede alle de andre ting, der skete i mit liv. Jeg turde ikke henvende mig til hende jeg kunne næsten ikke se på hende så forelsket var jeg og mit hjerte sad helt oppe i halsen. Jeg forstod slet ikke at kvinder kunne være så magiske hun var en engel for mig. Efter at min mor modtog flere breve fra skolen og havde en alvorlig snak med mig omkring at jeg skulle lade de store piger være så kunne jeg stadig ikke glemme Ditte som hun hed. Jeg var der altid, nogle gange så hun mig andre gang så hun mig ikke. Hun vidste godt at uanset hvor på skolen hun var var jeg et sted hvor jeg kunne se hende. Altid!
Jeg gjorde hvad jeg kunne gøre jeg tog handling, selv om det var meget begrænset da det eneste jeg gjorde var at betragte hende. Det var en meget lille skole udenfor silkeborg i nærheden af hvor vi boede på det tidspunkt. og det vil sige at Ditte havde sin sidste skoledag i 7 klasse.
Jeg husker hvordan alle børnene var samlet og begejstret over at skolen havde anskaffet en stor pølsevogn i dagens andledning, men jeg havde kun en ting i tankerne. Ditte! Gang på gang husker jeg hvordan jeg prøvede at få øje på hende og lukke øjnene for at prøve at huske hende. Pludselig mærker jeg en piges hånd på mine skulder og jeg vender mig om.

Utroligt! Ditte står nu foran mig og jeg ser op på hende.
Jeg tør ikke sige noget, men hendes tårer falder ned på hendes smukke kvinder. Hun giver mig et af hendes magiske blikke jeg frygtede aller mest. Jeg er lamslået og overraskelse. Hun tager mig i hånden og gik om bag ved skolen.
Imens vi går siger hun "Du skal ikke græde" "jeg kommer også bare til at græde" "Nu skal vi tænke på fremad" Jeg tænkte på at jeg nu havde mit livs kærlighed og jeg aldrig kunne blive mere lykkelig. Hun stopper pludseligt et sted hvor ingen kunne se os og kysser mig.
Jeg forsvandt væk i øjeblikket, der kunne havde varet en hel livstid. Jeg tænker på det sødeste jeg kan finde på at sige til hende, men da jeg vender tilbage til hende vender hun sig om og går tilbage og forsvinder. Jeg så hende aldrig siden.
Til jer, der er i tvivl var det en fantastisk gave og opmuntring som Ditte gav mig og en slags forspring...Dengang stod jeg overfor den største hemmelighed i forførelsen og kærlighedslivet. En hemmelighed jeg først indså mange år sener efter at jeg gennem det meste af skole tiden blev mobbet. Der indså jeg hemmeligheden ved en næsten lige så fantastisk episode.
Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med denne hemmelighed nu. Husk blot at fordelene ved at tage handling når du ser en kvinde du oprigtigt vil møde, er umådelige og grænseløse. Hvis du er oprigtig i din forførelse.

- Simon Boye Dalhøj Johansen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.