En anstændig udlændingepolitik?

En anstændig udlændingepolitik må være i overensstemmelse med næstekærlighedens ideal.
Vi bør følgelig hjælpe alle efter bedste evne.
For alle mennesker er lige i næstekærligheden.
Det er ganske uacceptabelt, at mennesker omkommer af sult og sygdomme langt fra Danmark.
Danskere, pakistanere og sudanesere er det samme værd, så de har alle krav på samme hensyn.
De danske velfærdsforpligtelser bør følgelig udbredes, så vi yder til den ganske verden.
Folk må frit rejse hertil, hvis de ønsker det.
Eller vi må finde de nødlidende, hvor de end er, så vi kan understøtte dem økonomisk og på alle andre tænkelige måder.
Så er udlændingepolitikken anstændig.
Den stemmer med næstekærlighedens ideal.
Desværre bliver forpligtelserne derved så store, at der bliver meget lidt til hver.
Vi bliver alle fattige.
Danmark bliver et U-land.
Der er massiv modstand i befolkningen og blandt politikerne mod at gå så langt.
Der er overvældende flertal for at begrænse anstændigheden.
Faktisk vælger vi uanstændigheden i så høj grad, at mennesker, der "hører til" i Danmark kan opretholde en ganske høj levestandard, medens mennesker andre steder omkommer i massevis af mangel på det mest nødvendige.
Væmmes den enkelte ved denne mangel på næstekærlighed, står det vedkommende frit for at bidrage privat og personligt til de mange velgørende organisationer, der formidler hjælp til verdens nødstedte.
Mennesker, der i solidaritet med verdens fattige har bragt sig selv til tiggerstaven, er dog så sjældne som nulevende eksemplarer af Tyrannosaurus Rex.
Det er langt mindre belastende at tage verbalt afstand fra de begrænsninger, der opretholder den rige velfærdsstat i den fattige verden.
Det er noget svineri, at "vi" hindrer mennesker i frit at rejse hertil, hvis de ønsker det?
U-landshjælpen burde sættes op?
Den næstekærlige vælger sit personlige ansvar fra.
Muligheden for individuel solidaritet med nødstedte mennesker forbigås i tavshed.
I stedet fokuseres velbehageligt på den kollektive næstekærlighed, som den enkelte ikke kan gøres ansvarlig for.
Pia Kjærsgaard er den personificerede ondskab, der sætter grænser for næstekærligheden?
Den næstekærlige ville derimod være godheden selv, hvis hun blot fik lov til at dele sin velfærd med de talløse millioner, der lider nød?

men sådan er politik ikke, det handler for nogle, at få magten over andre og vise at det er noget man har. Dette gælder ikke kun udlændinge, har selv boet alternativt, med det resultat at kommunen har besluttet at jeg er uden fast bopæl og hermed at jeg i folkeregistret står som, ukendt adresse, har boet i DK hele mit liv og er 66 år i dag, og altid haft en adresse et eller andet sted, har boet i båd, har boet som 3.person i en lille lejlighed på 36 m2, posten har aldrig haft svært ved at sende posten frem til mig. [s]

at sagen har været i velfærdsministeriet, og efter over et år, har de her besluttet at kommunen har ret til at handle som de gør, da det at bo i en båd, der sejler, ikke kan regnes for en permanent bolig i DK. Vil lige gøre opmærksom på, at sådanne ser de det ikke i vores nabolande. [s]

Så jeg vil befri os alle for muslimer, ryd landet for dem, så bliver landet bedre at bo i

er fine nok,men må jeg sige,en anelse urealistiske! Fordi,lille Danmarkender med at blive andre landes socialkontor.Vi er kun 5,5 million mennesker som samtidig støtter en familie som lever på første klasse totalt af borgernes penge.Det svarer til,at halvdelen af f.eks Londons indbyggere,betaler så en enkel famile,kan leve i sus og dus,er det retfærdigt?

være forbudt at lukke hønsene ind om natten